Annonce
Kerteminde

Ladbydragen blev søsat til sang og vikingekamp

Ladbydragen søsættes efter at have været på land for vinteren. Foto: Michael Bager

Folk stimlede sammen for at se Ladbydragen blive søsat Store Bededags aften. Til sommer kan vi måske se Ladbydragen på Kertemindebugten.

Ladby: Vikinger i kamp, børn på islandske heste og en gammel kongegrav.

Scenen var sat torsdag aften, da Vikingemuseet Ladby søsatte sit skib, Ladbydragen. Det var tredje gang, museet søsatte det store vikingeskib, og hvis det står til Claus Sørensen, der til daglig arbejder på Østfyns Museer, så bliver det en tradition.

- Vi har gjort mere ud af aktiviteterne i år, så det kunne trække folk til. Vi vil gerne have, at det bliver en årlig tradition, at folk kommer og ser Ladbydragen blive søsat, fortæller Claus Sørensen.

Og underholdningsværdien var også i top, da vikingegruppen Palna Tokis Friemænd kæmpede på marken, mens der blev serveret varme hveder og øl fra Munkebo Minibryg. For det mindre publikum kunne man prøve at blive trukket på en hest eller kaste med spyd efter et hvidkålshoved. Samtidig havde museet rundvisning i den gamle vikingekonges grav.

- Det er helt unikt med det her gravsted, så det ville vi selvfølgelig også gerne give mulighed for, folk kunne se, fortæller Claus Sørensen.

I 925 blev der nemlig begravet en vikingekonge på sit krigsskib, og i en konstrueret gravhøj ved vikingemuseet kan man nu se resterne af skibet, som Ladbydragen er bygget ud fra.

Annonce
Da klokken slog 18.00 blev skibet skubbet i vandet. Foto: Michael Bager

Skibet skal under Langebro

Der var mænd hele vejen rundt om det store skib, før det kunne skubbes ud i vandet til lyden af vikingedamer, der sang.

Ladbydragen har været seks år om at blive bygget. Det store vikingeskib, der vejer 3,2 tons og er 21,5 meter langt, bliver hvert efterår trukket op på land igen og klargjort til en ny sæson.

Men inden skibet trækkes i land igen, skal det først under ombygning. I år skal det lange vikingeskib nemlig have både mast og sejl.

- Så kan man rigtig se skibet, når det skal sejle på Kertinge Nor, forklarer Claus Sørensen og samtidig løfter sløret for helt nye tider for vikingeskibet.

- Til sommer skal vi se, om vi kan få skibet ud på den anden side af Langebro, og så vil det sejle rundt i Kerteminde Bugt i et par uger til sommer.

For at gøre oplevelsen endnu bedre for publikum var flere klædt ud som vikinger, ligesom folk fik mulighed for at få klæder på, der passede til begivenheden. Foto: Michael Bager
Ladbydragen søsættes efter at have været på land for vinteren. Foto: Michael Bager
Skibet vejer 3,2 tons og er 21 meter langt. Foto: Michael Bager
Ladbydragen, som skibet er dømt, er en kopi af et gammel vikingeskib, man kan se resterne af på museet. Foto: Michael Bager
Der blev også kæmpet vikingekamp på markerne. Foto: Michael Bager
Claus Sørensen er manden bag projektet, som, han håber, bliver en årlig tradition. Foto: Michael Bager
Der har været mange gode kræfter, der hjulpet til med at få skibet i stand til søsætningen. Foto: Michael Bager
Annonce
Kerteminde For abonnenter

Ikke opdaterede medicinlister og manglende dokumentation: Derfor fik Langeskov Hjemmepleje et påbud - og sådan efterleves det

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Brug din tid på Balslev

Leder For abonnenter

Mennesker med hjertestop skal reddes i fællesskab

Adskillige fynboer og syd- og sønderjyder er i dag i live, fordi de har fået hjælp efter et hjertestop af Region Syddanmarks førstehjælpsordning Danmark Redder Liv. Derfor har ordningen vist sit værd: Danmark Redder Liv redder vitterligt liv. Alligevel er der mindst tre gode argumenter for, at det præhospitale udvalg i Region Syddanmark mandag beslutter sig for at lukke den succesfulde ordning og i stedet lader regionen indgå i Trygfondens Hjerteløber-ordning, der har samme formål som Danmark Redder Liv. For det første er der mange flere syddanskere, der har valgt at deltage i Hjerteløber-ordningen end i Danmark Redder Liv. For det andet er ordningen landsdækkende, hvilket betyder, at også en nordjyde, en københavner eller en lollik på ferie på Fyn kan træde til ved et fynsk hjertestop. For det tredje er ordningen gratis for regionen, fordi Trygfonden betaler omkostningerne. Det sidste er i denne sammenhæng mindre vigtigt, for regionen skal såmænd nok kunne finde de få millioner kroner, som det i givet fald vil koste at køre ordningen videre. Det vigtige er, at hele Danmark bliver i stand til at redde liv ved hjertestop. Der er dog ingen tvivl om, at Hjerteløber-ordningen trænger til en forbedring. Det er f.eks. højst mærkværdigt, at man kan blive hjerteløber uden at have erfaring med eller uddannelse i førstehjælp. Derfor bør regionen i samarbejde med de øvrige regioner motivere Trygfonden til at tage et større ansvar for, at de frivillige, der rykker ud til hjertestop, også reelt kan redde liv. Ellers giver ordningen ingen mening. Indtil Trygfonden er klar med en styrket hjerteløber-indsats, bør regionen fortsat bruge et behersket millionbeløb til uddannelse af de fynboer og syd- og sønderjyder, der melder sig som frivillige - nu blot i Hjerteløber-programmet. Det vil skabe større sikkerhed og tryghed for alle parter. Og det vil sikre, at endnu flere mennesker overlever et hjertestop. For det bedste er at redde liv - i fællesskab. Så tag et førstehjælpskursus - og meld dig til.

Odense For abonnenter

De trofaste-portræt: Efter fire bankrøverier fløjter Lars stadig hver eneste morgen

Fyn

Flertal vil skrotte succesfuld hjertestop-ordning: Peger i stedet på gratis alternativ

Fyn

På Vestfyn drømmer man om S-tog: Sidegevinst i fokus til velbesøgt jernbanemøde

Annonce