Annonce
Kerteminde

Ladbydragen blev søsat til sang og vikingekamp

Ladbydragen søsættes efter at have været på land for vinteren. Foto: Michael Bager

Folk stimlede sammen for at se Ladbydragen blive søsat Store Bededags aften. Til sommer kan vi måske se Ladbydragen på Kertemindebugten.

Ladby: Vikinger i kamp, børn på islandske heste og en gammel kongegrav.

Scenen var sat torsdag aften, da Vikingemuseet Ladby søsatte sit skib, Ladbydragen. Det var tredje gang, museet søsatte det store vikingeskib, og hvis det står til Claus Sørensen, der til daglig arbejder på Østfyns Museer, så bliver det en tradition.

- Vi har gjort mere ud af aktiviteterne i år, så det kunne trække folk til. Vi vil gerne have, at det bliver en årlig tradition, at folk kommer og ser Ladbydragen blive søsat, fortæller Claus Sørensen.

Og underholdningsværdien var også i top, da vikingegruppen Palna Tokis Friemænd kæmpede på marken, mens der blev serveret varme hveder og øl fra Munkebo Minibryg. For det mindre publikum kunne man prøve at blive trukket på en hest eller kaste med spyd efter et hvidkålshoved. Samtidig havde museet rundvisning i den gamle vikingekonges grav.

- Det er helt unikt med det her gravsted, så det ville vi selvfølgelig også gerne give mulighed for, folk kunne se, fortæller Claus Sørensen.

I 925 blev der nemlig begravet en vikingekonge på sit krigsskib, og i en konstrueret gravhøj ved vikingemuseet kan man nu se resterne af skibet, som Ladbydragen er bygget ud fra.

Annonce
Da klokken slog 18.00 blev skibet skubbet i vandet. Foto: Michael Bager

Skibet skal under Langebro

Der var mænd hele vejen rundt om det store skib, før det kunne skubbes ud i vandet til lyden af vikingedamer, der sang.

Ladbydragen har været seks år om at blive bygget. Det store vikingeskib, der vejer 3,2 tons og er 21,5 meter langt, bliver hvert efterår trukket op på land igen og klargjort til en ny sæson.

Men inden skibet trækkes i land igen, skal det først under ombygning. I år skal det lange vikingeskib nemlig have både mast og sejl.

- Så kan man rigtig se skibet, når det skal sejle på Kertinge Nor, forklarer Claus Sørensen og samtidig løfter sløret for helt nye tider for vikingeskibet.

- Til sommer skal vi se, om vi kan få skibet ud på den anden side af Langebro, og så vil det sejle rundt i Kerteminde Bugt i et par uger til sommer.

For at gøre oplevelsen endnu bedre for publikum var flere klædt ud som vikinger, ligesom folk fik mulighed for at få klæder på, der passede til begivenheden. Foto: Michael Bager
Ladbydragen søsættes efter at have været på land for vinteren. Foto: Michael Bager
Skibet vejer 3,2 tons og er 21 meter langt. Foto: Michael Bager
Ladbydragen, som skibet er dømt, er en kopi af et gammel vikingeskib, man kan se resterne af på museet. Foto: Michael Bager
Der blev også kæmpet vikingekamp på markerne. Foto: Michael Bager
Claus Sørensen er manden bag projektet, som, han håber, bliver en årlig tradition. Foto: Michael Bager
Der har været mange gode kræfter, der hjulpet til med at få skibet i stand til søsætningen. Foto: Michael Bager
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Fængselsforbundet: - Vi kan aldrig undgå, at indsatte tager livet af sig selv

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce