Annonce
Sydfyn

Løsning på vej: Privat tøjfirma inviterer Røde Kors tilbage på genbrugspladsen

Røde Kors-butikken i Oure rammes hårdt, efter at organisationens tøjcontainer er fjernet fra gebrugsstationen i Hessleager, men nu er containeren måske på vej tilbage. Foto: Ole Grube
Aarhus-firmaet Spor-Wear tilbyder, at Røde Kors igen kan stille tøjcontainer op på genbrugsstationen i Hesselager, men tilbuddet skal først godkendes i Vand og Affald-bestyrelse.

Oure: Den container fra Røde Kors, der i årevis har fodret genbrugsbutikken i Oure med brugt tøj, er måske på vej tilbage til genbrugsstationen i Hesselager.

Det sker ovenpå Fyns Amts Avis’ artikel om et udbud i det kommunale affaldsselskab, Vand og Affald. Røde Kors har efter udbuddet måttet fjerne tøjcontainerne fra genbrugsstationerne i Svendborg og Hesselager til fordel for containere fra det private Aarhusfirma Spot-Wear, der vandt udbuddet.

Men nu rækker ejeren af det private firma, Morten Ebbesen, hånden frem med et tilbud om, at Røde Kors igen kan stille en tøjcontainer op på genbrugsstationen i Hesselager. Det sker efter, at han har drøftet avisartiklen og den ophedede debat med Morten Schytte, der er produktionschef i Vand og Affald.

- Vi er selvfølgelig kede af den negative omtale, og jeg har derfor foreslået, at Røde Kors kan stille containeren op ved siden af vores på pladsen i Hesselager, siger Morten Ebbesen.

Annonce

Kort fortalt

Det kommunaltejede affaldsselskab Vand og Affald har gennemført et udbud af 17 fraktioner – blandt andet indsamling af tøj.

Det private firma Spot-Wear har vundet udbuddet, og det har betydet, at Røde Kors-containerne 1. oktober er fjernet fra genbrugspladserne i Svendborg og Hesselager. Det er kritisk for Røde Kors’ genbrugsbutik i Oure, der får masser af tøj fra containeren i Hesselager.

Spot-Wear er organiseret som et enkeltmandsfirma med to fuldtidsansatte og en række deltidsansatte.

Et flot tilbud

Den daglige leder af Røde Kors’ genbrugsbutik i Oure, Gerda Pedersen, stod lørdag frem i Fyns Amts Avis og fortalte om et markant fald i mængden af tøj til butikken, efter at Hesselager-containeren blev fjernet 1. oktober. Hun fortalte, at butikken sidste år omsatte for 364.000 kroner, og at omkring de 100.000 kroner kunne føres direkte tilbage til tøjcontaineren i Hesselager.

Pengene bruges blandt andet til julehjælp til trængte familier og en sommerlejr for børn, der normalt ikke kommer på sommerferie.

Det er på den baggrund, Morten Ebbesen fra Aarhus-firmaet nu tilbyder, at Røde Kors igen kan stille tøjcontaineren op i Hesselager.

- Hvis vi kan imødekomme Røde Kors-butikken, så gør vi gerne det. Andre steder står vores container også sammen med andre, siger Morten Ebbesen, der har aftaler om afhentning af tøj med fem forskellige kommuner.

Gerda Pedersen fra genbrugsbutikken i Oure jubler over tilbuddet fra det private firma.

- Det synes jeg er et flot tilbud. Det er jo fuldstændig vidunderligt og fantastisk, hvis det kan lade sig gøre, siger hun.

Flere dilemmaer

De 38 frivillige i Røde Kors-butikken i Oure må dog vente lidt, før de slipper jublen helt løs. Administrerende direktør i det kommunale affaldsselskab, Ole Øgelund, er ved at lave en redegørelse af forløbet, og han vil nu bede selskabets bestyrelse afgøre, om Røde Kors skal have lov til at stille tøjcontaineren op i Hesselager igen.

Ole Øgelund pointerer, at der har været holdt et offentligt udbud, som Aarhusfirmaet har vundet på legal vis, og at det rejser en række spørgsmål, hvis firmaet nu vil afgive noget af det.

- Det her rejser nogle dilemmaer, som, jeg mener, er et bestyrelsesanliggende. Hvis der også skal være plads til en velgørende organisation, hvem skal det så være, for det kunne også være andre end Røde Kors, siger Ole Øgelund.

Vand og Affald har gennemført et udbud af 17 forskellige fraktioner, og Spot-Wear vandt indsamlingen af tøj med et tilbud om at betale 1750 kroner pr. ton. Firmaet samler tøjet og sælger det videre til firmaer i Holland og Belgien.

Røde Kors-containeren er også erstattet af en Spot-Wear-container på genbrugsstationen i Svendborg. Røde Kors har dog ikke haft kapacitet til at sortere dette tøj, som derfor ikke er havnet i genbrugsbutikken i Møllergade, men er sendt direkte til organisationens fælles sorteringslager i Horsens.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce