Annonce
112

Løsladt efter grundlovsforhør: 51-årige nægter at have kørt ind i teenagere

Retten i Odense. Arkivfoto: Michael Bager
En 51-årig mand fra Assens-området er blevet løsladt efter grundlovsforhør i Odense fredag middag.

Assens: En 51-årig mand fra Assens-området var fredag middag i grundlovsforhør, sigtet for at have påkørt to teenagedrenge med vilje ved Rema 1000 i Assens og for at have truet dem. Den sigtede nægter begge dele, og da dommeren ved Retten i Odense ikke mente, at der var bestyrket mistanke for, at han skulle have gjort det, blev han løsladt fredag eftermiddag.

Manden er dog stadig sigtet i sagen, og anklagemyndigheden har kæret afgørelsen til Østre Landsret, fortæller Fie Thykjær fra anklagemyndigheden ved Fyns Politi.

Den 51-årige blev anholdt af politiet sent fredag aften, efter han ifølge vidner skulle have kørt ind i de to unge mænd på henholdsvis 18 og 19 år, omkring klokken 22.

- Han forklarede i retten, at han ikke var kørt ind i personerne, men at der havde været en kontrovers, siger hun.

Annonce

Lænede sig op ad noget

Ifølge den sigtedes forklaring havde de unge mænd havde lænet sig op ad noget, han ikke syntes, de skulle læne sig op ad. Da han påtalte det, blev teenagedrengene frustrerede og begyndte at tale grimt til ham.

- Han beslutter sig for til at køre efter dem, men han siger, at han ikke kørte hurtigt, og at han ikke kørte ind i dem, siger Fie Thykjær.

Hun afventer nu landsrettens afgørelse. Hvis Østre Landsret er uenig med byretten, kan den 51-årige mand blive hentet ind igen af politiet til varetægtsfængsling. Hvis ikke, efterforskes sagen som alle andre, lyder det fra anklageren.

Der er ikke nogen af de to unge mænd, der er kommet alvorligt til skade, oplyser hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce