Annonce
Danmark

Kend EU-spidskandidaterne: Løkkegaard vil veje alt på en klimavægt

Morten Løkkegaard er ude i sin tredje EU-valgkamp. I år tegner det ikke til en nedtur som i 2015. Dengang røg han ud, men kom senere ind som suppleant for Ulla Tørnæs. Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
Venstre og dermed Morten Løkkegaard ligger til et godt EU-valg. Han er partiets spidskandidat og ser klimaet, migrationen og frihandelen som de mest påtrængende opgaver for det kommende Europa Parlament.

EU-VALG: Sandt at sige var det småt med fornøjelser for Venstre efter valget til Europa Parlamentet for fem år siden: Partiet gik fra tre til to mandater. Taberen var Morten Løkkegaard, der trods 44.010 personlige stemmer måtte forlade parlamentet og lade sig nøje med en tjans som suppleant.

Her stod han på spring og overtog Ulla Tørnæs' parlamentsplads, da Lars Løkke Rasmussen gjorde hende til minister i februar 2016.

Men det var trængselstider for Venstre, for to måneder forinden var Jens Rohde skiftet til de radikale i protest mod Venstres asylpolitik. Dermed trådte Morten Løkkegaard ind som eneste venstrerepræsentant i Europa Parlamentet.

Nu står han som partiets spidskandidat til EU-valget 26. maj. Men han får givetvis kamp til stregen som vælgernes venstrefavorit. For her stiller tidligere forsvarsminister Søren Gade også op.

Dermed kommer Løkkegaard ikke alene op mod en partifælle med en enorm popularitet hos vælgerne, men også en partifælle, der i et interview i avisen Danmark har brugt ord som "klodset" og "lalleglad" om Morten Løkkegaard meget pro-europæiske linje. Det får ikke Morten Løkkegaard til at vakle i bevidstheden om sig selv som partiets kommende førstemand i Europa Parlamentet uanset hvem af dem, der løber med det største stemmetal.

- Som spidskandidat er jeg delegationslederen, sådan er det, sagde han på et EU-debatmøde på Fyens Stiftstidende 7. maj.

Som sådan sætter han også kursen for, hvor de store snitflader ligger i det kommende parlamentariske EU-arbejde:

Annonce

1 Klima og miljø

Al EU-lovgivning skal fremover vejes på en klimavægt, mener Morten Løkkegaard. Arkivfoto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

- Klimabevistheden er steget eksplosivt, og det er blevet helt indlysende for alle, at vi er nødt til at sætte tempoet op. Klimahensynet skal være et princip, der strømmer gennem al EU-lovgivning, for man forhandler ikke med klimaet, siger han.

I praksis betyder det, at alt, der skal vedtages, skal vejes på en klimavægt, som han udtrykker det.

- Det gælder inden for alle områder - arbejdsmarked, miljø, transport, landbrug og så videre. Det er nødvendigt, hvis vi skal nå klimamålsætningerne fra parisaftalen, og det skal vi. CO2-kvoterne skal ned, og der skal sanktioneres mod de lande, der ikke gør det, de skal, siger Morten Løkkegaard.

2 Migration

I tråd med den hjemlige partilinje ser også Morten Løkkegaard det som en kerneopgave at få styr på migrationen, især den illegale.

- Det er millioner af mennesker, som flytter sig. Der skal etableres et stop med solide ydre EU-grænse, det nedbrudte asylbehandlingssystem skal genetableres, og illegale migranter skal sendes hjem igen, siger Morten Løkkegaard.

Samtidig understreger han, at der er nogle forudsætninger, der skal på plads:

- Hvis ikke vi får løst de grundlæggende problemer, kan vi lægge os selv ned. Vi er blandt andet nødt til at hjælpe med at få Afrika på fode, ellers vil alt, vi gør, være spildt arbejde.

3 Frihandel

Frihandelen er selve grundstenen i EU's eksistens og hele forudsætningen for, at EU, efter Løkkegaards opfattelse, er blevet så stor en succes.

- Brexit illustrerer det meget godt. Briterne er godt i gang med at falde i afgrunden, mens resten af EU netop har indgået en handelsaftale med Japan, der omfatter en tredjedel af verdenshandelen, siger Morten Løkkegaard.

Men det er ikke er gjort med det, der er stadig kampe, der skal kæmpes for at sikre og udbygge frihandelen.

- Vi ser stadig protektionistiske initiativer rundt omkring, også i Europa. Det skal vi være opmærksom på og arbejde os ud af, siger Morten Løkkegaard.

Fremgang

Selv om et spidskandidatur ikke er en garanti i sig selv, peger meningsmålingerne på, at Morten Løkkegaard undgår en gentagelse af nedturen for fem år siden. Meningsmålingerne spår Venstre op til fire mandater, blandt andet fordi de borgerlige venner i Liberal Alliance og Konservative balancerer på risikoen for slet ikke at komme ind.

Om det kan udnyttes til yderligere at slå igennem hos vælgerne ser vi først, når EU-valgtrommerne buldrer igen om fem år.

- I bund og grund skal man bedømmes på sine resultater, og ser vi tilbage på indeværende periode, er jeg mest stolt over, at jeg som parlamentets hovedforhandler var med til at få en lovgivning igennem, der sikrer EU's 80 millioner handicappede større tilgængelighed inden for en række områder - fra smartphones til check-in-skranker i lufthavne.

- Jeg håber selvsagt, at jeg kan være med til på samme konkrete måde at sætte mit aftryk i de kommende fem år - og blive vurderet på den indsats, siger Morten Løkkegaard.

Man forhandler ikke med klimaet

Morten Løkkegaard, EU-spidskandidat for Venstre

Morten Løkkegaard

Morten Løkkegaard er 54 år og spidskandidat for Venstre til EU-valget 26. maj.

Han blev valgt første gang til Europa Parlamentet i 2009, men opnåede kun suppleantposten ved valget i 2015. Han vendte tilbage i 2016, da partifællen Ulla Tørnæs blev udnævnt til minister og forlod parlamentet.

I den mellemliggende periode var han medlem af Folketinget. Ved kommunalvalget i 2017 blev han valgt til kommunalbestyrelsen i Gentofte, hvor han er 2. viceborgmester.

Han blev uddannet journalist i 1988 og har blandt andet haft arbejde som nyhedsvært på TV Avisen.

Morten Løkkegaard bor i Charlottenlund med sin kone Connie Dahl Løkkegaard og tre sammenbragte børn.

Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Storspillende Otterup tilbage på sporet

Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce