Annonce
Indland

Løkke til Frederiksen: Du vil give dig efter valget

Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Løkke er sikker på, at Mette Frederiksen vil bøje sig for sine støttepartier for at blive statsminister.

Venstres formand og statsminister, Lars Løkke Rasmussen, siger under en duel med Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, at han er overbevist om, at hun kommer til at tage farve af sine støttepartier efter et valg.

Det er særligt i forhold til udlændingepolitikken og størrelsen på offentlige ydelser, selv om Mette Frederiksen har gentaget flere gange, at "den brede udlændingepolitik" består.

- Mette Frederiksen bliver mødt af ultimative krav, og selvfølgelig må hun give sig. SF vil have kontanthjælpsloftet revet ned, ellers kan Mette Frederiksen glemme at blive statsminister, siger Lars Løkke Rasmussen.

- Når det kommer til prisen for at være statsminister, så må man tage farve af de partier, som skal gøre en til statsminister. Trust me, I know, siger han.

Både Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen bliver mødt af ultimative krav fra partier i både rød og blå blok.

SF, Enhedslisten og De Radikale har alle krævet indrømmelser af Mette Frederiksen på udlændingeområdet, hvis de skal gøre hende til statsminister.

Partierne kræver blandt andet, at Danmark begynder at tage kvoteflygtninge igen, at integrationsydelsen sløjfes, og at forholdene for børnene på Udrejsecenter Sjælsmark bliver forbedret.

Mette Frederiksen pointerer, at hun ikke går til valg på at sætte ydelserne op, men omvendt afviser hun ikke, at hun kommer til at give indrømmelser efter et valg.

- Hvis jeg havde et ønske om at sætte ydelserne op, så vil jeg sige det til jer i dag. Men det ændrer ikke på, at der kan være en konkret opgave, der skal løses, siger hun.

Mette Frederiksen husker Lars Løkke Rasmussen på, at han også vil rende ind i ultimative krav fra blå fløjpartier som Nye Borgerlige og Stram Kurs.

Men Lars Løkke Rasmussen afviser, at han vil bygge en regering på støtten fra de to partier.

- Jeg vinder jo ikke valget, hvis jeg bliver afhængig af Paludans stemmer. Det kan jeg jo ikke regere på, og det siger sig selv, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ole H. hos Aktive Seniorer

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce