Annonce
Indland

Løkke har overbevist V-kritikere: Luk bare regionerne

Den endelige aftale om en reformering af sundhedsvæsenet blev præsenteret i Statsministeriet tirsdag formiddag. Løkke har hele vejen frem til målstregen kæmpet med intern venstrekritik af, at partiet ikke har sagt nej til de omgivende borgerlige partier, når de stillede som krav, at regionerne skulle nedlægges. Foto: Philip Devali/Scanpix/Ritzau
De hårdeste kritikere i Venstres folketingsgruppe af regeringens sundhedsreform blev vundet over af Løkke ganske kort før målstregen.

Det var Venstres Søren Gade, der i avisen Danmark kort for jul åbnede porten for en massiv bølge af kritik i Venstres bagland mod partitoppens planer om at tage livet af de folkevalgte regionsråd i regeringens plan om at reformere sundhedsvæsenet.

- Jeg vælger at tro, at folkevalgte aldrig bliver Venstres fjender, sagde Søren Gade bl.a.

Ifølge avisen Danmarks oplysninger har Søren Gade i den seneste tid dog holdt sig helt ud af den interne kritik i folketingsgruppen, hvor det i stedet har været kræfter som tidligere minister og gruppeformand Hans Christian Schmidt, boligordfører og anden næstformand i Region Midtjylland, Carsten Kissmeyer, og undervisningsordfører Anni Matthiesen, der har taget kampen op mod, hvad de har opfattet som demokratisk underskud og unødig centralisering i reformen. Bl.a. på et gruppemøde i sidste uge, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen angiveligt tog en en-til-en-snak med Carsten Kissmeyer umiddelbart inden.

Og på et telefonmøde to timer inden, regeringen og Dansk Folkeparti tirsdag præsenterede en endelig aftale, blev de kritiske røster bekræftet i, at de var blevet hørt og havde fået påvirket aftalen i en grad, så de nu kan stå helt og fuldt på mål for reformen i den kommende valgkamp.

Annonce

Tre vigtige elementer

De tre afgørende elementer for, at den principielle kritik nu er forstummet, er:

1. Der er blevet indført patient- og borgerråd - efter samme princip som f.eks. ældreråd i kommunerne. Rådene vil også blive repræsenteret med et medlem i bestyrelserne for hver af de fem sundhedsforvaltninger, der skal afløse regionerne.

2. De otte mand store bestyrelser i de fem sundhedsforvaltninger bliver bl.a. sammensat af tre repræsentanter fra kommunerne, så lokalt folkevalgte har samme stemmevægt som de sundhedsfaglige eksperter i bestyrelserne.

3. Alle otte mand i forvaltningernes bestyrelser skal være bosiddende i de området, forvaltningerne dækker - svarende til de nuværende regioner.

- Før havde eksperterne flertallet, og de kunne bo, hvor det skulle være. Det er vi nogle, der ikke har alt for gode erfaringer med. Nu vil kommunerne og patienterne tilsammen udgøre halvdelen af bestyrelserne, og alle skal bo i regionen og vil dermed reelt have hånden på kogepladen og kan møde borgerne over køledisken i supermarkedet. For mig har det været meget vigtigt, at det demokratiske aspekt er blevet imødekommet, siger Carsten Kissmeyer.

Han siger, at han i den grad føler sig hørt og imødekommet af statsministeren.

- I hvert fald så langt jeg realistisk har kunnet håbe på, når præmissen for at holde sammen på blå blok op til den kommende valg har været, at regionsrådene skulle nedlægges. Og det har været en præmis, jeg ikke har kunnet benægte - i hvert fald ikke, hvis jeg ville have nogen form for indflydelse, siger han.

Bedre end regionsrådene

Undervisningsordfører Anni Matthiesen skrev i et læserbrev op til reformen, at hun ikke var tilhænger af, at regionsrådene skulle nedlægges - ikke så længe hun ikke kunne se et bedre alternativ. Hun advarede sit parti mod "at skylle barnet ud med badevandet".

- Nu tror jeg på, at vi har fundet noget, der er bedre end regionsrådene. Ser man på det samlede billede, har jeg ro i maven, så jeg ikke har problemer med at stå på mål for reformen i valgkampen. Man har lyttet til os, der havde en bekymring. Så kan man så ikke få alt på ens ønskeliste, men jeg har fået meget. Det er meget væsentligt for mig, at bestyrelsesmedlemmerne i sundhedsforvaltningerne skal have bopæl i den region, som de varetager - de vil have en direkte interesse i at leve op til de forventninger, man kan have som borger, siger Anni Matthiesen.

Samme linje er Hans Christian Schmidt på.

- Jeg har internt i folketingsgruppen sagt, at jeg var betænkelig ved, at der oprindeligt blot var en kommunal repræsentant i bestyrelserne, at jeg mente, at bestyrelsesmedlemmerne skulle have bopæl lokalt, og at borgerne skulle have mulighed for at vælge repræsentanter i systemet. Det er der blevet lyttet til, og det er jeg glad for. Jeg kan argumentere for hele reformen i den kommende valgkamp, siger Hans Christian Schmidt.

Uden for folketingsgruppen har borgmester i Herning, Lars Krarup, været en af de mest markante kritikere i Venstres bagland.

På Facebook skriver han: "Der er blevet lyttet, og det er jeg meget tilfreds med".

Søren Gade har ikke reageret på avisen Danmarks henvendelser.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Spar sammen, OB

Odense Kommune skal stå fast over for fodboldklubben OB i sagen om en renovering af Odense Stadion. For det bør ikke være Odenses skatteborgere, der skal betale for, at byens og øens største fodboldklub får et bedre stadion at spille på. Det bør klubben og dens ejerkreds selv bekoste. Spørgsmålet om en renovering af Odense Stadion er nok engang blevet aktuelt, fordi OB sammen med de øvrige superliga-klubber, Divisionsforeningen og Dansk Boldspilunion har besluttet, at alle superliga-stadioner fra 2028 er udstyret med fuldt overdækkede tribuner. Det er en fin beslutning, som vil give bedre forhold for klubbernes tilskuere, så man på længere sigt forhåbentlig kan tiltrække flere tilskuere og dermed tjene flere penge. Det er imidlertid ikke Odense Kommunes opgave at sørge for, at erhvervsvirksomheder får bedre fysiske rammer at udøve deres virksomhed i. Odense Kommune skal skabe gode rammevilkår for kommunens virksomhederne i almindelighed, men kommunen skal ikke bruge sine sparsomme skattekroner på at forbedre hverken robotproducenters, gartneriers eller fodboldklubbers ydre rammer. Det må virksomhederne selv klare. Ejerforholdene af Odense Stadion er i dag mildt sagt noget rod. Odense Kommune ejer tre tribuner på stadion, mens en ejerkreds af bestyrelsesmedlemmer i Odense Sport & Event ejer den fjerde, og det skaber helt naturlige tvister mellem de forskellige ejeres forskellige ønsker. Derfor vil det være klogt, hvis man får skilt den kommunale økonomi fra den private virksomhed OB’s interesser fra hinanden. Det vil være til gavn for OB, for Odense Stadion og for Odense Kommune – og for de odenseanske skatteydere. Derfor vil det være klogt, at OB og ejerkredsen bag klubben begynder at spare sammen, så man på et snarligt tidspunkt kan købe stadion af kommunen. På den måde kan man engang i fremtiden, måske allerede inden 2028, få lejlighed til at gennemføre alle de udvidelser og forbedringer af Odense Stadion, som man har lyst og råd til og dermed være med til at skabe grundlag for at høste gevinster ved fremtidige sejre. Så spar endelig sammen, OB. Og begynd hellere i dag end i morgen.

Odense

Fra sceneskræk til sanger: Odenseanske Aksel er med i X Factor

Fyn

Magnus & Aksel sang tårerne frem i X Factor: - Når I står der og sprudler, så tænker man WAUW!

Annonce