x
Annonce
Indland

Løkke har overbevist V-kritikere: Luk bare regionerne

Den endelige aftale om en reformering af sundhedsvæsenet blev præsenteret i Statsministeriet tirsdag formiddag. Løkke har hele vejen frem til målstregen kæmpet med intern venstrekritik af, at partiet ikke har sagt nej til de omgivende borgerlige partier, når de stillede som krav, at regionerne skulle nedlægges. Foto: Philip Devali/Scanpix/Ritzau
De hårdeste kritikere i Venstres folketingsgruppe af regeringens sundhedsreform blev vundet over af Løkke ganske kort før målstregen.

Det var Venstres Søren Gade, der i avisen Danmark kort for jul åbnede porten for en massiv bølge af kritik i Venstres bagland mod partitoppens planer om at tage livet af de folkevalgte regionsråd i regeringens plan om at reformere sundhedsvæsenet.

- Jeg vælger at tro, at folkevalgte aldrig bliver Venstres fjender, sagde Søren Gade bl.a.

Ifølge avisen Danmarks oplysninger har Søren Gade i den seneste tid dog holdt sig helt ud af den interne kritik i folketingsgruppen, hvor det i stedet har været kræfter som tidligere minister og gruppeformand Hans Christian Schmidt, boligordfører og anden næstformand i Region Midtjylland, Carsten Kissmeyer, og undervisningsordfører Anni Matthiesen, der har taget kampen op mod, hvad de har opfattet som demokratisk underskud og unødig centralisering i reformen. Bl.a. på et gruppemøde i sidste uge, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen angiveligt tog en en-til-en-snak med Carsten Kissmeyer umiddelbart inden.

Og på et telefonmøde to timer inden, regeringen og Dansk Folkeparti tirsdag præsenterede en endelig aftale, blev de kritiske røster bekræftet i, at de var blevet hørt og havde fået påvirket aftalen i en grad, så de nu kan stå helt og fuldt på mål for reformen i den kommende valgkamp.

Annonce

Tre vigtige elementer

De tre afgørende elementer for, at den principielle kritik nu er forstummet, er:

1. Der er blevet indført patient- og borgerråd - efter samme princip som f.eks. ældreråd i kommunerne. Rådene vil også blive repræsenteret med et medlem i bestyrelserne for hver af de fem sundhedsforvaltninger, der skal afløse regionerne.

2. De otte mand store bestyrelser i de fem sundhedsforvaltninger bliver bl.a. sammensat af tre repræsentanter fra kommunerne, så lokalt folkevalgte har samme stemmevægt som de sundhedsfaglige eksperter i bestyrelserne.

3. Alle otte mand i forvaltningernes bestyrelser skal være bosiddende i de området, forvaltningerne dækker - svarende til de nuværende regioner.

- Før havde eksperterne flertallet, og de kunne bo, hvor det skulle være. Det er vi nogle, der ikke har alt for gode erfaringer med. Nu vil kommunerne og patienterne tilsammen udgøre halvdelen af bestyrelserne, og alle skal bo i regionen og vil dermed reelt have hånden på kogepladen og kan møde borgerne over køledisken i supermarkedet. For mig har det været meget vigtigt, at det demokratiske aspekt er blevet imødekommet, siger Carsten Kissmeyer.

Han siger, at han i den grad føler sig hørt og imødekommet af statsministeren.

- I hvert fald så langt jeg realistisk har kunnet håbe på, når præmissen for at holde sammen på blå blok op til den kommende valg har været, at regionsrådene skulle nedlægges. Og det har været en præmis, jeg ikke har kunnet benægte - i hvert fald ikke, hvis jeg ville have nogen form for indflydelse, siger han.

Bedre end regionsrådene

Undervisningsordfører Anni Matthiesen skrev i et læserbrev op til reformen, at hun ikke var tilhænger af, at regionsrådene skulle nedlægges - ikke så længe hun ikke kunne se et bedre alternativ. Hun advarede sit parti mod "at skylle barnet ud med badevandet".

- Nu tror jeg på, at vi har fundet noget, der er bedre end regionsrådene. Ser man på det samlede billede, har jeg ro i maven, så jeg ikke har problemer med at stå på mål for reformen i valgkampen. Man har lyttet til os, der havde en bekymring. Så kan man så ikke få alt på ens ønskeliste, men jeg har fået meget. Det er meget væsentligt for mig, at bestyrelsesmedlemmerne i sundhedsforvaltningerne skal have bopæl i den region, som de varetager - de vil have en direkte interesse i at leve op til de forventninger, man kan have som borger, siger Anni Matthiesen.

Samme linje er Hans Christian Schmidt på.

- Jeg har internt i folketingsgruppen sagt, at jeg var betænkelig ved, at der oprindeligt blot var en kommunal repræsentant i bestyrelserne, at jeg mente, at bestyrelsesmedlemmerne skulle have bopæl lokalt, og at borgerne skulle have mulighed for at vælge repræsentanter i systemet. Det er der blevet lyttet til, og det er jeg glad for. Jeg kan argumentere for hele reformen i den kommende valgkamp, siger Hans Christian Schmidt.

Uden for folketingsgruppen har borgmester i Herning, Lars Krarup, været en af de mest markante kritikere i Venstres bagland.

På Facebook skriver han: "Der er blevet lyttet, og det er jeg meget tilfreds med".

Søren Gade har ikke reageret på avisen Danmarks henvendelser.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Coronavirussen vil forandre dansk politik

I Danmark har vi – heldigvis – en politisk tradition for, at vi rykker sammen, når det gælder. Således kunne Folketinget på tværs af partiskel i et højt tempo og uden det sædvanlige politiske fnidder vedtage de nødvendige tiltag. Hvad enten det var omfattende og nødvendige tiltag på sundhedsområdet, forbud mod større forsamlinger eller en historisk stor økonomisk kompensation til ansatte og virksomheder, der er ramt af Coronaen. Også fagbevægelsen og arbejdsgiverne har med indgåelsen af en trepartsaftale, der spænder et sikkerhedsnet ud under rigtigt mange lønmodtagere og mange virksomheder vist, at de er parate til at tage ansvar i denne svære situation. Men det er ikke slut endnu, og der bliver brug for flere tiltag. Både for at håndtere sundhedssituationen, men også for at sikre, at de alt for mange virksomheder, der af den ene eller anden årsag ikke bliver hjulpet af de vedtagne hjælpepakker, kan få den fornødne hjælp. Når denne coronakrise er drevet over, er der behov for samarbejder på tværs af partiskel. Til den tid vil dansk politik være forandret. Vi vil stå med en kæmpe regning, som vi endnu ikke kender, og som skal samles op. Det kommer til at kræve politisk mod og vilje. Hvordan sikrer vi de rette politiske rammer, økonomisk vækst og dermed en fortsat høj beskæftigelse? Og hvordan får vi de mange tusinde mennesker, der i disse dage bliver afskediget eller sendt hjem, tilbage på arbejdsmarkedet? Der er mange spørgsmål, der kræver politisk handling og samarbejde i Folketinget. I den første tid af coronakrisen har Folketinget vist vilje til samarbejde, men hvor længe vil det vare ved? Vil vi se ydrefløjene grave sig ned, som vanen forskriver? Og hvad med regeringens parlamentariske grundlag – herunder ikke mindst Enhedslisten og SF – vil de have modet til også at træffe upopulære beslutninger? Der må gøres ofre i tiden efter, og det er ikke givet, at Arne får lov til at komme tidligere på pension, eller at vi kan afsætte ubegrænset med penge til klimaet, hvis pengene ikke er der. For mig at se er løsningen klar: Et tæt samarbejde mellem S-regeringen og Venstre om en omfattende plan, der skal få Danmark tilbage på sporet. En plan, der rækker mange år frem – også til efter næste folketingsvalg. De to partier har flertal tilsammen og har for mig at se en forpligtigelse til at træffe de nødvendige politiske beslutninger for at bringe Danmark sikkert videre. Coronavirussen har derfor forandret dansk politik her og nu men så sandelig også på lang sigt.

Annonce