Annonce
Erhverv

Løbsk tyr og kvie: Dyrskue med indbygget drama

Et kødbjerg af en tyr forsøger at rive sig løs fra sin "trækker" ved dyrskuet i 1985. Vist nok uden held. Foto: Jens Baagøe, Fyens Stiftstidendes fotosamling fra Stadsarkivet
Dyrskue er ikke kun søde, rolige dyr, der lader sig betragte af folk fra land og by. Det kan gå voldsomt for sig, viser to episoder - med 32 års mellemrum.

Dyrskuet kan af og til rumme en del dramatik, også mere, end godt er og mere, end publikum bryder sig om. Billedet af den løbske tyr, som en mand forsøger at tøjle, er fra dyrskuet i 1985, hvor der så vidt det vides ikke skete større skader, inden tyren blev bragt til nogenlunde ro. Men dramatisk ser det ud på pressefotograf Jens Baagøes fantastiske foto.

Det gik værre for sig for to år siden, da en kvie på 500 kilo rev sig løs og tumlede direkte ind i menneskemængden, hvor den ramte både børn og voksne.

En af dem, der blev ramt af kvien, var Torben Jensen, som var på dyrskuet med sin skoleklasse. Han fortalte til avisens reporter på stedet:

- Det er en stor kvie, som vælter rundt oven på en pige. Et øjeblik efter løber den over til bordene. Så bliver jeg væltet af koen, og jeg kan ikke nå andet end at sætte armene op. Jeg har trykket nogle ribben, og jeg har slået mit haleben og et eller andet med min ryg. Nu får vi at se, hvor slemt det er.

Efterfølgende viste det sig, at fire børn og to voksne var kommet skade ved uheldet, som ingen dog fik varige mén af. Ingen kunne efterfølgende gøres ansvarlig for uheldet, som rystede både arrangører og publikum.

Kvien blev indfanget og sat på stald, og kommentaren fra dyrskuets chef det år, Gitte Bech, var:

- Uanset hvor meget sikkerhed, man stiller med, kan man ikke undgå, at et dyr risikerer at blive skræmt fra vid og sans, men det er 7-9-13 meget sjældent, vi har den slags ulykker. Man skal ikke være bange for at komme herud.

Det gælder stadig, man skal ikke være bange for at gå på dyrskue, normalt er det fredelige og rolige dyr, der er tale om.

Den løbske kvie for to år siden kunne ikke ses på besøgstallet, som rundede 57.000 for de tre dage, men sidste år var der kun omkring 44.000 til dyrskue. Arrangørerne håber på flere i år.

Annonce
Drama på dyrskuet i 2017, hvor der rullede ambulancer ind på Dyrskuepladsen, efter at en løbsk kvie kvæstede fire børn og to voksne. Foto: Louise Koustrup
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kom nu, Mette F.: Hold dit løfte

Det er godt, at regeringen og Kommunernes Landsforening i sidste måned blev enige om en ny økonomisk aftale, der tilfører 2,2 milliarder kroner ekstra til kommunerne i 2020. Det er også fint, at den socialdemokratiske regering i begyndelsen af denne uge sendte millioner af kroner ud til en række af landets vanskeligt stillede kommuner. Og dejligt, at man desforuden har besluttet at sløjfe det rigide omprioriteringsbidrag. De mange skattemillioner, som regeringen har drysset ud med mild hånd i den seneste tid, ændrer imidlertid ikke på, at der er noget rivravruskende galt i Danmark, som Faaborg-Midtfyn Kommunes borgmester, Hans Stavnsager, formulerede det på et byrådsmøde tidligere på ugen. For der er stadig uhyre store forskelle på den service, som landets rige og fattige kommuner tilbyder deres borgere. Derfor er det påtrængende, at regeringen får gennemført en ny udligningsreform. Den nuværende socialdemokratiske regering har varslet, at det vil ske, men det gjorde den foregående Venstre-ledede regering såmænd også – uden at det skete. Derfor er det tilsyneladende nødvendigt at holde statsminister Mette Frederiksen, finansminister Nikolai Wammen, social- og indenrigsminister Astrid Krag og alle andre ansvarlige ministre fast på, at der skal ske ændringer i udligningen mellem kommunerne. For det dur ikke, at eksempelvis rige kommuner i Nordsjælland kan hente ekstra millioner i hjem til pengetankene på grund af teknikaliteter i lovgivningen, mens fattige landkommuner skal skære i budgetterne. Middelfart, Faaborg-Midtfyn, Odense, Kerteminde ... budgetforligene er faldet på plads de seneste dage; nogle steder med smalle forlig, andre steder med bred opbakning eller endog i fuld enighed. Alle steder har budgetlægningen dog krævet benhårde prioriteringer og fravalg, blandt andet fordi udligningsordningen stadig ikke er ændret. Derfor er det ikke nok, at regeringen har varslet en ny udligningsreform. Den skal også holde løftet.

Annonce