Annonce
Odense

Løbsarrangør efter HCA: - Regnvejret var godt for løberne, men koldt for alle andre

Løbsarrangør Torben Simonsen er ganske tilfreds med dette års HCA Marathon, der dog bød på en del regnbyger undervejs. Til gengæld betød ændringerne på ruten, at man allerede efter fem kvarter kunne åbne hele havneområdet for trafik. Arkivfoto: John Fredy
Løbsarrangør Torben Simonsen er tilfreds med afviklingen af dette års HCA Marathon, som er det 20. af sin slags. Regnvejret fik dog en del publikummer til at holde sig væk.

Hvordan er det gået med afviklingen af dette års HCA Marathon?

Som udgangspunkt er det gået godt. Vejret kan vi ikke gøre noget ved, og selvfølgelig har vi fået en del regn, men det har faktisk gjort, at løberne har haft fine forhold. For dem har det ikke været koldt. Det har det selvfølgelig været for alle vores frivillige, som har stået ude i mange timer. De har dog taget det med et smil. Jeg synes egentlig, der har været fin stemning og masser af musik, så det har været et udmærket arrangement.

Hvad har vejret ellers haft af betydning?

En del selvfølgelig. Vi havde rigtig mange publikummer på første omgang, men så begyndte det at regne, og så trækker folk selvfølgelig væk. Sådan er vilkårene, og sådan er det.

Hvad har adskilt dettes års HCA fra de tidligere år?

Ikke særlig meget udover, at det nu er 20. gang, vi afvikler det. Konceptet er rimelig meget det samme. Man opgraderer lidt her og der, men ikke noget iøjefaldende. Vi lavede en del ændringer på ruten, men det er blevet rost temmelig meget.

Hvad var det for nogle ændringer?

Vi har åbnet omkring havneområdet og Grønløkkevej og har ikke været ude på Ringvejen. Det har været en kæmpe lettelse for trafikafviklingen og skabt gode forhold for løberne, der blandt andet skulle ud over Odins Bro. Så kunne vi vise Nordeuropas største svingbro frem. Det har vi ikke gjort før. Den største gevinst ved det var, at vi kunne åbne havneområdet igen allerede efter fem kvarter.

Fungerede det for løberne at løbe tværs igennem p-kælderen?

Ja, der var lige et par stykker, der ikke så kanten dernede, så enkelte er faldet og har slået sig, men ingen er kommet alvorligt til skade. Så det er mit indtryk, at det var en rigtig fin løsning.

Kom alle løbere ellers godt igennem løbet?

Ja, altså man kan sige, der er altid de sædvanlige uheld, som sker hist og pist. Nogen bliver dehydrerede, og nogen får en forstuvning. Men ifølge vores samaritter er det gået stille og roligt. De skal jo helst ikke have det store at lave.

I havde jo håbet at slå rekorden fra Copenhagen Marathon? Hvorfor tror du ikke, det lykkes?

Det så bare ikke ud til, at løberne var interesserede i at løbe særlig stærkt. Der var ikke meget fart på. Til gengæld havde vi en vanvittig spurt ved mændenes maraton, så tre var tæt på målstregen. Folk var helt oppe at stå. Det har vi ikke prøvet før.

Var der ellers nogen overraskelser i løbet af dagen

Nej, det synes jeg ikke. Vi var ramt af regnvejret selvfølgelig. Løberne havde kun én ting i hovedet, da de var færdige, og det var at komme ind i varmen. Jeg cyklede selv rundt og var både våd og kold, da jeg kom tilbage til stadion.

Var der noget, I ville have gjort anderledes, nu hvor dagen er slut?

Der er altid nogle småting, hvor jeg tænker: "Hvorfor har vi gjort sådan, det var da ikke det, vi aftalte." Men overordnet havde vi et super godt arrangement. Det var ikke perfekt, og det bliver det heller aldrig, men det ville også være trist, hvis der aldrig var noget, der kunne udvikles på og forbedres.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Lig fundet i Munke Mose af dykkere: Formentlig den forsvundne Mark Corneliussen

Leder For abonnenter

S-tog på Vestfyn? Drøm bare videre

De fynske borgmestres drømmerier om et S-togslignende system på den nuværende vestfynske jernbane er netop det: En drøm. En smuk drøm, en god og rar og klimarigtig drøm om en stadig strøm af tog, der futter frem og tilbage over Vestfyn, mens passagerer i hobetal stiger ind og ud på vej til arbejde, skole eller fritidsinteresser. Nu er drømme som bekendt karakteriseret ved, at de er drømme, og at de ikke foregår i virkelighedens verden. For hvis man ser på realiteterne i vågen tilstand, er der, som det er fremgået af avisen i den seneste tid, mange gode grunde til, at drømmen ikke vil blive opfyldt. Først og fremmest har de vestfynske stationer på nuværende tidspunkt ikke et passagergrundlag, der berettiger til et S-togslignende system. Faktisk har stationerne på den vestfynske rute helt ned til 30-40 passagerer om dagen. Ikke i timen, ikke pr. afgang, men om dagen. Det er få. Meget få. Og derfor er det næppe realistisk, at DSB og landets transportpolitikere kommer til at se storheden i pludselig at give banestrækningen en langt bedre togbetjening. For den slags er dyrt, meget dyrt. Dertil kommer de solide argumenter, som en trafikforsker lagde frem tidligere på ugen: At endnu flere i fremtiden vil anvende den fleksible transportform, som for eksempel bilen udgør. At landets togstrækninger generelt er forsømte. At der er politisk uenighed om nyinvesteringer i jernbanedrift. At ... Det skal ikke forhindre den odenseanske borgmester Peter Rahbæk Juel eller andre i at drømme videre om S-tog på Vestfyn. Historien viser endda, at fynske pendlere tidligere har haft held med at lægge pres på politikerne: For få år siden kunne Østfyns Pendlerklub se med tilfredshed, at Langeskov Station genåbnede. Derfor kan man i teorien godt forestille sig, at man på samme måde kan få held til at presse igennem, at Bred, Skalbjerg og andre småstationer på Vestfyn får hyppigere tog. Det allerbedste vil dog være, hvis borgmestre og andre behjertede sjæle ikke blot vil drømme, men reelt skaffe bedre forhold for trafikanterne. Også på Vestfyn.

112

Dykkere i aktion: Politiet leder efter 19-årige Mark Corneliussen i Odense Å

Annonce