Annonce
Odense

Løbende lærer: Ikke den samme gnist

Michael Jensen fra Skt. Klemensskolen i Odense er blevet skadet og kan ikke længere løbe med i det daglige halvmaratonløb. Men de mange løbeture har ikke været forgæves - de har givet sammenhold blandt lærerne, siger han til Fyens.dk. Arkivfoto.

Da Michael Jensen, tillidsrepræsentant på Skt. Klemensskolen i Odense, for tre uger siden sammen med en kollega aftalte at løbe en halv maraton hver dag, så længe KL's lockout af lærerne varede, regnede han ikke med at skulle løbe i mere end 14 dage.

Nu er lockouten i sin fjerde uge, og Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening står stadig uden en løsning på den fastlåste situation. Lærerne får ingen løn, eleverne får ingen undervisning, og forældre til de yngste elever må finde nødløsninger for at få passet børnene.

Imens aktionerer lærerne om morgenen foran de undervisningsløse skoler, og hvor de ellers kan gøre opmærksom på deres budskab: At de gerne vil på arbejde.

For Michael Jensen er det dog slut med at løbe hver dag: Han er blevet skadet, fortæller han til Fyens.dk. Den daglige halvmaraton, som efterhånden har haft deltagere fra 33 skoler - selv lærerformand Anders Bondo har løbet med - har dog givet et stort sammenhold og glæde i hverdagen, fortæller Michael Jensen.

Annonce
Michael Jensen fra Skt. Klemensskolen i Odense er blevet skadet og kan ikke længere løbe med i det daglige halvmaratonløb. Men de mange løbeture har ikke været forgæves - de har givet sammenhold blandt lærerne, siger han til Fyens.dk. Arkivfoto.

Tjener det noget formål?

Men den lange konflikt har tæret på kræfterne.

- Jeg kan mærke på mig selv, at gnisten er der ikke som i starten. Man havde en forventning om, at det måske ville vare 14 dage. Det kan være enerverende at stå på gader og stræder med skilte, for det hjælper jo ikke en hujende fis.

- Tjener det så noget formål at blive ved med at aktionere, når der ikke lader til at være nogen bevægelse i konflikten?

- Hvis målet er at få vendt regeringens og KL's tankegang og acceptere lærernes ønsker, så er det meningsløst. Men jeg har personligt behov for at sende et signal til de mennesker, der kører forbi skolen eller ser os løbe eller ser os stå inde i byen. Jeg har brug for at fortælle, hvad det her handler om, siger Michael Jensen.

- Der er tilsyneladende stadig mange almindelige mennesker, der ikke forstår, hvorfor vi ikke går på arbejde. De tror, at vi ikke vil på arbejde, siger han og tilføjer:

- Hvis jeg er nede og handle klokken 13, og folk ved, at jeg er skolelærer - så har de den opfattelse, at så har han nok tidligt fri - igen. De tænker ikke på, at der kan ligge en bunke stile, som jeg skal rette, eller at der kan være skole-hjem-samtaler om aftenen. Man har fokuseret på, at vi har tidligt fri og fri i skoleferierne, og hvis det er den opfattelse, folk har, kan jeg godt forstå, at de undrer sig over, at vi ikke bare accepterer de vilkår, som KL har stillet.

- Det kan være enerverende at stå på gader og stræder med skilte, for det hjælper jo ikke en hujende fis.

Pligt til at deltage

I Odense har lærerne pligt til at deltage i de aktioner, som bliver planlagt. Tillidsrepræsentanterne på skolerne skal hver morgen kontrollere, om de lockoutede kolleger møder op.

- Vi ser det som en helt naturlig del af den proces, vi er i. Det er meget vigtigt, at vi som faggruppe får sendt nogle signaler om, hvor vi står i denne konflikt. Man er som lærer en del af et fællesskab, og så deltager man i fællesskabets aktiviteter, sagde formanden for Odense Lærerforening, Anne-Mette Kæseler Jensen, til Fyens.dk, da lockouten begyndte i april.

Annonce
Forsiden netop nu
Fyn For abonnenter

Ulovligt ifølge revisor: Konkursramt advokatfirma lånte penge i velgørenhedsfond

Leder For abonnenter

Tabet af tillid

Det er ikke bare ærgerligt, at døren fra nu af er låst af om aftenen på Ringe Bibliotek. Det er også urimeligt for flertallet af brugere. Alligevel er det en naturlig konsekvens, efter at stedet gennem nogen tid har været udsat for hærværk i et omfang, der er uden for det, der betegnes som god opførsel. God opførsel er ellers, hvad man burde kunne forvente, når kommunen tilbyder borgerne at komme gratis i kontakt med computerudstyr og bøger til udlån efter normal lukketid. En ekstra service, som det ikke er rimeligt, at flertallet skal udelukkes fra, fordi et mindretal vælger at misbruge den tillid, kommunen har lagt til grund for ordningen. At tillid bliver misbrugt rækker imidlertid ud over bibliotekets vægge. Tillid er nemlig den lim, der får samfundet til at hænge sammen. Tillid står mellem linjerne. Det er det selvfølgelige i, at man passer på hinanden og på ting - uanset om det er éns egne ting eller nogle, man får stillet til rådighed som f.eks. et møbleret bibliotek. Det er svært at se nogen have noget imod idéen om det aftenåbne bibliotek. På alle måder må det være attraktivt for borgere i Ringe at kunne bruge biblioteket, når det passer dem bedst - uanset om de tilhører dem, der gerne vil vide mere, eller dem der keder sig og savner et sted at være. Da biblioteket er ubemandet, koster det intet at drive ud over tilliden til brugernes gode opførsel. Når biblioteket i Ringe fremover er aflåst om aftenen, er det derfor ikke bare ærgerligt og urimeligt. Det er også trist, for det er et symbol på afviklingen af en åbenhed, som vores samfund i årevis har brystet sig af, og som adskiller sig fra andre samfund, der ikke tør nøjes med at bygge på tillid men er nødt til at gøre sig afhængig af dens modsætning - kontrollen. Kontrol koster. Det værste ved den er dog, at lige så let, den er at indføre, lige så lang tid tager det at genopbygge den tillid, der er gået tabt.

Annonce