Annonce
Odense

Løb med Avisen: Stort fremmøde til første løbeaften

Foventningsfuld stemning på Hunderupskolen lige før årets første træningsløb går i gang. De gule veste bæres af alle løbere, mens de orange veste bæres af fartholderne, som løber to og to foran og bagved løbegrupperne. Foto: Hans Faarup
244 løb med avisen mandag aften. Du kan nå at melde dig til i hele januar.

16. udgave af Løb med Avisen blev sat i gang mandag aften, da 244 løbere begav sig ud på ruter fra tre til seks kilometer i Hunderupkvarteret og Fruens Bøge.

- Det er lidt flere, end der var med til starten sidste år, så vi skal nok nå op på de 300 deltagere, lød det fra løbsleder Torben Simonsen, da alle var nået sikkert i mål på Hunderupskolen.

Det var også fint løbevejr - det vil sige tørvejr.

Annonce
Der udleveres trafiksikre løbeveste til alle deltagere. Foto: Hans Faarup

Den mest populære gruppe

Løb med Avisen er for begyndere, der under vejledning og med fartholdere kan komme i gang med at løbe. Derfor er der syv forskellige fartgrupper.

Aftenens mest populære fartgruppe var 7.30-gruppen med 52 deltagere.

Sidder du derhjemme og tænker på, om det var noget for dig, kan du roligt stille op på mandag i 8.00-gruppen. 8.00 betyder, at når der løbes, er tempoet otte minutter pr. kilometer. En tredjedel af tiden går man.

Første aften var der 45 deltagere i den gruppe, så man kommer ikke til at føle sig alene.

Du kan nå det endnu

Løb med Avisen er et samarbejde om løbetræning for begyndere mellem HCA Marathon, Eventyrløbet, Fyens Stiftstidende og løbeklubberne OGF og Fjordager.

Der løbes hver mandag frem til 25. maj i kilometertider fra 6.30 til 8.00.

Er man abonnent på avisen - og dermed med i Stiften Fordele - kan man få hele sæsonen fra nu og frem til 25. maj for bare 85 kroner. Normalprisen er 175 kroner. Der kommer et gebyr på 15 kroner oveni.

Sådan gør du

Tilmelding kan ske på www.løbmedavisen.dk. I betalingsmodulet kan man vælge, om man er medlem af Stiften Fordele. Så får man sæsonen for 85 kroner.

Har man som abonnent meldt sig til uden at få rabatten, kan man kontakte avisens kundeservice.

Som deltager får man løbetræning hver mandag med frugt bagefter, et løbetræningsprogram, masser af løbetips, rabat på løbeudstyr og en trafiksikker løbevest.

Næste træningsaften er på mandag, 20. januar kl. 18 på Hunderupskolen i Odense. Husk løbetøj og løbesko.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Uddannelse. Snobberiet når nye højder

Synspunkt: Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor langt man vil gå for at fastholde de unge og deres forældre i vildfarelsen om, at gymnasiet er den eneste vej at gå, hvis man vil have et langt og godt arbejdsliv. Det seneste eksempel kom her i avisen den 21. januar, hvor gymnasielæreren Ulf V. Olsen udbredte sig om ”farerne” ved at vælge en erhvervsuddannelse frem for at gå i gymnasiet. Det er forståeligt nok, at han gør, hvad han kan for at beholde sit job som lærer. Vi ville bare ønske, at det blev gjort ved at styrke kvaliteten og relevansen af undervisningen på gymnasierne i stedet for ved at sprede og forstærke fordommene om erhvervsuddannelserne. Først og fremmest er det ganske enkelt faktuelt forkert, når det påstås, at stort set lige mange unge vælger henholdsvis gymnasier og erhvervsskoler. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Samtidig får Ulf V. Olsen det til at lyde som om, at stort set alle gennemfører de gymnasiale uddannelser, selv om Danske Gymnasiers egne tal viser, at gennemførselsprocenten svinger fra 85 på STX til 67 på HF. På erhvervsuddannelserne gennemfører 80 procent ifølge Undervisningsministeriet grundforløbet. Og selv om der også er et (for stort) frafald efterfølgende, så har erhvervsskolereformen haft en positiv effekt. Derudover kan man jo nævne, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen – og hvad er studenterhuen så egentlig værd? Vi ser også, at rigtig mange studenter vælger efterfølgende at tage en erhvervsuddannelse. På elektrikeruddannelsen har hele 25 procent af eleverne faktisk gennemført en gymnasial uddannelse, og andelen af elever, som har en delvist gennemført gymnasial uddannelse, er også høj. Det kunne måske være en indikation af, at deres valg af gymnasiet i første omgang ikke var det rigtige, og at de i stedet var på udkig efter en mere praktisk orienteret uddannelsesvej. Det er rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler, samtidig med at man som elev allerede begynder at tjene penge under uddannelsen i stedet for at skulle sætte sin lid til en beskeden, statsunderstøttet SU-udbetaling. Alle eksperter er enige om, at behovet for faglærte blot vil blive større de kommende år. Derfor holder Ulf V. Olsens skræmmebillede af en jobverden med stor jobusikkerhed for unge med en erhvervsuddannelse ikke. Og slet ikke når man sammenligner med, at cirka hver femte akademiker ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd stadig står uden arbejde 26 uger efter færdiggjort uddannelse. Kigger man på lønsedlen, er der også god grund til at vælge en erhvervsuddannelse. I hvert fald viser tal fra henholdsvis UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’ere både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27.000-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som designer får cirka 20.500 kr. og med en universitetsuddannelse i filosofi kan se frem til en startløn på cirka 21.700 kr. Igen er der naturligvis forskelle på de enkelte fag, men tallene viser under alle omstændigheder, at tingene ikke er så entydige, som gymnasielæreren får det til at virke. Som en sidste ”trumf” leverer han fordommen om, at livet som faglært er præget af fysiske nedslidning, som gør dig gammel før tid. Et argument, der er udtryk for et stærkt forældet virkelighedssyn. Den moderne håndværker og tekniker har i dag adgang til et væld af hjælpemidler, der sikrer, at den fysiske belastning holdes på et minimum, så man kan se frem til et langt og sundt arbejdsliv – og så sundt er det altså heller ikke at sidde på en kontorstol og stirre ind i en computerskærm dag ud og dag ind. Vi siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men vi ønsker en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. I den sammenhæng er der ikke brug for et unuanceret mørkesyn i forhold til erhvervsuddannelserne og de mange muligheder, de åbner … heller ikke for at understøtte gymnasielærernes jobsikkerhed.

Sydfyn For abonnenter

Problemer på hotel kom bag på bestyrelse og ejer: - Der er ikke er nogen, der har fortalt os det

Annonce