Annonce
Kultur

Jens Henrik Jensen vinder fornem titel: Oxen-forfatter kåret som danskernes yndlingsforfatter

Forfatter Jens Henrik Jensen i Givskud Zoo, da han i 2018 udkom med "Lupus", hvori ulve spillede en større rolle. Arkivfoto: Yilmaz Polat
Jens Henrik Jensen er kåret som danskernes yndlingsforfatter 2019 med Martha-prisen for sin fjerde roman om krigsveteranen Niels Oxen.

Litteraturpris: Jens Henrik Jensen er glad, men han er det på den afdæmpede måde. For selv om mandag 21. oktober 2019 blev den dag i forfatterens liv, hvor læserne kårede ham som deres yndlings-forfatter, hopper horsensianeren ikke larmende rundt og jubler højt eller bader sig i champagne.

I stedet har han netop hentet sine drenge fra skole på helt dagligdags og mandagsagtig vis, da vi fanger ham på telefonen.

- Men jeg er meget, meget glad. Det er et kæmpestort skulderklap og en meget stor anerkendelse, siger han.

Prisen hedder Martha-prisen, og den uddeles af boghandlerkæden Bog & Ide på baggrund af de stemmer, danskerne har kunnet afgive på i alt otte kandidater. Og at det netop er læsere, der har stemt, betyder meget for Jens Henrik Jensen.

- Med de år, jeg har på bagen, kommer sådan en fin pris dog ikke nødvendigvis til at flytte bjerge for mig, men jeg håber selvfølgelig, at endnu flere vil få øjnene op for Oxen-serien, og prisen kan også komme til at klinge ude omkring, hvor nogle udenlandske forlag måske nu vil være mere fristede til at indkøbe serien, siger han.

Jens Henrik Jensen havde ikke regnet med at vinde prisen. Han var godt nok kaldt ind til Bog & Idés hovedsæde i Horsens ikke langt fra hans hjem, men det var tilsyneladende for at lave en julehilsen til boghandlerne. På et tidspunkt undrede han sig over, at der var så stille, men pludselig regnede det over ham med konfetti og højrøstede lykønskninger. Folk havde forholdt sig helt stille på en balkon over ham for at overraske ham.

Det lykkedes.

Annonce

Forfatteren og serien

Jens Henrik Jensen, 56 år, født og opvokset i Søvind nær Horsens.

Bor ved Horsens Fjord, far til to sønner på 8 og 10 år, gift med Mai, der er læge.
Forfatter, journalist og tidligere nyhedsredaktør ved JydskeVestkysten.
Har udgivet ”Wienerringen”, Kazanskitrilogien: ”Kællingen i Krakow”, ”Hofnaren i Murmansk”, ”Ulven i Banja Luka”, Nina Portland-trilogien: ”Økseskibet”, ”Kulmanden”, ”Spøgelsesfangen” og i Oxen-serien: ”De hængte hunde”, ”De mørke mænd”, ”De Frosne Flammer” og ”Lupus.”

I ”Lupus”, som er et selvstændigt bind i historien om den traumatiserede krigsveteran Niels Oxen, skal Oxen løse en opgave for den tidligere PET-chef Axel Mossman. Oxen skal finde en forhenværende departementschef, som er forsvundet fra sin gård på Harrild Hede, og Oxen siger ja til opgaven, fordi han er fristet af muligheden for at se vilde ulve og håber, at turen kan rette op på hans skrantende forhold til sin søn, som han tager med.
Under sagen kommer han på sporet af en gammel og farlig sag, der handler om hans tidligere makker Margrethe Francks fortid.
Serien om Oxen er solgt til 14 lande og har toppet boghitlisterne i blandt andet Tyskland.
Serien er også købt til filmatisering af SF Film, og Jens Henrik Jensen fortæller, at de tre første bøger i i øjeblikket er ved at blive skrevet til en tv-serie i to sæsoner med hvert otte afsnit. Tv-manuskriptet skrives af Mai Brostrøm og Peter Thorsboe. Parret skrev manuskriptet til bl.a. "Rejseholdet".

Lav profil

Det seneste år har ellers været en af de mere stille perioder i forfatterlivet. Efter en yderst travl tid i både ind- og udland med lanceringen af "Lupus" - det fjerde og seneste bind i serien om krigsveteranen Niels Oxen - har forfatteren holdt lav profil og været delvist ude af det offentlige liv.

- Men nu er jeg så småt i gang med en en stille og rolig tilbagevenden, fortæller han.

Det betyder også, at han er i gang med at skrive, men fans af Oxen må væbne sig med tålmodighed. Femte bind i serien bliver formentlig først klar i 2021.

De kæmpede om prisen

Her er årets otte nominerede, hvoraf læserne nominerede halvdelen, mens medarbejderne i Bog & Idé nominerede den anden halvdel.

Merete Pryds Helle: "Vi kunne alt"

Morten Pape: "Guds bedste børn"

Jens Henrik Jensen: "Lupus"

Søren Sveistrup: "Kastanjemanden"

Julie Hastrup: "Blodspor"

Katrine Engberg: "Glasvinge"

Jakob Melander: "Fjenden iblandt os"

Anne-Mette Hancock: "Mercedes snittet"

Marthaprisen blev indstiftet af boghandlerkæden Bog & Idé i 1989 under navnet Danskernes yndlingsforfatter. Siden 2013 har den båret navnet Martha-prisen opkaldt efter den første prismodtager, Martha Christensen.

I 2018 vandt Leonora Christina Skov prisen.

En forfatter kan godt vinde prisen flere gange. Således vandt Jussi Adler-Olsen den tre år i træk (2011-2013).

Vinderen får æren, et diplom og en skulptur.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Fængselsforbundet: - Vi kan aldrig undgå, at indsatte tager livet af sig selv

Odense

Thomsens 41 år med lokalhistorie

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce