Annonce
Bagsiden

Læserkonkurrence: Aarhus har fået vikinglys - hvad skal din by have?

Rød viking stå - grøn viking gå. Gad vide, om der noget andet sted på kloden end i Aarhus findes bevæbnede signalmænd? Foto: Rizau Scanpix
Røde og grønne vikinger har erobret 17 lyskryds i Aarhus. Men hvad med din by? Send dit forslag og vind de nye bagsidekrus.

Tre jyske byer har nu deres egne gå- og ståmænd, mens kun en på Fyn har det. Skal vi finde os i det? Næ, det synes Bagsiden da ikke.

Vi beder derfor jer læsere om at designe lyssignaler til jeres egen by.

Om I maler, tegner, billedmanipulerer, klippe-klistrer eller bruger perleplade er underordnet. Bare I kan maile resultatet til: Bagsiden@fyens.dk.

Jo bedre begrundelse for designet, jo større chance for at lige netop jeres forslag bliver trykt på Bagsiden og dermed belønnet med nogle af de splinternye bagsidekrus, som vi netop har modtaget.

Annonce
Den tapre signalsoldat i Fredericia. Foto: Peter Leth-Larsen

Vikingernes by

I mandags blev det første fodgængersignal i Aarhus skiftet ud med vikinger, da byens teknik- og miljørådmand og direktøren for Moesgaard Museum tændte det nye signal i fodgængerovergangen mellem Dokk1 og Europaplads.

- Mange kender ikke til Aarhus' særlige betydning for vikingetiden, og det vil jeg gerne lave om på. Vi vil fortælle de glemte historier og brande Aarhus som den vikingeby, vi er, sagde rådmand Bünyamin Simsek til Århus Stiftstidende som begrundelse.

Ingen skæg og kjole

Flere af byens gader ligger præcis samme sted, som da de blev anlagt i vikingetiden for 1100 år siden, og i samarbejde med Moesgaard Museum skal de røde og grønne vikinger erobre 17 lyssignaler på en rute, der indkredser den historiske bymidte.

Inden vikingetogtet med fodgængerfelterne havde byrådets udvalg for mangfoldighed og ligestilling diskuteret, om man skulle indføre kønsneutrale lyssignaler, men forslaget kom aldrig til afstemning i byrådssalen. Og er vel heller ikke nødvendigt, eftersom de nye vikinger kan siges at være kønsneutrale, da de hverken har skæg eller bærer kjole.

Dengang jeg drog af sted ... Fredericia ville med. Foto: Peter Leth-Larsen

HCA går begge veje

Aarhus skriver sig dermed ind i en beskeden række af danske byer med egne fodgængersignaler.

Odense fik i 2005 HCA-mænd i 10 lyssignaler i anledning af 200-året for digterens fødsel.

De odenseanere, der af og til kigger op fra deres smartphone, vil måske have bemærket, at Odense faktisk har to slags HCA-signaler, idet der er lavet et nyt design til led-signalerne. Her går digteren til højre i stedet for til venstre.

Tegneren Peter Snejbjerg, der bor i Tønder, er manden bag denne guitarspillende gåmand. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Landsoldaten og guitaristen

Fredericia har også sin helt egen signalmand. En 11-årig dreng fra Fredericia blev så begejstret for HCA-manden, at han sin by foreslog at sætte Den Tapre Landsoldat op i lyskrydsene. Det faldt i god jord, så i dag vogter en rød og en grøn landsoldat over de gående i den gamle fæstningsby.

I Tønder er man stolt af sin årlige folkemusikfestival, så her har man et enkelt lyskryds med en guitarist, der enten står med sin guitar eller går med den på ryggen.

Men hvad med din by: Mail til Bagsiden@fyens.dk

Ståguitaristen og hans grønne makker kan kun ses ét sted i Tønder: Foran Hagge's Musik Pub. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Røde HCA har holdt øje med Odenses fodgængere siden 2005. Foto: Hans Faarup
Grønne HCA går med rank ryg, stok og højhat til venstre. Foto: Hans Faarup
... men den nye grønne HCA går med raske fjed til højre. Foto: Hans Faarup
Den nye røde HCA er her oberveret i krydset ved den nordlige indgang til Kongensgade i Odense. Foto: Hans Faarup
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce