Annonce
Faaborg-Midtfyn

Læsere er stadig kritiske overfor Helios: Facaden ser billig og ufærdig ud

Lyskunsten og især alle de penge, den kostede, kommer jeg aldrig til at forliges med. Alt for tamt og intetsigende, når det nu skulle være, skriver Michael Søgaard.

Faaborg: Det er nu tre næsten tre år siden, Helios genåbnede som film og kulturhus, efter en gennemgribende renovering og ombygning. Mange forholdt sig dengang kritisk til bygningens udseende. Specielt facaden, altså krydsfinerplader beklædt med gennemsigtig plastik, eller polycarbonat, fik mange til at mene, at bygningen så ufærdig eller billig ud.

Nogle af husets forsvarere mente dengang, at det blot var et spørgsmål om tilvænning, før folk begyndte at synes om facaden, men enten tog det fejl, ellers også tager tilvænningen længere tid, for det er helt tydeligt, at Helios udseende stadig er en torn i øjet på mange. Det kan man udlede af de læsersvar, vi har fået i kommentarfelterne til vores artikel i lørdags "Er Helios øjenbæ eller mesterværk?"

Her er en opsamling på nogle af de kritiske synspunkter, der er kommet frem:

Maja Henriette Mühlendorph: Skøn cafe, skønt kultursted. Men uanset hvor mange gange jeg har forsøgt at overtale mig til at synes om facaden, så må jeg indrømme, at den ikke tiltaler mig. Uden undtagelse, har mine gæster, venner som familie undret sig. Der mangler noget, som får den bygning til at se færdig ud.

Kathrine Pedersen: Altså, bygningen skiller sig ud nu, men synes ikke det er kunst eller pænt. Jeg er meget gammeldags og mener, man skulle have bibeholdt eller lavet en facade ,der vil passe bedre sammen med de andre bygninger i nærheden. Alle i Faaborg ved, det er biografen, så ingen grund til en kunstinstallation.

Michael Søgaard: Kan faktisk efterhånden godt lide den. Lyskunsten og især alle de penge, den kostede, kommer jeg aldrig til at forliges med. Alt for tamt og intetsigende, når det nu skulle være. Iøvrigt mener jeg stadig, at facaden skulle beklædes med en kombination af f.eks. kobber og rød cedertræ.

Elsa Kirstine Krogh: Jeg har virkelig prøvet at gøre mig umage for at kunne lide den. Har kørt forbi flere aftner for at se lidt lyshalløj. Men hvor er jeg blevet skuffet hver gang. Den ser billig og trist ud. Om dagen går det ikke bedre. Den signalerer for meget cafe og for lidt kulturhus og biograf, synes jeg. Indvendig kunne man nu godt spille lidt på nogle farver især trappen op til 1. sal og rummet oppe.

Anna Høstrup: Jeg synes, at det så synd for vores ellers smukke by skal præges af alle de moderne bygninger. Hvad er der galt med alle de smukke, gamle bygninger, vi har?

Ida Birk Christensen: Jeg troede i lang tid, at de stadig var igang. Det minder mest om en bygning beklædt af stilladser og plastik.

Per Kortegaard Brandt: Det ser sku ikke færdig ud. Hver gang, vi kommer forbi, tænker vi om det ikke snart skal have en anden front, da det ligner, der er sat plastik op, for det ikke skal regne ind. Man kan da få så mange flotte facader nu om dags. Den arkitekt, der har lavet det, må da lide af smagsforvirring.

Ivan Peder: Det er så tudegrimt. Af samme grund går jeg i bio i Odense eller Svendborg. Jeg er i bio ca. hver 14 dag.

Pia Almstrup: Det ser ud som, der ikke var penge til at færdiggøre det. Virkelig en øjebæ.

Kurt Kniep: Indeni ok, men udvendig noget der er blevet påbegyndt, men aldrig er lavet færdig. På andre områder kan kommunen være næsten hysterisk mht. om det nu er de rigtige døre eller vinduer, man udskifter i sit hus, og så tillader man sådan noget makværk som facaden på Helios. Det er og bliver en øjenbæ.

Lars Rasmussen: Det er en kæmpe gåde, at man som kommune giver tilladelse til at kunne opfører en bygning med den plastik facade lige midt i Faaborg midtby, når alt andet privat byggeri skal overholde den lokalplan som Faaborg-Midtfyn Kommune har lavet. Den facade passer absolut ikke ind i vores ellers smukke by.

Simone Hedegaard Rosenberg: Måske flot i Kbh, men passer slet ikke ind i Faaborg.

Sara D. D. Nielsen: Det er en ommer. Den ligner et projekt man har givet op på, og ikke gider lave færdig.

Jørn Frank Rasmussen: Emballagen. Der er da ingen, der kan se sig selv i øjnene, og sige den er pæn? Kejserens nye klæder. Skrædderne griner endnu.

Leo Mathis Berry: Facade beklædningen ligner billige trapezplader fra Jem & Fix. Og den bygning er en brandbombe uden lige.

Duddi Hufeldt: Helios ligner desværre noget der er pakket ind i husholdningsfilm. Men indholdet er fint.

Camilla Boye Kristensen: Synes bestemt ikke den er køn overhovedet og det ligner noget der ikke er færdigt og synes slet ikke den passer ind i lille Faaborg. Hvorfor skal det hele laves til noget moderne lort? Lad nu Faaborg være den lille hyggelig købstad, som den hele tiden har været, med sine små hyggelige, gamle huse og sit klokketårn.

Annonce
Jeg troede i lang tid, at de stadig var igang. Det minder mest om en bygning beklædt af stilladser og plastik, sammenfatter Ida Birk Christensen.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Fængselsforbundet: - Vi kan aldrig undgå, at indsatte tager livet af sig selv

Odense

Thomsens 41 år med lokalhistorie

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce