Annonce
forside

Læserdebat: Uhæmmet dispensation til supermarked

Aldi i Rudkøbing skulle aldrig have haft lov til at udvide, mener læserbrevsskribenterne. Arkivfoto: Robert Wengler

LÆSERBREV: Bevaringsforeningen for Langeland og Strynø klagede 5.12.2016 til Planklagenævnet over Langeland Kommunes lange række af dispensationer, som tillod, at Aldi kunne opføre sit uskønne standard-varehus ved Grønnegården midt i den gamle bydel. Selv om området var omfattet af lokalplan 77, som skulle sikre opretholdelsen af byens særpræg og arkitektoniske kvaliteter. Nu har Planstyrelsen svaret, at en kommune har ret til at dispensere næsten uhæmmet fra en lokalplan - blot der er politisk flertal for det. Sagen viser, at troen på, at bevaringsværdige bygninger og miljøer kan ligge trygt i kommunernes hænder, har fået et skud for boven. Bevaringsforeningen vil derfor gå til Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur og bede dem undersøge behovet for, at landets mange bevarende lokalplaner skal strammes op. Vi har ikke indtil nu ment, at lokalplan 77 for Rudkøbings indre by var specielt "blød" eller upræcis. Måske var det heller ikke lokalplanen, men det politiske flertal i den tidligere kommunalbestyrelse, der var noget i vejen med.

Vi håber at det, på dette område som på mange andre, er nye tider i Langeland Kommune. Lokalplan 77 er nemlig ikke en lille forældet bestemmelse, men udtryk for en demokratisk besluttet politik, der skulle sikre det gamle Rudkøbings unikke og historiske helhed, vedtaget så sent som 2009. At dispensere så omfattende og groft fra lokalplanen, som den gamle kommunalbestyrelse gjorde, var derfor et brud med kommunens egen kulturarvspolitik. Samtidig var det en hån mod alle de almindelige husejere i den indre by, som overholder lokalplanen til gavn for det fælles bymiljø, og som må underordne sig kommunens stramme, men dygtige og retfærdige administration af lokalplanen. Og en hån mod de andre supermarkeder i bymidten, som har evnet at skabe bygninger af kvalitet. Lighed for loven er et godt dansk princip. Men især truer den slags dispensationer Rudkøbings ry som en unik by, som kan tiltrække både turister, tilflyttere, butikskunder og fondsstøtte. Kulturarvsstyrelsen roste byen til skyerne i "Kommuneatlasset" 2002. By & Land gav byen topkarakter i 2015, og senest har Realdania vist sig villig til at investere mange millioner i en revitalisering af bymidten. Det forpligter!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce