Annonce
Faaborg-Midtfyn

Læserbrev om anholdt gymnasielærer: Det er uværdigt og barnagtigt

Avisen kunne fredag fortælle om gymnasielærer og Greenpeace-aktivist Mads Wulff (billedet), der i sin fritid blev anholdt af britisk politi i London ved en protestaktion. Det afføder nu en skarp kritik fra læserbrevsskribent i Odense. Foto: Kim Rune Jessen

Er der en voksen i klassen?

Det kniber måske i Ringe.

Med en far, der var gymnasielektor, ærgrer det mig at læse om det dér infantile lænke-stunt, som en af gymnasiets lærere præsterede i London som beskrevet i avisen 21. februar.

Og dermed miskrediterede sin stand - i mine og fleres øjne. Det var uværdigt, barnagtigt.

Det var langt uden for grænsen af almindelig ytringsfrihed at trænge ind ved privat område og hindre lovlig adgang, bare fordi der samme dag tiltrådte en ny topleder til en virksomhed (BP), hvis produkter ikke falder i demonstrantens smag.

Ingen rar tanke, at folk med så barnagtig adfærd har en plads foran den opvoksende generation, hvis holdninger - ”dannelse” - han så kan tiltage sig mulighed for at præge.

Mon vedkommende også fredagsstrejker? For egen regning? Mon han var på selvbetalt orlov, da han skejede ud i London?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce