Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Man handler ikke med folks børn

"Børnenes statsminister" prissætter et børneliv til 17 minutters voksenkontakt pr. dag. For nylig stod jeg i en pause og talte med en ung mand. Vi talte hen over det galvaniserede ståltrådshegn, der indhegnede den børnehave, han stod i. Han fortalte, at hans egne børn skulle til at starte i skole, og selvom det var en økonomisk udfordring for dem, overvejede han og konen at sende dem i friskole. Han forklarede mig, at de syntes, at skoledagen i folkeskolen var blevet alt for lang. De havde snakket om, at de selv ville blive åndssvage i hovedet af at sidde på skolebænken i så mange timer om ugen, så det ville de ikke byde deres børn. Og på den folkeskole de var tilknyttet var der oven i købet i flere positioner kun én lærer til stede i to klasser, og så mente han i øvrigt også, at de nationale test var kiksede, for hvem kunne dog bruge dem til noget?

Jeg lyttede og måtte grundlæggende give ham ret.

Efterfølgende sad jeg og kiggede i en skærm. Jeg læste nyheder på min Iphone. Der stod, at forskere havde fundet ud af, at børn fik mest ud af læse tekster på papir. Jeg tænkte, hvordan det så kunne være, at der blev brugt så mange skattekroner på digitalisering i folkeskolen? De nationale test er da vist i øvrigt også digitale? Der stod også, at mange kommuner nu igen var nødt til at spare på børneområdet. Det havde et velbetalt konsulentfirma nemlig i flere tilfælde sagt, at de skulle. Til gengæld kunne kommunale politikere så uden problemer tage sig en betalt pause fra trædemøllen og rejse på ferie med deres egne børn.

Inden min pause sluttede, nåede jeg lige at se, at vinderen af Nordisk Råds Litteraturpris - Jonas Eika - i sin takketale havde anklaget vores egen "børnenes statsminister" - Mette Frederiksen - for at "splitte familier ad". Hun sad i sit stiveste puds på forreste række og lyttede, men fortrak dog ikke en mine ved ordene. Senere kunne jeg læse, at hun ikke havde tænkt sig at svare på anklagen, da hun jo ikke var enig i Jonas Eikas kritik.

I dag læste jeg, at folks børn, i en såkaldt "velfungerende" børnehave kan forvente at have kontakt til en voksen i cirka 17 minutter i løbet af en dag.

Jeg mener, at den måde vores børn i dag bliver behandlet på, ikke er en velgerning mod dem, men snarere en levevej for management-smarte politikere, og den er dømt til at mislykkes. Folkeskolereformen var i 2013 et resultat af en socialdemokratisk ledet handel med de øvrige partier på borgen. Den slags handler har det med at smitte alt, den kommer i berøring med, med sin forbandelse, og det viser sig altså nu, at forbandelsen hænger ved i de enkelte partiers forretninger, hvor børneliv åbenbart handles for cirka 17 minutters voksenkontakt pr. dag.

Man handler ikke med folks børn. At tro, at man kan det, og samtidig satse på, at lærerne og pædagogerne bagefter mægler med djævlen, er dog toppen af hovmod, og den slags handler tjener kun det onde.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Du tager fejl, Mette

Statsminister Mette Frederiksen talte i sin nytårstale for flere tvangsanbringelser af børn. Jeg er lodret uenig: Vi skal have som mål at tvangsanbringe så få børn udenfor hjemmet som muligt. Vores ambition som samfund må være at skabe gode rammer om børnene og familierne, så tvangsanbringelser bliver absolut sidste udvej. Vi har i dag to voldsomme problemer: at de allersvageste familier ikke bliver hjulpet godt nok, tidligt nok, og at det system vi anbringer børn i, ikke virker. Løsningen må for det første være at hjælpe familierne bedre, og for det andet at reparere anbringelsessystemet, så det også virker bedre. I dag går det alt for ofte galt for de anbragte børn. Halvdelen af alle unge hjemløse er tidligere anbragte. Meget få af de anbragte børn får en uddannelse. En skræmmende høj procentdel af de tidligere anbragte forsøger selvmord. Og rigtig mange anbragte børn får selv børn, der bliver anbragt. Lad os derfor fokusere på, hvordan vi undgår at anbringe børn! Man kan for eksempel støtte nybagte forældre, så de nye familier får en bedre start på livet sammen. Helt fra fødslen kan der tilknyttes socialt personale til de svageste familier, og de kan også få tid i særlige barselshuse, så en ny familie først kommer hjem, når de er parate til det. Vi skal også – under alle omstændigheder – styrke normeringen i vuggestuer og børnehaver, og have flere lærere i folkeskolen. For det er i de gode institutioner at vi dels skal opdage tidligt, når børnene ikke har det godt, og dels er i stand til at hjælpe de børn ekstra meget, der ikke har den store støtte derhjemmefra. I de tilfælde hvor det alligevel går galt, og et barn fjernes fra familien, skal vi sætte langt mere kvalificeret ind, end vi gør i dag. For eksempel med bedre plejefamilier. For eksempel med ordentlige vilkår for anbragte børn der fylder 18 år. Og absolut også med frivillige tilknyttet de anbragte børn, så de anbragte børn også har venner og mentorer, der ikke repræsenterer myndighederne. Vi vil fra radikal side gerne være med til at drøfte hvordan vi forebygger anbringelser, og hvordan vi forbedrer anbringelser. Men begge dele skal være på plads, før vi går ind i en diskussion om flere anbringelser.

Nordfyn For abonnenter

Melisa og Stefan mistede alt, da huset brændte: Lige nu er alt kompliceret - branden har sat sine mærkbare spor

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];