Annonce
Indland

Læs brevet her: Styrelse giver Nyborg-rektor indirekte godkendelse af somaliske pigers skolegang

Henrik Vestergaard Stokholm, rektor på Nyborg Gymnsium. Foto: Michael Bager
  • Først fik Nyborg Gymnasium undervisningsministerens ord for, at det var i orden at fortsætte undervisningen til to somaliske piger i 10. klasse, selvom deres opholdstilladelse blev inddraget.
  • Siden har også Styrelsen for Undervisning og Kvalitet sendt et brev, og heller ikke styrelsen kritiserer den fortsatte skolegang.

Der var lettelse hos rektor Henrik Vestergaard Stokholm og Nyborg Gymnasium, da undervisningsminister Merete Riisager (LA) i december blåstemplede den fortsatte skolegang til to tiendeklasses elever med somalisk baggrund.

Og nu har også Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vurderet sagen uden at finde anledning til kritik. Det skriver Information.

Pigerne og resten af familien Abdisalan Hussein har ikke fået forlænget opholdstilladelsen og søgte derfor asyl, og den fynske mf'er og folkeskoleordfører Alex Ahrendtsen (DF) mente ikke, at det kunne passe, at de to piger fortsat kunne få undervisning.

- Kan en rektor se stort på Udlændingestyrelsens afgørelse, og hvilke følger mener ministeren, at dette bør have for hans ansættelse?, lød det blandt andet i hans spørgsmål til ministeren.

I svaret til Ahrendtsen tog ministeren forbehold for, at hun afventede svar fra styrelsen. Men heller ikke styrelsen har fundet grund til at kritisere Nyborg Gymnasium og rektoren, der har kæmpet for, at de to piger kunne fortsætte i skole, og at deres tre mindre søskende kunne få undervisning af frivillige i et lokale, som gymnasiet stiller til rådighed.

Det fremgår af et brev til rektor og gymnasiet.

Annonce

SAGEN KORT

I starten af december kunne Fyens Stiftstidende fortælle historien om familien Abdisalan Hussein, der har fået inddraget sin opholdstilladelse. Efterfølgende har børnene søgt om asyl.

Familien befinder sig derfor i et limbo, hvor den er udelukket offentlige midler, og hvor forældrene ikke må gå på arbejde, mens børnene ikke må gå i skole, selvom de står med en uafklaret sag.

I den forbindelse lod rektor på Nyborg Gymnasium Henrik Vestergaard Stokholm 10. klasse-pigerne Roda og Ruwayda fortsætte deres skolegang. Fra den 7. januar lod han også de tre mindre søskende få undervisning på gymnasiet med en stab af frivillige undervisere.

Rektorens handlinger har skabt politisk debat - ikke bare i Fyens Stiftstidende, men også i en række landsdækkende medier. Henrik Vestergaard Stokholm har blandt andet deltaget i en P1-debat og DR2's program Debatten. Flere politikere på højrefløjen har blandt andet beskyldt ham for at have sin egen politiske agenda.

Til gengæld fastslog undervisningsminister Merete Riisager (L) allerede den 13. december 2018, at rektoren ikke har gjort noget ulovligt.

Nyborg Gymnasium har undervejs stået bag en indsamling til fordel for familien Abdisalan Hussein. Da rektoren i december modtog en hæderspris på 100.000 kroner af Sportgoodsfonden, valgte han at donere pengene til familien, så den kan blive boende i Nyborg, mens den venter på svar i asylsagen.

Indirekte godkendelse

I brevet, som rektor og gymnasiet modtog 11. januar, oplyser styrelsen, at den er bekendt med undervisningen til de fem somaliske søskende. Den indskærper, at gymnasiet ikke må bruge statslige midler til 10. klasses undervisningen, og at gymnasiet ikke må have udgifter til den frivillige undervisning, som de tre mindre søskende modtager.

Men der er ingen løftede pegefingre, og det glæder rektor Henrik Vestergaard Stokholm.

- Man kan godt sige, det er en godkendelse, for de skriver ikke, at vi ikke må. De gør os bare opmærksom på nogle ting, vi skal huske, når nu vi gør det. Så jeg ser det som en indirekte godkendelse.

Da han modtog brevet, tillagde han det ikke den store betydning, blandt andet fordi han allerede var blevet varslet om, at brevet ville komme.

- Jeg tænkte ikke, at det var banebrydende, fordi det bare var en konstatering af, hvad vi gør. Havde styrelsen skrevet, at den godkendte vores praksis, var det noget andet. Men i dag kan jeg godt se, at det faktisk er en form for samtykke, siger rektoren.

Giver det ekstra ro i maven?

- Jeg har egentlig haft ro i maven siden ministerens svar, men brevet her forstærker den ro i maven. Brevet bekræfter, at vi følger landets love og regler ned til mindste detalje, og det gør mig glad.

Du talte i det store interview i Stiftstidende i weekenden om, at du så din rolle som udspillet, og at du ønsker at trække dig fra mediebilledet. Er det her brev det sidste, der skal til, for at det kan lade sig gøre?

- Det tænker jeg. Jeg vil gerne bidrage til at afklare faktuelle ting i sagen, og det er dét, jeg gør nu. Der er stadig en stor forvirring omkring sagen. Men jeg har sagt det, jeg mener, og nu handler det om skolegang til børn. Jeg taler på hele institutionens vegne. Det er ikke min personlige dagsorden, men Nyborg Gymnasium og gymnasiets bestyrelse, der taler.

Læs brevet herunder:

Handler om fem børn, der skal i skole

I weekendens interview kritiserede rektoren Dansk Folkeparti for at profilere sig på sagen og bruge den i partiets valgkamp. Det har mandag fået Alex Ahrendtsen til at beskylde Henrik Vestergaard Stokholm for at være selvgod:

- Da jeg læste interviewet, tænkte jeg sikke dog en selvgod og selvretfærdig farisæer fra Nyborg. Henrik Stokholm lever i sin egen lille beskyttede verden med en forholdsvis sikker indtægt på et gymnasium i et stille kvarter i Nyborg. Der har han levet godt og skjult, og pludseligt bevæger han sig ind på politikkens banehalvdel og finder ud af, at han faktisk godt kan blive modsagt, siger han til Information.

Til det siger rektoren:

- Der er gået politik i det, og jeg kan kun have hovedrysten til overs for, at Alex Ahrendtsen nærmest håner mig personligt. Det er simpelthen for lave at synke. Han kender mig ikke, og det er meget billige point, han prøver at hive hjem, siger rektoren, der understreger, at han bor i Odense, og oplyser, at han har boet i udsatte boligområder i ti år af sit liv.

Lad os lige tage den én gang for alle. Er du selvgod og selvretfærdig?

- Det mener Alex Ahrendtsen, men det gør jeg ikke. Det her har ikke noget med selvgodhed og selvretfærdighed at gøre. Det handler om fem børn, der skal i skole.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tabet af tillid

Det er ikke bare ærgerligt, at døren fra nu af er låst af om aftenen på Ringe Bibliotek. Det er også urimeligt for flertallet af brugere. Alligevel er det en naturlig konsekvens, efter at stedet gennem nogen tid har været udsat for hærværk i et omfang, der er uden for det, der betegnes som god opførsel. God opførsel er ellers, hvad man burde kunne forvente, når kommunen tilbyder borgerne at komme gratis i kontakt med computerudstyr og bøger til udlån efter normal lukketid. En ekstra service, som det ikke er rimeligt, at flertallet skal udelukkes fra, fordi et mindretal vælger at misbruge den tillid, kommunen har lagt til grund for ordningen. At tillid bliver misbrugt rækker imidlertid ud over bibliotekets vægge. Tillid er nemlig den lim, der får samfundet til at hænge sammen. Tillid står mellem linjerne. Det er det selvfølgelige i, at man passer på hinanden og på ting - uanset om det er éns egne ting eller nogle, man får stillet til rådighed som f.eks. et møbleret bibliotek. Det er svært at se nogen have noget imod idéen om det aftenåbne bibliotek. På alle måder må det være attraktivt for borgere i Ringe at kunne bruge biblioteket, når det passer dem bedst - uanset om de tilhører dem, der gerne vil vide mere, eller dem der keder sig og savner et sted at være. Da biblioteket er ubemandet, koster det intet at drive ud over tilliden til brugernes gode opførsel. Når biblioteket i Ringe fremover er aflåst om aftenen, er det derfor ikke bare ærgerligt og urimeligt. Det er også trist, for det er et symbol på afviklingen af en åbenhed, som vores samfund i årevis har brystet sig af, og som adskiller sig fra andre samfund, der ikke tør nøjes med at bygge på tillid men er nødt til at gøre sig afhængig af dens modsætning - kontrollen. Kontrol koster. Det værste ved den er dog, at lige så let, den er at indføre, lige så lang tid tager det at genopbygge den tillid, der er gået tabt.

Odense

Letbanens etape to: Venstre vil lade vælgerne tale inden beslutning

Annonce