Annonce
Debat

Lærerne skal lykkes med en vanskelig opgave. Detailstyring dur ikke

Merete Riisager

Faglighed: Når man som lærer træder ind i et klasselokale, skal man både have fagligheden med sig, man skal kunne indføre eleverne i et socialt fællesskab, og man skal kunne agere som myndighedsperson over for elever og forældre. Man skal kunne varetage undervisningen, så eleven får færdigheder og kundskaber og have blik for den dannelse, der udspringer af arbejdet med fagene. Og så skal man sørge for, at eleverne oplever verden uden for skolen, og at de får rørt sig i løbet af dagen. Til gengæld er det et givende job at formidle den vigtigste viden, kultur og historie til kommende generationer og hjælpe dem til at undre sig og stille spørgsmål. Læreren bærer vigtige dele af barndommen i sine hænder. Lærerne løfter en opgave, der fortjener anerkendelse fra elever, forældre og ledere.

Dagligt gør landets folkeskolelærere alt, hvad de kan for at skabe trygge rammer og faglig udfordring for det enkelte barn. Men de har brug for opbakning og hjælp fra skoleledere, forvaltninger og politikere til at løse den opgave. Vi må gerne stille krav til lærerne. Men vi skal samtidig sørge for, at der er det nødvendige frirum til at løfte opgaven og fungere som professionelle vidensarbejdere. Hvis rammerne for den enkelte lærers hverdag bliver for rigid, har vi et problem.

Politikerne må sørge for, at lærerne har mulighed for at bruge deres faglighed og tage udgangspunkt i den enkelte elev og den enkelte klasse. Derfor har regeringen sammen med folkeskoleforligskredsen besluttet at gøre cirka 3.000 lovpligtige færdigheds- og læringsmål vejledende. Det er væsentligt at gøre sig klart, hvor undervisningen bevæger sig hen, men detailstyring af lærerne dur ikke. Så går arbejdsglæden tabt.

Netop arbejdsglæden er sammen med fagligheden to af de vigtigste ingredienser i den gode skole. Hvis ikke skolen præsenterer eleverne for et højt fagligt niveau i undervisningen, får eleverne ikke de bedste muligheder for at lære og blive klogere. Det kræver først og fremmest, at lærernes uddannelse har et højt niveau. Det gælder både på læreruddannelsen, og når lærerne i løbet af deres arbejdsliv skal efter- og videreuddannes. Kommunerne skal derfor sikre, at deres lærere får en solid faglig opkvalificering, når de investerer i efteruddannelse.

Nogle gange møder lærergerningen ikke den rette respekt. Derfor er det afgørende, at forældrene ved, hvad der er deres opgave, og hvad der er skolens opgave, og at de møder lærerne med respekt. Derfor er det også op til både politikere og den enkelte skoleledelse at sørge for, at der lokalt er en forståelse for lærernes arbejde, og at forældrene hjælper og støtter deres børn gennem hele skoletiden. Så får vi en skole, som vi alle kan være stolte af, og som skaber børn, der er dygtige både fagligt og menneskeligt.

Annonce
Anders Bondo Christensen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Nyborg

Fem riddere om det runde bord

Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1995: Operationssygeplejerskerne på de fynske sygehuse strejker

1995 Samtlige operationsafdelinger på de fynske sygehuse samt syge- og hjemmeplejen i Nyborg og Svendborg bliver strejkemål for sygeplejerskerne. Det meddelte Dansk Sygeplejeråd, da det udsendte strejkevarsel. Strejken kan træde i kraft 1. april og omfatter 340 af de 5000 fynske sygeplejersker. Der opretholdes nødberedskaber på sygehusene til akutte patienter, så i første række vil en eventuel strejke gå ud over ventelisterne. I kommunerne mangler sygeplejerskerne endnu at forhandle med Kommunernes Landsforening om nødberedskabet. Næstformand i Fynskredsen af Dansk Sygeplejeråd, Bo Smith, forventer, at smertestillende indsprøjtninger og insulin fortsat vil blive givet af sygeplejersker. 1970 Der er nogle svenskere, som gnider sig i hænderne for tiden. De står bag et kædebrevssystem, der har mange fynske deltagere. Systemet er ulovligt, men udsigten til at få 10.200 kroner for en beskeden indsats får dog mange mennesker til at se stort på den kendsgerning. Juridisk sidestilles kædebreve med offentlig indsamling. De eneste sikre vindere er de personer, som har sat svikmøllen i gang. De modtager 15 kroner hver gang en ny deltager melder sig. Pengene skal sendes til en postboks i Sverige, og fynske postkontorer har særdeles mange breve at ekspedere til den adresse. Politiet har ikke adgang til at kontrollere pengeforsendelser med mindre, at der foreligger en dommerkendelse. 1945 Ølproduktionen vil fra marts blive nedskåret med 55 procent af produktionen sidste år. Der er tale om en frivillig overenskomst mellem danske bryggerier indbyrdes. Direktør Marstand-Svendsen, Albani Bryggerierne, oplyser, at man har fået ganske bestemte retningslinjer for brændsels- og elektricitetsforbruget, der reduceres til henholdsvis 75 og 65 procent af forbruget i fjor. Bryggerierne i Odense har dog heldigvis en del øl på lager, og man er i disse dage i færd med at sende ekstraforsyninger ud til både købmænd og restauratører i den udstrækning, at der kan skaffes flasker. Dermed håber Albani, at overgangen ikke bliver alt for brat for kunderne, når nedskæringen træder i kraft til marts.

Annonce