x
Annonce
Debat

Lærerne skal lykkes med en vanskelig opgave. Detailstyring dur ikke

Merete Riisager

Faglighed: Når man som lærer træder ind i et klasselokale, skal man både have fagligheden med sig, man skal kunne indføre eleverne i et socialt fællesskab, og man skal kunne agere som myndighedsperson over for elever og forældre. Man skal kunne varetage undervisningen, så eleven får færdigheder og kundskaber og have blik for den dannelse, der udspringer af arbejdet med fagene. Og så skal man sørge for, at eleverne oplever verden uden for skolen, og at de får rørt sig i løbet af dagen. Til gengæld er det et givende job at formidle den vigtigste viden, kultur og historie til kommende generationer og hjælpe dem til at undre sig og stille spørgsmål. Læreren bærer vigtige dele af barndommen i sine hænder. Lærerne løfter en opgave, der fortjener anerkendelse fra elever, forældre og ledere.

Dagligt gør landets folkeskolelærere alt, hvad de kan for at skabe trygge rammer og faglig udfordring for det enkelte barn. Men de har brug for opbakning og hjælp fra skoleledere, forvaltninger og politikere til at løse den opgave. Vi må gerne stille krav til lærerne. Men vi skal samtidig sørge for, at der er det nødvendige frirum til at løfte opgaven og fungere som professionelle vidensarbejdere. Hvis rammerne for den enkelte lærers hverdag bliver for rigid, har vi et problem.

Politikerne må sørge for, at lærerne har mulighed for at bruge deres faglighed og tage udgangspunkt i den enkelte elev og den enkelte klasse. Derfor har regeringen sammen med folkeskoleforligskredsen besluttet at gøre cirka 3.000 lovpligtige færdigheds- og læringsmål vejledende. Det er væsentligt at gøre sig klart, hvor undervisningen bevæger sig hen, men detailstyring af lærerne dur ikke. Så går arbejdsglæden tabt.

Netop arbejdsglæden er sammen med fagligheden to af de vigtigste ingredienser i den gode skole. Hvis ikke skolen præsenterer eleverne for et højt fagligt niveau i undervisningen, får eleverne ikke de bedste muligheder for at lære og blive klogere. Det kræver først og fremmest, at lærernes uddannelse har et højt niveau. Det gælder både på læreruddannelsen, og når lærerne i løbet af deres arbejdsliv skal efter- og videreuddannes. Kommunerne skal derfor sikre, at deres lærere får en solid faglig opkvalificering, når de investerer i efteruddannelse.

Nogle gange møder lærergerningen ikke den rette respekt. Derfor er det afgørende, at forældrene ved, hvad der er deres opgave, og hvad der er skolens opgave, og at de møder lærerne med respekt. Derfor er det også op til både politikere og den enkelte skoleledelse at sørge for, at der lokalt er en forståelse for lærernes arbejde, og at forældrene hjælper og støtter deres børn gennem hele skoletiden. Så får vi en skole, som vi alle kan være stolte af, og som skaber børn, der er dygtige både fagligt og menneskeligt.

Anders Bondo Christensen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Coronavirussen vil forandre dansk politik

I Danmark har vi – heldigvis – en politisk tradition for, at vi rykker sammen, når det gælder. Således kunne Folketinget på tværs af partiskel i et højt tempo og uden det sædvanlige politiske fnidder vedtage de nødvendige tiltag. Hvad enten det var omfattende og nødvendige tiltag på sundhedsområdet, forbud mod større forsamlinger eller en historisk stor økonomisk kompensation til ansatte og virksomheder, der er ramt af Coronaen. Også fagbevægelsen og arbejdsgiverne har med indgåelsen af en trepartsaftale, der spænder et sikkerhedsnet ud under rigtigt mange lønmodtagere og mange virksomheder vist, at de er parate til at tage ansvar i denne svære situation. Men det er ikke slut endnu, og der bliver brug for flere tiltag. Både for at håndtere sundhedssituationen, men også for at sikre, at de alt for mange virksomheder, der af den ene eller anden årsag ikke bliver hjulpet af de vedtagne hjælpepakker, kan få den fornødne hjælp. Når denne coronakrise er drevet over, er der behov for samarbejder på tværs af partiskel. Til den tid vil dansk politik være forandret. Vi vil stå med en kæmpe regning, som vi endnu ikke kender, og som skal samles op. Det kommer til at kræve politisk mod og vilje. Hvordan sikrer vi de rette politiske rammer, økonomisk vækst og dermed en fortsat høj beskæftigelse? Og hvordan får vi de mange tusinde mennesker, der i disse dage bliver afskediget eller sendt hjem, tilbage på arbejdsmarkedet? Der er mange spørgsmål, der kræver politisk handling og samarbejde i Folketinget. I den første tid af coronakrisen har Folketinget vist vilje til samarbejde, men hvor længe vil det vare ved? Vil vi se ydrefløjene grave sig ned, som vanen forskriver? Og hvad med regeringens parlamentariske grundlag – herunder ikke mindst Enhedslisten og SF – vil de have modet til også at træffe upopulære beslutninger? Der må gøres ofre i tiden efter, og det er ikke givet, at Arne får lov til at komme tidligere på pension, eller at vi kan afsætte ubegrænset med penge til klimaet, hvis pengene ikke er der. For mig at se er løsningen klar: Et tæt samarbejde mellem S-regeringen og Venstre om en omfattende plan, der skal få Danmark tilbage på sporet. En plan, der rækker mange år frem – også til efter næste folketingsvalg. De to partier har flertal tilsammen og har for mig at se en forpligtigelse til at træffe de nødvendige politiske beslutninger for at bringe Danmark sikkert videre. Coronavirussen har derfor forandret dansk politik her og nu men så sandelig også på lang sigt.

Annonce