Annonce
Odense

Lærer: Folkedans sætter fællesskab og kultur på dagsordenen

Det er lærer Emilie Kingo, der har kontaktet Tage Aabech for at få dans på idrætsskemaet, og det har hun ikke fortrudt. - Selv om eleverne ikke ser sådan ud nu, kan de godt lide det. Til os siger de for eksempel, "jeg troede, folkedans var kedeligt, men det var sjovt". Foto: Nils Svalebøg.

Folkedans sætter fokus på dansk kultur og animerer eleverne til naturlig fysisk kontakt, siger Emilie Kingo, der er lærer på Risingskolen. Og som godt kunne tænke sig, at lærerne også dansede folkedans ind imellem.

Et opslag på lærerværelset fik i efteråret lærer Emilie Kingo til at ringe og lave en aftale med Tage Aabech om fire dansefredage i de timer, hvor eleverne fra 4. årgang har idrætstime.

Det har hun ikke fortrudt.

- Selv om eleverne ikke nødvendigvis ser sådan ud ligenu, er de fleste glade for at prøve at danse folkedans. De siger "Ej, det var sjovt!" eller "jeg troede, folkedans var kedeligt, men det var da sjovt", siger Emilie Kingo.

Hun er netop i sommer blevet færdiguddannet so lærer fra UCL, og hun mødte selv folkedans i forbindelse med sine studier. Derfor er hun bevidst om, hvordan dansen ud over den fysiske øvelse kan være en øjenåbner for den danske kultur på en skole som Risingskolen, der har elever med mange nationaliteter.

- Vi er meget opmærksomme på at tage nye kulturer til os, men vi skal også lære dem om vores. Og mange af de danske børn kender heller ikke folkedans, siger hun.

Hvis de gamle sange ikke vække genkendelse i de unge ører, mener Emilie Kingo, at man sagtens kan skifte takterne ud med nogle, som eleverne kender. Selv har hun danset til Justin Timberlakes "Can't stop this feeling". For hende handler dansen nemlig både om tradition og glæde. Og det er jo ikke altid, man lige kender en, der kan spille violin.

- At tage hinanden i hånden er en vigtig fysisk kontakt, som er grænseoverskridende for nogle elever i 4. klasse. Dans er en god måde at øve den naturlige og sociale kontakt i, som man skal have med andre mennesker, og her møder de hinanden på kryds og tværs af de tre klasser, de til dagligt færdes i, siger Emilie Kingo.

Hun kunne godt tænke sig at bede Tage Aabech komme til lærernes sommerfest, så interessen for folkedansen kan smitte nogle af de andre. Foreløbigt kan hun se frem til yderligere to fredage med eleverne fra 4. klasse, inden det er 6. årgangs tur til at lære at tage chassétrin og danse fire par sammen i en kvadrille.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Byggeri til 400 mio. kroner: Odenses borgmester glæder sig over ny kæmpemæssig investering i Odense

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Annonce