Annonce
Odense

Lærer fik advarsel: Nu hiver han kommunen i retten

Erik Schmidt betragter dagens afgørelse som en sejr.

I juni 2014 fik lærer Erik Schmidt en advarsel for at være for negativ. Først ville han prøve sagen i en tjenstlig undersøgelse, det afviste Odense Kommune. Så ville han prøve sagen af i en civil retssag, og den var kommunen heller ikke med på. Men efter længere tids tovtrækkeri har Erik Schmidt fået lov at prøve sagen ved retten.

Erik Schmidt betragter det som en stor sejr, at han kan få en sag om en advarsel han fik tilbage i juni 2014 prøvet ved retten.

Efter 34 år som lærer på Agedrup Skole sagde han i maj 2014 op. Det skete, efter at han - som følge af et eftersigende ophedet møde på skolen - fik et vink med en vognstang om, at en advarsel var på vej, fordi han var for kritisk og negativ. Advarsel kom en måned efter, og siden har han og Danmarks Lærerforening forsøgt at få sagen belyst.

Først i en såkaldt tjenstlig undersøgelse, som kommunen ikke ville medvirke i. Og siden som en civil retssag.

”Sagen om sagen” blev behandlet ved Retten i Odense i slutningen af februar, og i dag kom afgørelsen altså.

Annonce

Udtryk for dårlig dømmekraft

Erik Schmidt kalder det en principiel sag om en kultur, hvor lærerne ikke har lov at ytre sig kritisk på deres arbejdsplads.

- I skoleverdenen har der bredt sig en tavshedskultur, hvor man forsøger at lukke munden på lærerne og i stedet for at betragte kritik som en ressource, betragter man det som et unødvendigt onde, siger han.

Erik Schmidt mener, at advarslen er et udtryk for dårlig dømmekraft.

- Den faldt efter et ophedet møde på skolen, hvor jeg i øvrigt ikke var den eneste, der var gal over nogle ting. Det hører ingen steder hjemme, fordi en skole skal være åben. Jeg var på Agedrup Skole i 34 år uden at få en eneste anmærkning og var vant til, at der var højt til loftet.

Ikke noget at rafle om

Erik Schmidt og Danmarks Lærerforening har siden september 2014 forsøgt at efterprøve advarslen. Kommunen har hver gang afvist at medvirke i en sådan undersøgelse med den begrundelse, at Erik Schmidt alligevel ikke længere var ansat i kommunen.

Han opsagde sin stilling i maj og fik først advarslen efter opsigelsen.

- Kommunen har ment, at der ikke var en sag, fordi jeg alligevel var stoppet på skolen. Men jeg sagde ikke op for at gå på pension, jeg sagde op, fordi jeg ikke kunne være der længere. Men for mig var der ikke noget at rafle om. Jeg vidste, at advarslen var på vej, da jeg sagde op, og jeg sagde op, fordi jeg ikke med værdighed kunne være på en arbejdsplads, hvor ordet ikke er frit, siger han.

Argument holder ikke

- Når de nu giver advarslen efter jeg har sagt op, tyder det på, at de har villet statuere et eksempel. Ved at slå en stor skoledreng ned, vil de kunne skræmme andre fra at kritisere ledere, siger Erik Schmidt.

- Og i dag har jeg fundet noget andet spændende at arbejde med. Jeg stoppede jo ikke for at gå på pension, og derfor hænger deres argumentation heller ikke sammen. Jeg kunne måske have fortsat med at arbejde et andet sted i kommunen, og så har en advarsel jo betydning, siger han.

Nu skal sagten afprøves ved Retten i Odense, hvornår ved Erik Schmidt ikke. Men han går efter en ting:

- Advarslen skal kendes for uberettiget og trækkes tilbage.

Odense Kommune har dog mulighed for at kære kendelsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1994: Bølge af tyverier på Odense Friskole

1994 Eleverne på Odense Friskole skal til at holde vagt i klasselokalerne under den fælles morgensang. På skift skal en enkelt elev fra hver klasse blive tilbage, når de andre er til morgensamling i gymnastiksalen. Årsagen er, at skolen i den sidste halvanden uge er blevet ramt af en bølge af tyverier – blandt andet fra elevernes tasker, der ubevogtet er ladt tilbage i klasselokalerne under morgensangen. - Nogle personer har tilsyneladende fået øje på, hvor let det er at komme ind på vores skole. Så nu har vi skærpet agtpågivenheden og aftalt en vagtordning. Eleverne har også fået besked på, at de skal undgå at efterlade penge eller andre værdier i skoletasken, siger skolebestyrer Torsten Johannesen. 1969 Den 21-årige Eva Haraldsted fra Aarhus har stævnet den engelske fodboldspiller George Best, Manchester United, for brudt ægteskabsløfte. Et forlydende i London vil vide, at den danske pige vil have sin tidligere forlovede til at betale hende 20.000 pund ( cirka 360.000 kroner). George Best bekræfter, at han har modtaget stævningen fra den danske pige men har ingen kommentarer ud over, at ”det vist er bedst, at hun rejser hjem til Danmark nu”. Eva Haraldsted traf Georg Best, da hun forsøgte at skaffe hans autograf til sin daværende, danske forlovede. Hun rejste senere til England og blev midtpunktet i mange romantiske forlydender, der opstod om hende og den engelske fodboldspiller. 1944 Prisudvalget i Odense Købstad offentliggør i dag en bekendtgørelse, hvorefter der straks træder maksimalpriser i kraft for juletræer, der sælges her i byen såvel i engros- som i detailhandel. Priserne er fastsat specielt gældende for Odense og godkendt af Prisdirektoratet. De må derfor ikke overskrides uanset tidligere indgåede aftaler om højere priser og avancer. Efter de nye prisbestemmelser må juletræer i almindelige sorter gran koste fra 1,25 kroner til syv kroner pr. stk., medens der for finere træsorter, ædelgran, nordmannsgran og lignende, må tages fra to kroner til 11,75 kroner. Priserne gælder for størrelser fra mellem 60 centimeter til højest 3 ½ meter. Handlen med juletræer er kun så småt begyndt i byen.

Danmark

Live: Syv mænd og to kvinder kræves fængslet i terrorsag efter omfattende politiaktion - følg forløbet her

Annonce