Annonce
Udland

Lækket video får borgmesterkandidat i Paris til at trække sig

Lionel Bonaventure/Ritzau Scanpix
Russisk aktivist hævder at stå bag lækket video, der skal udstille hykleri i borgmesterkandidats kampagne.

En nær allieret af den franske præsident, Emmanuel Macron, har trukket sig som kandidat til borgmesterposten i Paris.

Annonce

I en kort meddelelse på fransk tv fredag siger Benjamin Griveaux, at han ikke ønsker at udsætte sin familie og sig selv for mere, "når alle angreb tillades".

En video, der angiveligt indeholder beskeder sendt fra Griveaux til en ikke identificeret kvinde, blev torsdag lækket på nettet.

Griveaux, der er gift og har to børn, betegner det lækkede materiale som "et afskyeligt angreb på mit privatliv".

Han har tidligere været regeringstalsmand og er Macrons foretrukne kandidat til borgmesterposten i den franske hovedstad. Sidste år trådte han tilbage fra en ministerpost for at kunne stille op ved lokalvalget i Paris.

I Frankrig er der en tradition for at skelne mellem politikeres privatliv og deres politiske rolle.

Derfor har både hans allierede og hans politiske modstandere reageret vredt over lækket.

Den siddende borgmester i Paris, Anne Hidalgo, opfordrer alle til at respektere privatlivets fred.

- Det her er tydeligvis ikke værdigt for den demokratiske debat, som vi kunne have, siger hun.

Heller ikke venstrefløjsleder Jean-Luc Mélenchon bryder sig om lækket.

- Vi må afvise den voyeuristiske ødelæggelse af vort lands politiske liv, skriver han på Twitter.

Også i partiet National Samling, der tidligere hed Front National, er der forargelse.

- Vi er ikke i USA, siger Sebastien Chenu fra højrefløjspartiet. Han opfordrer til at have "vandtætte" skel mellem privatliv og politisk liv.

Den russiske provokunstner Pjotr Pavlenskij, der har fået asyl i Frankrig, siger, at han har lækket videoen med Griveaux' beskeder.

Angiveligt for at udstille kandidatens "hykleri".

- Han nævner konstant familieværdier og siger, at han vil være familiernes borgmester, og han nævner altid sin kone og sine børn. Men han gør det modsatte, forklarer kunstneren i et interview med avisen Libération.

Pavlenskij har tidligere vakt opmærksomhed ved at sætte ild til en fransk bank på Bastillepladsen og til efterretningstjenesten FSB's kontor i Moskva.

/ritzau/dpa

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Annonce