Lægeforeningen ønsker, at sag om ung læge dømt for overtrædelse af autorisationsloven skal for Højesteret. Sagen er af principiel vigtighed, mener foreningen.
Svendborg: Dommen over en ung læge i den såkaldte Svendborg-sag, hvor en patient døde, fordi han ikke fik målt blodsukker, er ude af proportioner.
Det mener Lægeforeningen.
Derfor meddeler foreningen nu, at den bakker den dømte læge op i at søge om at få sin sag prøvet ved Højesteret.
Sagen var for byretten i Svendborg i foråret, hvor de to læger, som sagen omfatter, var tiltalt for "grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed" i behandlingen af en midaldrende mand, som blev indlagt med mavesmerter i Fælles Akut Modtagelse på Svendborg Sygehus natten til 5. august 2013 og senere døde som følge af, at han ikke havde fået målt blodsukker under sin indlæggelse.
De to læger blev frifundet ved byretten, men den dom valgte anklagemyndigheden at anke til landsretten, og i slutningen af august kendte de tre landsretsdommere den unge læge skyldig, mens den anden tiltalte ældre læge fik sin frifindelse stadfæstet.
Sagen er imidlertid af så principiel karakter, at Lægeforeningen mener, at den dømte læge skal søge om at få sin sag prøvet ved en tredje retsinstans, mener Andreas Rudkjøbing, der er formand for foreningen.
- Der er tale om en dybt ulykkelig sag. Først og fremmest for patienterne og de pårørende, naturligvis. Der er sket fejl, men det er efter Lægeforeningens vurdering ude af proportion at dømme hende for grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed. Dommen er urimelig hård og kan få store konsekvenser for andre læger i lignende situationer. Mange læger vil med rette tænke, at 'det kunne have været mig'. Ingen af dem går på arbejde for at lave fejl, men de ved, at det kan ske. Det er derfor afgørende for lægestanden at få en entydig juridisk vurdering af, om fejl af denne karakter virkelig kan takseres som grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed, lyder det fra formanden i en pressemeddelelse.
Den unge læge er kendt skyldig i ikke at have sikret sig, at mandens blodsukker blev målt og for ikke at have lagt en plan for, hvordan mandens blodsukker skulle behandles. Lægen har forklaret i retten, at hun ordinerede blodsukkermåling mundtligt over for en sygeplejerske, og at systemet bygger på en tillid til, at en sådan ordination bliver fulgt, uden at lægen skal tjekke op på det. Den pågældende sygeplejerske har forklaret, at han ingen erindring har om, at lægen ordinerede måling af blodsukkeret.
Fejlen i den fire år gamle sag ligger ikke alene hos lægen, som nu er idømt en bøde på 5000 kroner, mener Andreas Rudkjøbing
- Her lægger retten hele ansvaret over på den unge læge, som tager imod patienten, mens ledelsens ansvar for klare instrukser og for, at alle kender dem, fortoner sig fuldstændigt. I stedet gøres systemfejl som mangelfuld kommunikation og uklarhed om ansvar på en arbejdsplads, hvor der skal tages mange hurtige afgørelser, til en sag om én læges handlinger, lyder det fra Andreas Rudkjøbing.
Det er nu op til Procesbevillingsnævnet at afgøre, om sagen skal for Højesteret. Ansøgningen er indgivet, oplyser den dømte læges forsvarer, Hanne Rahbek, som oplyser, at det kan tage flere måneder, før afgørelsen er klar. Ifølge forsvareren er der to forhold, som taler for, at ansøgningen vil blive imødekommet.
- Man kan se, der har været forskellige vurderinger i byretten og landsretten. Det er sådan noget, der kan tale for. Og der er ikke nogen højesteretsafgørelser på området, så derfor er det mit skøn, at den vil være velegnet til det, men det er jo procesbevillingsnævnet, der tager stilling til det, siger forsvareren.
