Annonce
Danmark

Læge fortsætter efter dom for medvirken til selvmord: - Jeg er klar til at gå i fængsel.

Svend Lings lader sig ikke bremse Højesterets dom på 60 dages betinget fængsel for medvirken til selvmord. Det påvirker dog ikke den pensionerede overlæge: Jeg genoptager min rådgivning til mennesker i nød. Nød bryder alle love, siger han.

Højesteret har talt: Den pensionerede læge, Svend Lings får 60 dages betinget fængsel for at have rådgivet og dermed medvirket ved tre selvmordsforsøg. To gennemførte og ét forsøg, som ikke blev fuldført.

Med mandagens betingede dom skal den pensionerede overlæge ikke afsone med mindre, han fortsætter med at medvirke til selvmord. Dommen er identisk med den, som Landsrettens nåede frem til i september sidste år. Og ved den lejlighed så Svend Lings sig nødsaget til at indstille sin rådgivning til mennesker, som er var så plagede af sygdom, at de ønskede at dø.

- Jeg bliver nødt til at indstille mine hjælpeaktiviteter med at give råd og vejledning til plagede mennesker, der ønsker at tage deres eget liv, sagde Svend Lings ved den lejlighed.

Det forsigtighedsprincip smed han i skraldespanden efter mandagens dom. Risikoen for at få vekslet den betingede dom til tid bag tremmer skræmmer ham mere:

Annonce

Dommen

Den pensionerede overlæge Svend Lings blev ved Højesteret i København mandag idømt 60 dages betinget fængsel for at have medvirket til to selvmord og til et selvmordsforsøg.

Dommen var en stadfæstelse af dommen fra Østre Landsret januar. Den dom havde både Lings og anklageren anket. Lings mener ikke, at det er medvirken, når man giver råd til mennesker, som har ret til at tage deres eget liv ifølge Menneskeretsdomstolen.

Sagen mod Svend Lings begyndte ved Byretten i Svendborg i september 2019. Da fik han kun 40 dages betinget fængsel og blev kun dømt for to af de tre forhold.

Nød bryder alle love

- Højesteret har talt, og så er det sådan loven skal forstås. Men det kan jeg ikke leve med, så nu genoptager jeg mit rådgivningsarbejde, uanset om det er ulovligt eller ej.

Hvorfor gør du det?

- Jeg bliver kontaktet af 2-5 mennesker hver eneste dag, og det er mennesker i dyb nød. De ved, at jeg kan hjælpe dem, og jeg ved, at jeg kan hjælpe dem. Jeg kan simpelthen ikke blive ved med at holde til, at afvise dem. Jeg synes, at nød bryder alle love.

Hvad er det for mennesker, der kontakter dig?

- Det er først og fremmest kræftpatienter, som er i fuld behandling og i kontakt med palliativt team, og de har prøvet det hele. Der er også mennesker med kroniske lungesygdomme, som kan imødese en langsom kvælningsdød. Endelig er der mennesker med neurologiske sygdomme som for eksempel rystelammelse eller ALS. Det er de tre kategorier, der er flest af.

De vil ikke mere

Rådgiver du dem om de tilbud, som samfundet har at byde på? Palliativ, lindrende behandling og hospice-ophold for eksempel.

-Jeg sikrer mig altid, at de er gennemundersøgt, og at de har prøvet alle relevante behandlinger. Det er forudsætningen. Men de har fået alverdens gode råd, og det hænger dem langt ud af halsen, og de har besluttet sig: Nu vil de ikke mere. Cancerpatienterne er næsten altid i palliativ behandling, når jeg snakker med dem, men lungepatienterne har jo ikke rigtigt noget tilbud. De sidder stille med en iltflaske hele tiden. Og de neurologiske patienter sidder enten i en stol eller ligger i en seng og skal have hjælp af andre mennesker døgnet rundt.

Gør det indtryk på dig, når du hører historier om mennesker, der egentlig ønskede at dø, men som nu er glade for, at de ikke valgte den vej ?

- De eksempler jeg har hørt om, har ikke haft så alvorlige sygdomme, som dem, der kontakter mig.

Der har for nyligt været et eksempel i avisen med Janus Tarp, som mistede førligheden fra skuldrene og ned efter et cykeluheld som ganske ung. Han er i dag glad for, at han ikke havde muligheden for dødshjælp, da det så sortest ud, for han har et godt liv trods sine handikap.

Villig til fængsel

- Det er da skønt at høre. Men der er altså også nogle, som ikke ønsker at leve. Det er ikke mennesker, der har fået en pludselig lammelse, det er folk med kroniske sygdomme, som har stået på meget længe, før de kommer til mig. De har prøvet det hele. Jeg synes de folk skal have lov at bestemme selv.

Ja du ved, hvordan de har det nu, men hvad hvis det ser anderledes ud om et halvt år?

- Sådan kan man altid sige. Men når et menneske kontakter mig med fremadskridende kræftsygdom og har det elendigt, så tror hverken patienten eller jeg på, at det bliver bedre. Det er jo meget syge mennesker med mange og alvorlige symptomer, vi taler om.

Du fortsætter, selv om du har en betinget fængselsdom hængende over hovedet. Det ved du vel godt, hvad betyder?

- Ja men så tager vi den derfra.

Du er klar til at gå i fængsel for den her sag?

- Ja. Jeg kan ikke svigte de her mennesker. Jeg kan ikke holde til ikke at hjælpe dem.

Og hvad siger din familie til det valgt, som kan føre til, at du skal i fængsel?

- De bakker mig op. Jeg havde sagt det til min kone, inden jeg nu siger det til andre, og hun synes, det er i orden.

Svend Lings lægger ikke skjul på, at han mener, der bør indføres aktiv dødshjælp til særligt syge, plagede og terminale patienter. Han er hovedkraften bag netværket Læger for Aktiv Dødshjælp, og har offentliggjort en manual, som oplyser om, hvordan man kan tage sit liv med almindelige lægemidler.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce