Annonce
Indland

Lægdommer træder ud af sag mod drabsmanden Peter Madsen

Forsvarer Betina Hald Engmark ankommer til ankesagen mod Peter Madsen i Østre Landsret, onsdag den 12. september 2018. Indenfor fortalte retsformanden, at en af sagens lægdommere er udgået af sagen.

Domsmand i ubådssag har fået job i en styrelse og kan ikke være med til at afgøre Peter Madsens straf.

Tre juridiske dommere og tre lægdommere skulle efter planen have afgjort, hvilken straf Peter Madsen skal have for drabet på den 30-årige svenske journalist Kim Wall. Men sådan bliver det alligevel ikke.

En af sagens lægdommere, også kaldet en domsmand, har nemlig meldt forfald.

Selv om det i teorien kan få betydning for, hvordan dommerstemmernes fordeling kan have betydning for sagens afgørelse, så fortsætter Østre Landsrets ankesag mod Peter Madsen med kun to lægdommere.

Det fortæller retsformand Jan Uffe Rasmussen onsdag i Østre Landsret.

- Det betyder, at hver af de tilbageværende domsmænd får hver halvanden stemme, så der fortsat er lighed i kollegiet, lyder det fra retsformanden.

Rasmussen henviser til den teknikalitet, at lægdommere og juridiske dommere - altså dommere, der har læst jura - har lige mange stemmer, når de skal fastsætte straffen for en dømt.

Årsagen til domsmandens forfald er ifølge Jan Uffe Rasmussen, at han er blevet ansat i en styrelse. Ifølge retsplejeloven må man ikke være domsmand, hvis man er ansat i et ministeries departement eller har en chefstilling i en myndighed under et departement.

Dommerpanelet i Østre Landsret skal alene tage stilling til, hvilken straf Peter Madsen skal have. Drabsmanden har nemlig valgt at acceptere byrettens afgørelse af skyldsspørgsmålet.

Anklagemyndigheden forlanger samme straf som i byretten, fængsel på livstid. Madsen selv går efter en tidsbestemt straf.

I straffesager gælder, at hvis rettens medlemmer er uenige, så er det flertallet, der er afgørende.

Men hvis stemmetallet ender uafgjort, for eksempel tre stemmer for livstid og tre for en tidsbestemt straf, så gælder det resultat, som er mest gunstig for den tiltalte.

De to tilbageværende domsmænd vil altså alene kunne stemme, så Peter Madsen ikke skal idømmes fængsel på livstid.

Skal Madsen idømmes livstid skal mindst én af de to lægdommere stemme for sammen med mindst to af de juridiske dommere. Det ville give et resultat på 3,5 stemmer for livstid og 2,5 imod.

Stemmer begge lægdommere for livstid, vil det kræve, at mindst én af de juridiske dommere også stemmer for. Det ville give et resultat på fire stemmer for livstid og to stemmer imod.

Der ventes at falde dom i sagen fredag i denne uge.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Byggeri til 400 mio. kroner: Odenses borgmester glæder sig over ny kæmpemæssig investering i Odense

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Annonce