Annonce
Indland

Kystdirektoratet: - Flere højvandshændelser i de senere år

Foto: Ritzau Scanpix

Stigninger i vandstanden er blevet hyppigere med tiden, siger Kystdirektoratet. Man kan ikke sige, at udviklingen er specifik for Fyn.

Sandsække og gummistøvler er igen fundet frem, efter at de fynske kyster endnu engang er blevet ramt af forhøjede vandstande. Det sker blot en uge efter, at der blev erklæret stormflod på Nordfyn og det sydfynske øhav.

Denne slags hændelser er sket oftere og oftere i de senere år. Sådan lyder meldingen fra Kystdirektoratet, der hvert femte år udgiver en rapport om højvandstatistikker i Danmark. Her beregner man de såkaldte middeltidshændelser - altså hvor højt vandet forventes at stå eksempelvis én gang hvert 20. år.

- Sammenligner man vores seneste rapport fra 2017 med den forrige fra 2012, så ser man en generel stigning i højvandsmålingerne. Helt overordnet er der tale om en forøgelse af vandstanden ved middeltidshændelserne på mellem fem og 15 centimeter, siger Thorsten Piontkowitz, der er chefkonsulent i Kystdirektoratet.

- Det bliver hurtigt meget teknisk, men det viser, at vandstandstigninger sker hyppigere nu end tidligere, siger han.

Annonce

Fynske vandstandsrekorder

Flere steder på Fyn er der målere til at holde øje med, præcis hvor høj vandstanden er. Få her et overblik over de højeste registrerede vandstande ved de fynske målestationer.Faaborg Havn:

163 centimeter 2. november 2006

Assens Havn:

161 centimeter 2. november 2006

Bogense Havn:

168 centimeter 1. november 2006

Odense Fjord:

170 centimeter 1. november 2006

Kerteminde Havn:

166 centimeter 1. november 2006

Slipshavn:

173 centimeter 1. november 2006

Bagenkop Havn:

170 centimeter 4. januar 2017

Grafik: Leif Nørmark

Vindretning afgør højvand

Kystdirektoratets beregninger er baseret på data fra målestationer over hele landet - heriblandt flere på Fyn. Det fremgår eksempelvis, at en 20-års hændelse i Slipshavn er 139 centimeter, mens det vurderes til at være 166 centimeter i Faaborg, og kigger man på den jyske vestkyst, er tallet nærmere tre til fire meter.

Det er helt naturligt, at højvandsstatistikkerne varierer fra havn til havn, lyder det fra Kystdirektoratet. Det kommer nemlig an på de geografiske forhold, og hvor vinden kommer fra.

- Hvis du har sydvestlige vinde hen over Nordsøen, så er det Vadehavet og Vestkysten, der bliver hårdest ramt. Hvorimod hvis du har vinde fra nord og nordvest, så har vi den slags hændelser, som vi ser i disse dage, hvor der bliver pumpet vand ind i Kattegat, og de store vandmasser i Østersøen flytter sig frem og tilbage, siger Thorsten Piontkowitz.

- Det er derfor meget svært at drage lokalspecifikke konklusioner, for der er ingen, der med sikkerhed kan sige, hvornår den næste stormflod kommer til et givent sted, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Nyborg

Fem riddere om det runde bord

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce