Annonce
Assens

Kvinden der viste sig at være mand

Koelbjergmandens kranium befinder sig på Møntergården i Odense, men planen er at lave en 3D-kopi af det og andre skeletdele af den ældgamle mand. Arkivfoto: Yilmaz Polat

Hvor meget ved du om Koelbjergmanden? Vi har herunder samlet nogle oplysninger fra en hjemmeside, som Vissenbjerg Lokalråd har udarbejdet i samarbejde med Odense Bys museer.

Ældst i Norden

1. Koelbjergmanden er det ældste menneskeskelet, der nogensinde er fundet i Skandinavien. Han levede for mellem 10.000 og 10.500 år siden i jægerstenalderen, en tid der også har fået betegnelsen Maglemosekulturen.

Annonce

Først kvinde, så mand

2. Skelettet blev fundet i en mose ved Koelbjerg under tørvegravning i 1941. I første omgang vurderede man, at der var tale om skelettet af en kvinde, lidt kraftig ganske vist, men ved hjælp af DNA fra en af kraniets kindtænder kunne man i 2017 fastslå, at Koelbjergkvinden i virkeligheden var en mand. Han var 155-60 cm høj, kraftig og muskuløs og formodentlig mellem 22 og 32 år gammel, da han døde.

Langt fra kysten

3. Da Koelbjergmanden bevægede sig rundt i den lysåbne skov et par kilometer nord for Vissenbjerg, var der langt til nærmeste kyst - så langt som til det nuværende Læsø. En kulstof 13-analyse af knoglerne har også kunnet fastslå, at det var landbaserede dyr og eventuelt ferskvandsfisk, han levede af. Elg, rensdyr, kronhjort og vildsvin er nogle af de dyr, man ved levede samtidig.

Dødsårsag

4. Man ved ikke noget om, hvad Koelbjergmanden døde af. Skelettet bærer ingen tegn på vold. En teori er, at han han være druknet. En anden, at han er død af en anden årsag og lagt i søen som en del af et begravelsesritual.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce