Annonce
Udland

Kvinde sigtet for at støtte IS er anholdt i norsk lufthavn

Benoit Tessier/Reuters
Norsk politi har anholdt en 29-årig norsk-pakistansk kvinde, som fredag aften ankom til Oslo fra Syrien.

Norsk politi har anholdt en 29-årig norsk-pakistansk kvinde, som er sigtet for at have tilknytning til to militante grupper i Syrien. Deriblandt Islamisk Stat (IS).

Kvinden blev anholdt, da hun sent fredag aften ankom til lufthavnen Gardermoen i Oslo sammen med sine to børn, som er tre og fem år gamle.

Uenighed om kvindens sag mellem regeringspartierne udløste en regeringskrise i Oslo tidligere på ugen.

- Bistand til hjemrejsen blev givet af humanitære årsager, fordi vi frygter sygdom hos det ene barn. Børnene har behov for ro og må beskyttes, siger den norske udenrigsminister, Ine Eriksen Søreide fra partiet Høyre, i en pressemeddelelse.

Personale fra det norske udenrigsministerium og norsk politi eskorterede kvinden på rejsen. Kvinden og hendes to børn var passagerer på et rutefly fra Erbil i Irak til Wien fredag eftermiddag. Derefter gik rejsen til København og så videre til Oslo.

Kvinden og hendes børn blev bragt til Ullevål sygehus i Oslo. Det syge barn blev båret ind fra en ambulance til en børneafdeling.

Derefter kørte ambulancen videre til sygehusets hotel fulgt af civile politifolk.

Sagen om hjemtagelsen af kvinden og hendes børn fra en flygtningelejr i Syrien har skabt splid i den norske koalitionsregering.

Fremskrittspartiet (FrP) har truet med at trække sig fra regeringen, medmindre det får indfriet en række krav.

Det indvandringskritiske parti var imod, at kvinden og de to børn skulle have lov til at komme til Norge.

FrP-ledelsen er ved at udarbejde en liste over krav til de tre øvrige regeringspartier, Høyre, Kristelig Folkeparti og Venstre.

Statsminister Erna Solberg fra Høyre og FrP's leder, Siv Jensen, skal mødes mandag for at diskutere den verserende strid.

Den 29-årige kvinde rejste i 2013 til et område i Syrien, som var kontrolleret af IS. Her giftede hun sig med en mand, som har kæmpet for bevægelsen.

Kvinden har tidligere hævdet, at hun ikke rejste til Syrien frivilligt, og at hun i flere år har forsøgt at komme ud af landet.

Hun er formelt blevet sigtet af det norske politis sikkerhedstjeneste (PST) for deltagelse i al-Nusra Fronten og Islamisk Stat, der begge betegnes som terrororganisationer.

Hun og børnene har været interneret i den syriske flygtningelejr al-Hol i det nordøstlige Syrien i omkring ti måneder.

/ritzau/NTB

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
OB

Stjernedrys i ovalen i Bolbro

Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce