Annonce
Indland

Kvinde eftersøges: Årelang millionsvindel opdaget i Socialstyrelsen i Odense

Socialstyrelsen flyttede i 2015 alle sine arbejdspladser fra København til Odense. Svindlen er ifølge Socialministeriets opgørelse foregået fra 2002 og frem til i år. Arkivfoto: Nils Svalebøg

Børne- og Socialministeriet og Socialstyrelsen har afdækket potentiel svindel for et trecifret millionbeløb.

Børne- og Socialministeriet har afdækket en stor sag, hvor der er mistanke om svindel med offentlige midler for et trecifret millionbeløb. Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

Mistanken retter sig mod en ansat i Socialstyrelsen - som siden 2015 har ligget i Odense - der angiveligt igennem 16 år har begået underslæb for over 100 millioner kroner. Kvinden blev 25. september anmeldt for underslæbet til Fyns Politi.

Hun er siden blevet efterlyst via Interpol.

Sagen er anmeldt til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (Søik), bedre kendt som Bagmandspolitiet.

- Jeg er dybt rystet over, at der tilsyneladende er blevet svindlet med penge, der jo skulle gå til udsatte grupper. Det er fuldstændig uhørt, at det har kunnet ske, skriver børne- og socialminister Mai Mercado (K) i en pressemeddelelse.

Ifølge meddelelsen indikerer undersøgelserne, at en "betroet medarbejder" fra 2002 til 2018 har svindlet for 111 millioner kroner via "uberettiget tilegnelse".

- Sagen efterforskes af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, hvorfor jeg ikke kan gå i detaljer.

- Men jeg kan sige klart, at jeg vil sikre, at vi får fuldstændig klarhed over, hvad der er sket, og hvordan kontrolsystemerne over en lang årrække har kunnet svigte, skriver Mai Mercado.

Ifølge pressemeddelelsen er Folketinget orienteret, og flere eksterne undersøgelser sat i værk

- Først og fremmest skal vi have alt frem for at sikre, at det ikke sker igen, men det er også vigtigt for mig at få et klart svar på, om der kan placeres et ansvar for, at kontrollen har svigtet, skriver Mai Mercado.

Annonce
- Jeg er dybt rystet over, at der tilsyneladende er blevet svindlet med penge, der jo skulle gå til udsatte grupper. Det er fuldstændig uhørt, siger børne- og socialminister Mai Mercado (K). Arkivfoto: Michael Bager

274 udbetalinger på 16 år

Resultaterne af en foreløbig intern undersøgelse af svindlen viser, at der med stor sandsynlighed er tale om et samlet beløb på cirka 111 millioner kroner.

Pengene er fordelt på 274 udbetalinger i perioden 2002 til 2018.

Det skal bemærkes, at der er tale om en foreløbig opgørelse, skriver Socialministeriet i et faktaark om sagen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce