Manden bag Ærø Dog Days involverer øens asyldrenge i sin festival. Derfor inviterede han dem med ud og sejle og til at bygge en pyramide
Jacob Fuglsang tørrer sveden af sin skaldede isse med en T-shirt. Færgen har lige smidt fortøjningerne og han står på dækket med otte drenge fra Børnecenter Ærø. Jacob Fuglsang var lige ved at glemme det blå UV-lys, så han måtte en tur af færgen i al hast lige inden afgang, men nu hvor færgen glider gennem vandet og havet sluger solen, er stemningen let og forventningsfuld.
- Egentlig skal vi bare sørge for, at vi får alle firkanterne om bord, og så laver vi filmen, når mørket er faldet på, så vi kan få effekten fra UV-lyset, siger Jacob Fuglsang til drengene på engelsk. Så kan flest forstå, hvad der foregår – også Jacobs datter Sasha, som er på besøg fra Philadelphia.
Fuldstændig klarhed over aftenens forløb er der dog ikke blandt asyldrengene. Selv om Jacob Fuglsang tidligere på ugen har været forbi centret i Ærøskøbing for at forklare sine visioner med kunstfilmen og gentagne gange på færgen taler om firkanterne og pyramiderne, som skal bygges ud af dem, smiler drengene bare lidt til hinanden og trækker på skuldrene. De er kommet på tur, og det er fedt ligegyldigt hvad, er Jakob fra børnecentret sikker på:
- Vi har jo ikke så meget andet at lave, siger han.
En del af festen
Flere af drengene har for nylig deltaget i festlighederne ved grollefesten og eventyrfesten, men Jacob Fuglsang håber, at Ærø Dog Days i endnu højere grad kan få drengene til at være en del af festen.
- Det kan lidt for hurtigt komme til at blive to grupper af mennesker, som observerer hinanden. Som om vi alle er fisk i et akvarium; de fremmede og de lokale.
I sine tidligere kunstprojekter har Jacob Fuglsang ofte benyttet sig af at lade kunstnere med forskelligt ophav mødes et tredje sted – på neutral grund. Projektet har fået navnet The Triangle Project og det er nogle af dynamikker derfra som forhåbentligt også kan ske ved den allerførste Ærø Dog Days denne weekend.
- Der kommer jo en masse kunstnere til øen udefra, og her tænker jeg, at det kunne være fedt, hvis asyldrengene fik en fornemmelse af, at de også hører til her og er med til at byde velkommen.
Da færgen når til Svendborg maser Jacob Fuglsang, drengene, datteren og filmfotografen sig frem forrest på bildækket. De springer af færgen, lige da klappen går ned og finder de mange firkanter sponsoreret af Montana, som skal bruges til filmen. Da bildækket er tømt for biler, slæber drengene sammen med Jacob Fuglskab firkanterne om bord og filmeriet går rigtigt i gang.
Kasserne bliver stillet ved siden af hinanden i en slangelignende form, som konstant bevæger sig, når drengene foto for foto rykker kasserne rundt. Drengene er opslugte. De klapper i hænderne, når kasserne står klar, for så skal de løbe ud af billedet, som forhåbentligt ender en stop motion film.
Kan vi bygge noget op?
Drengene tager billeder af kasserne og hinanden, og de pjatter med Jacob Fuglsang og hans datter.
Sasha på 13 forholder sig dog lidt afventende og tænker på, hvad hendes far egentlig har gang i. Alt hun har hørt om flygtningekrisen er fra FOX News og CNN, og pludselig laver hun en film sammen med en flok drenge fra Somalia, Kuwait, Syrien og Irak, som er på Snapchat og Instagram ligesom hende selv. Hun kigger på kasserne og ser dem bevæge sig gennem færgen billede for billede.
- Måske prøver han at sige, at vi godt kan bygge noget op sammen? Ej, jeg ved det ikke. Måske er det noget helt andet, siger hun.
Højtalerne fortæller, at færgen snart er i havn, lige da UV-lyset bliver tændt på det øverste dæk, hvor kasserne nu er nået til. Jacob Fuglsang får sved på panden igen. Han og drengene har fået løftet alle kasser fra bunden af færgen til toppen, og de sidste skud skal i kassen.
-Phew, siger han, da hele filmholdet og kasserne er i land på Ærøskøbing Havn. Drengene læner sig op ad kasserne, smiler til hinanden og stimler sammen om Jacob Fuglsang, som stadig taler om sine firkanter og trekanter.
- Kom i morgen, så bygger vi en pyramide.