Annonce
Livsstil

- Kunsten tvinger mine tanker til at snørkle sig og tænke i andre retninger

Liv Nimand Duvå. Foto: Ida Wang/Gyldendal

Mig og kulturen til uge 52: Liv Nimand Duvå

Hvad bidrager kulturoplevelser med i dit liv?

- Når kunst og kultur fungerer for mig, kan det give en dybere erkendelse af problemstillinger i verden. Man kan blive så blasert af journalistikkens statistikker og opremsning af kriser, dødstal og uhyggelige politiske strømninger. Kunsten hjælper mig med at forstå, hvilke konsekvenser det har for os mennesker, hvad det betyder for vores liv. Det giver mig nye indgange, tvinger mine tanker til at snørkle sig, tænke i andre retninger og måder at være sammen på. I god kunst er der også en solidaritet på tværs af tid og rum, som jeg er dybt afhængig af.

Hvilken bog eller hvilket blad har givet dig en god oplevelse?

- For mig er det at skrive tæt knyttet til det at læse, så jeg læser rigtig mange romaner og digte, og ofte meget forskelligt på samme tid. Noget af det, der senest virkelig har gjort indtryk på mig, er nyoversættelsen af James Baldwins ”Giovannis værelse” fra 1956. Den handler om en ung mand i 50'ernes Paris, som undertrykker sin egen homoseksualitet. Bogen viser konsekvenserne af at være skævt placeret i sin seksualitet, og hvor snerrende forventningerne til det maskuline kan opleves. Og så er der Sara Stridsbergs nyeste roman, ”Kærlighedens Antarktis”, der så grumt beskriver patriarkatets begær efter den svage og i sidste ende lemlæstede kvindekrop gennem mordet på en prostitueret. Den har også en uendelig smuk beskrivelse af stofmisbrug og livet på samfundets absolutte bund. Og så er der den kurdiske forfatter og journalist Behrouz Boochani, der har skrevet det vildt vigtige vidnesbyrd ”No Friend But The Mountains”. Bogen beskriver hans flugt over havet og den ulidelige tilværelse i det australske asylfængsel på Manus Island, der på mange måder minder om forholdene i det danske system.

Hvilket album eller hvilken koncert vil du gerne høre igen?

- Nu er jeg jo født for sent til at have hørt Nina Simone live, men hendes live-albums hører jeg igen og igen. Ellers lytter jeg til alt muligt forskelligt. Jenny Hval, Kate Bush, Nick Cave, Jenny Wilson, Seynabo Sey. Jeg kan også godt lide at gå til koncerter med upcoming bands, den der lidt uhøjtidelige stemning, der ofte er der.

Hvilken film, tv-serie eller hvilket teaterstykke har gjort indtryk?

- Teater går jeg til gengæld virkelig sjældent til, selvom jeg i princippet elsker, at teateret foregår nu og her og har øjeblikkets magi. Men der er noget ved den lidt finkulturelle arv, at man skal have pænt tøj på, redt sit hår, der distraherer mig. Til gengæld har jeg virkelig mange gange set ”Twin Peaks” derhjemme i nattøj. Elsker de første episoders karakterintroduktioner. ”A Handmaid's Tale” har jeg også været glad for at følge med i.

Hvilket kunstværk eller hvilken udstilling tænker du tilbage på?

- Desværre har jeg lidt samme problem med de store udstillingsrum som med teateret. Jeg kommer alt for hurtigt til at følge mig fremmedgjort og distraheret og alt for opmærksom på mig selv. Er mere interesseret i små, intime kunstnerdrevne udstillingsrum som for eksempel Astrid Noacks Atelier.

Hvilket design eller kunsthåndværk sætter du mest pris på?

- Når jeg ser noget, en af mine venner lige har sat sammen ud af et par udsmidte brædder og en dut - og så vupti, så er der et solidt bord - sådan noget, det gør mig glad.

Hvilken kulturoplevelse drømmer du om at få mere tid til?

- Film. Jeg arbejdede engang i Cafébiografen Vester Vov Vov. Dengang så jeg mange film. Det savner jeg.

Hvad er den værste kulturoplevelse, du har haft?

- Streetfood, jeg hader det! Det er jo et approrieret koncept, der går ud på hurtig og billig mad til folket. I København bliver det så gjort megahypet og eksklusivt, selvom maden er o.k. slum. Det var jo ikke meningen! Vi har jo allerede pølsevogne. Kunne man ikke bare stille og roligt variere udbuddet lidt der. Det er så dumt. Alt skal hypes, så klassisk København.

---

Fakta: Blå bog

Liv Nimand Duvå (f. 1987) har en bachelor i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet. Efterfølgende har hun gået på både Skrivekunstakademiet i Bergen og den svenske forfatterskole Litterär Gestaltning i Göteborg. Hun debuterede i 2017 med ”Vi er vel helte”, som hun modtog Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris for. Liv Nimand Duvå er aktuel med sin anden roman, ”Rosenreglen”.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Uddannelse. Snobberiet når nye højder

Synspunkt: Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor langt man vil gå for at fastholde de unge og deres forældre i vildfarelsen om, at gymnasiet er den eneste vej at gå, hvis man vil have et langt og godt arbejdsliv. Det seneste eksempel kom her i avisen den 21. januar, hvor gymnasielæreren Ulf V. Olsen udbredte sig om ”farerne” ved at vælge en erhvervsuddannelse frem for at gå i gymnasiet. Det er forståeligt nok, at han gør, hvad han kan for at beholde sit job som lærer. Vi ville bare ønske, at det blev gjort ved at styrke kvaliteten og relevansen af undervisningen på gymnasierne i stedet for ved at sprede og forstærke fordommene om erhvervsuddannelserne. Først og fremmest er det ganske enkelt faktuelt forkert, når det påstås, at stort set lige mange unge vælger henholdsvis gymnasier og erhvervsskoler. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Samtidig får Ulf V. Olsen det til at lyde som om, at stort set alle gennemfører de gymnasiale uddannelser, selv om Danske Gymnasiers egne tal viser, at gennemførselsprocenten svinger fra 85 på STX til 67 på HF. På erhvervsuddannelserne gennemfører 80 procent ifølge Undervisningsministeriet grundforløbet. Og selv om der også er et (for stort) frafald efterfølgende, så har erhvervsskolereformen haft en positiv effekt. Derudover kan man jo nævne, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen – og hvad er studenterhuen så egentlig værd? Vi ser også, at rigtig mange studenter vælger efterfølgende at tage en erhvervsuddannelse. På elektrikeruddannelsen har hele 25 procent af eleverne faktisk gennemført en gymnasial uddannelse, og andelen af elever, som har en delvist gennemført gymnasial uddannelse, er også høj. Det kunne måske være en indikation af, at deres valg af gymnasiet i første omgang ikke var det rigtige, og at de i stedet var på udkig efter en mere praktisk orienteret uddannelsesvej. Det er rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler, samtidig med at man som elev allerede begynder at tjene penge under uddannelsen i stedet for at skulle sætte sin lid til en beskeden, statsunderstøttet SU-udbetaling. Alle eksperter er enige om, at behovet for faglærte blot vil blive større de kommende år. Derfor holder Ulf V. Olsens skræmmebillede af en jobverden med stor jobusikkerhed for unge med en erhvervsuddannelse ikke. Og slet ikke når man sammenligner med, at cirka hver femte akademiker ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd stadig står uden arbejde 26 uger efter færdiggjort uddannelse. Kigger man på lønsedlen, er der også god grund til at vælge en erhvervsuddannelse. I hvert fald viser tal fra henholdsvis UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’ere både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27.000-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som designer får cirka 20.500 kr. og med en universitetsuddannelse i filosofi kan se frem til en startløn på cirka 21.700 kr. Igen er der naturligvis forskelle på de enkelte fag, men tallene viser under alle omstændigheder, at tingene ikke er så entydige, som gymnasielæreren får det til at virke. Som en sidste ”trumf” leverer han fordommen om, at livet som faglært er præget af fysiske nedslidning, som gør dig gammel før tid. Et argument, der er udtryk for et stærkt forældet virkelighedssyn. Den moderne håndværker og tekniker har i dag adgang til et væld af hjælpemidler, der sikrer, at den fysiske belastning holdes på et minimum, så man kan se frem til et langt og sundt arbejdsliv – og så sundt er det altså heller ikke at sidde på en kontorstol og stirre ind i en computerskærm dag ud og dag ind. Vi siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men vi ønsker en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. I den sammenhæng er der ikke brug for et unuanceret mørkesyn i forhold til erhvervsuddannelserne og de mange muligheder, de åbner … heller ikke for at understøtte gymnasielærernes jobsikkerhed.

Sydfyn For abonnenter

Problemer på hotel kom bag på bestyrelse og ejer: - Der er ikke er nogen, der har fortalt os det

Annonce