Annonce
Odense

Kunstakademiets rektor: - Fremtiden er mindre sort i dag

For tre år siden fejrede Det Fynske Kunstakademi sit 70 års jubilæum i lokalerne på toppen af Brandts. Spørgsmålet, hvor det skal fejre sin 75 års dag i 2018. Arkivfoto: Jens Wognsen

Medlemmerne af By- og Kulturudvalget enedes om stras at søge afklaring på de økonomiske mellemværender mellem Odense Kommune og Det Fynske Kunstakademi, og det er rektor Lars Bent Pedersen tilfreds med. Selv om skolens situation ikke er meget ander

Der skal findes en fremtidssikret løsning for Det Fynske Kunstakademi. Det enedes politikerne i By- og Kulturudvalget om, da de tirsdag havde skolen på dagsordenen, efter der er opstået tvivl om, hvorvidt skolen er berettiget til de tislkud, som Odense Kommune har ydet til den i knap 30 år.

- Udvalget var enig om at bede forvaltningen komme tilbage med en løsning, som kunstakademiet kan indgå i, siger udvalgsmedlem Anders W. Berthelsen (S).

Han ser helst en blivende løsning, som samtidig sikrer kunstakademiet en større grad af synlighed men understreger, at det væsentligste er, at der kommer en en afklaring på akademiets fremtidsmuligheder. Det sidste er by- og kulturrådmand Jane Jegind (V) enig i.

- Idéen med et samarbejde mellem erhvervsskolerne og kunstakademiet lyder såre fornuftig, synes jeg, fordi akademiet så vil være knapt så sårbart. Men jeg kan jo ikke tage stilling til nogle fremtidsplaner, før vi har fået svar fra Kulturministeriet, siger hun.

Annonce

Politisk enighed

På tirsdagens udvalgsmøde besluttede et enigt By- og Kulturudvalg følgende:"By- og Kulturudvalget beder forvaltningen arbejde for, at der findes en fremtidssikret løsning for Det Fynske Kunstakademi i samarbejde med Kulturministeriet, hvor Det Fynske Kunstakademi som minimum oppebærer et tilskud på 1,7 millioner kroner årligt. Samtidig bedes forvaltningen udarbejde en skitse til, hvordan akademiet med andre parter kan skabe synenergi ved et evt. bofællesskab."

Med dagens politiske beslutning håber akademiets rektor Lars Bendt Petersen, at forvaltningen i højere grad end hidtil vil inddrage akdemiet i sine overvejelser. Arkivfoto: Robert Wengler

Forskellig fortolkning

Spørger man rektor for Det Fynske Kunstakademi, Lars Bent Pedersen, har billedkunst mere til fælles med jura, da begge dele kan fortolkes på flere måder. Af den grund havde han forud for tirsdagens udvalgsmøde indhentet jurisisk bistand fra Advokatfællesskabet Plesner i København. Et dokument, der i juridiske sprogvendinger modsiger fortolkningen fra Statsforvaltningen, som By- og Kulturforvaltningen har lagt til grund for sin tvivl om, hvorvidt det er lovligt at støtte skolen med kommunale kroner eller ej:

"Hjemlen til kommunens driftstilskud til akademiet kan efter min vurdering findes i kommunalfuldmagtsreglerne med en henvisning til de klart tilkendegivne politiske forudsætninger om tilstedeværelse af et kommunalt tilskud til drift i samspil med et statsligt tilskud", skriver advokaten blandt andet i sin redegørelse.

Klar tale, synes Lars Bent Pedersen, som oveni er tilfreds med den aftale, politikerne indgik tirsdag:

- I forhold til det, der forud før mødet var meldt ud, kan vi foreløbigt kun være tilfredse. Også selv om vi endnu ikke ved, hvor vi bor med udgangen af juli næste sommer. Fremtiden er helt sikkert mindre sort i dag, end den var i går. Men der er endnu ikke kommet farver på, og først når den er lysegrøn, er det rigtig sjovt, siger rektor.

Søg ind på andre skoler

Lars Bent Pedersens smertegrænse for en afklaring er med udgangen af 2017.

- Der bør være en løsning klar senest fra årsskiftet, og hvis den ikke foreligger, vil det være mest rimeligt af mig til den tid at anbefale de studerende at søge væk, mens de kan nå at få optagelse på andre danske eller nordiske billedskoler, siger han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordfyn

Radiostation deler gratis antenner ud

Læserbrev

Kultur. Tak til kronprinsparret 2

Synspunkt: Da jeg læste Peter Hagmunds leder ”Tak til kronprinsparret” den 1. november, glædede jeg mig over de mange gode synspunkter, han bringer frem såsom: ”Alligevel kan man godt opfatte det en kende sært, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary står på en scene i netop Odense, når parret lørdag uddeler priser til en række kunstnere og kulturfolk. For Odense Kommune har netop besluttet omfattende nedskæringer i byens kulturudgifter.” Lige siden har jeg funderet over årsagen til, at der spares så heftigt på kulturen i Danmark i disse år. Vore nabolande Norge, Sverige og Tyskland – lande vi gerne sammenligner os med – gør det stik modsatte. De øger kulturbudgetterne, og de gør det markant. Efter min mening er der to væsentlige årsager til den stedmoderlige behandling, kulturen får i Danmark. For det første er de allerfleste af vore beslutningstagere unge eller yngre mennesker, som vort skolesystem ikke i tilstrækkelig grad har givet mulighed for at stifte bekendtskab med klassisk kultur og dannelse. De kender og respekterer simpelthen ikke den kultur, de koldblodigt skærer ned på. Det ironiske er, at kulturpengene jo er pebernødder i det store budgetspil, men da beslutningstagerne ikke kender nok til området, gør det ikke ondt på dem at svinge sparekniven, og som ofte sagt: ”Der er ikke stemmer i kultur” – desværre. For det andet mener jeg, at Peter Hagmund og hans kolleger burde gribe i egen barm og overveje, om medierne i almindelighed og - når vi taler kultur i Odense - Fyens Stiftstidende i særdeleshed kunne påtage sig et større ansvar i denne sag. For det er jo sådan, at i vore dage eksisterer man kun, hvis man er synlig i medierne. Jeg kender til hudløshed argumentet, at kulturstof ikke er populært, men det får mig til at tænke tilbage på en korrespondance, en af mine veninder for en del år siden havde med en dansk tv-station. Min veninde klagede over, at en stor operaforestilling blev sendt kl. 02.00 (det var inden, man i samme grad som nu havde mulighed for at optage, streame og se tv on-demand). Svaret fra TV-stationen lød, at de sendte udsendelsen på dette sene tidspunkt, fordi der ikke var ret mange, der så den slags. Man kunne også forestille sig, at problemstillingen i virkeligheden var den omvendte, nemlig at folk ikke så den slags, fordi det blev sendt på et tidspunkt, hvor de fleste lå i dyb søvn. Måske ville læserne faktisk værdsætte større mængder af velformidlet kulturstof, hvis det fandtes i medierne. I øvrigt tror jeg, at mange af de mennesker, der læser kultursiderne, læser den trykte avis og ikke avis på nettet. Populariteten af kulturstoffet er derfor ikke målbar på samme måde som ”klik" på avisens hjemmeside. Hagmund skriver at ”kronprinsparrets besøg i Odense kan være med til at flytte opmærksomheden tilbage til det, der også er kunstens og kulturens kerne: At den er dannelse. At den er identitetsskabende. At den har en særlig berettigelse.” Kære redaktører og journalister. Jeg mener absolut, I kan medvirke til at flytte opmærksomheden tilbage på kulturen og fjerne det ”spørgsmålstegn ved, om byen nu egentlig har det levende, aktive kulturliv, som man ofte påstår at ville anvende som salgsargument over for tilflyttere.” I skal blot opprioritere kulturområdet, så det bliver mere synligt i mediebilledet.

Annonce