Annonce
Odense

Kunstakademiets rektor: - Det virker som et forsøg på at få os lukket

Rektor Lars Bent Pedersen fra Det Fynske Kunstakademi har ikke meget at smile ad for tiden. - Embedsmændenes forslag skal af bordet. Men ind til det er slut for akademiet, vil jeg sidde på pinde for at finde en løsning, siger han. Arkivfoto: Yilmaz Polat

Det Fynske Kunstakademis rektor Lars Bent Pedersen ser sort på skolens fremtid efter at have læst hvilke planer, kulturforvaltningen indstiller til politikerne på tirsdagens udvalgsmøde. Uden driftsaftale med Odense Kommune kan han ikke sikre samar

Torsdag i sidste uge underskrev byrådspolitikere fra Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF og De Radikale et budgetforlig for 2018 med støttende ord til Det Fynske Kunstakademi, men blækket var endnu ikke tørt, før forvaltningen sendte bilag ud til tirsdagens møde, som spænder ben for en fremtidig udvikling.

Mens forligspartierne vil i dialog med uddannelsesinstitutionen for at sikre dens fremtidige eksistens i Odense, slår embedsmændene fast, at det ikke længere er muligt for Odense Kommune at yde huslejetilskud til kunstakademiet. Begrundelsen har forvaltningen fundet i en juridisk udtalelse fra 2012, som Statsforvaltningen Hovedstaden er kommet med til Københavns Kommune i en sag om støtte til en nycirkus-uddannelse.

Forvaltningens indstilling er skuffende læsning for rektor Lars Bent Pedersen. Siden politikerne i By- og kulturudvalget sidst i 2016 besluttede at opsige akademiet fra sin nuværende adresse øverst i Brandtskomplekset, har han været i dialog med forvaltningen om en fremtidig løsning.

- Det Fynske Kunstakademi er slet ikke reddet. Tværtimod virker det ikke, som om By- og kulturforvaltningen arbejder med akademiet; snarere som om den enten politisk eller juridisk forsøger at få os lukket, siger Lars Bent Pedersen.

Annonce

- Hvis forslaget fra forvaltningen godkendes, kan jeg ikke se, kunstakademiet har en fremtid som uddannelse.

Lars Bent Pedersen, rektor, Det Fynske Kunstakademi

Det Fynske Kunstakademi

Det Fynske Kunstakademi, der blev etableret på privat initiativ for mere end 70 år siden, har siden 1986 holdt til på øverste etage i Brandts.Det Fynske Kunstakademi har de senere år modtaget et driftstilskud fra Odense Kommune på 1,7 mio. kroner om året samt 1,4 mio. kroner fra staten.

De studerende har kunnet få SU siden 1988 - lige så længe det årlige tilskud har været på finansloven fra Kulturministeriet.

I november 2016 fik uddannelsesinstitutionen opsagt sin lokaleaftale af By- og kulturudvalget, da Brandts selv skulle bruge lokalerne. Det betyder, at skolen er hjemløs med udgangen af juli 2018.

Rektor Lars Bent Pedersen er ansat i en 25 timers-stilling og begyndte i jobbet i august sidste år.

1. oktober begynder 12 nye elever på skolen, som dermed har godt 50 elever.

Skolen har i årenes løb haft elever som for eksempel sangerinden Mø og billedkunstnerne Peter Martensen og Steffan Herrik.

Kilde: Det Fynske Kunstakademi

Odense satser på fortiden

Mens kunstakademiet endnu bor sammen med Brandts ydes en årlig huslejestøtte på 1,3 millioner kroner, men ifølge dagsordenen til tirsdagens udvalgsmøde i By- og Kulturudvalget tilfalder de midler frem over Brandts, som overtager skolens lokaler.

- Det er en klar prioritering. Man sender besparelsen af driftsmidler, der kommer ved at opsige vores lokalekontrakt, direkte videre til Brandts. Eller sagt med andre ord: Man vælger fra kommunal side udelukkende at satse på fortiden frem for på fremtiden, og det kan jeg slet ikke forstå, siger Lars Bent Pedersen.

Lars Bent Pedersen har de senere måneder arbejdet på at etablere et fremtidigt samarbejde med andre institutioner som Erhvervsakademiet Lillebælt samt University College Lillebælt, men han forudser, at det er umuligt, hvis kommunen ændrer driftsaftalen, før en fusion har fundet sted. Og det vil den ifølge beregningerne tidligst kunne i 2020.

- Forvaltningen beskriver vores tilskud som en aktivitetsaftale frem for en driftsaftale, og det betyder, at vi fra næste sommer ikke alene mangler lokaler og finansiering af nye lokaler, men også at vi skal løse kommunale opgaver i stedet for at drive en SU-berettiget kunstuddannelse. Hvis forslaget fra forvaltningen godkendes, kan jeg ikke se, kunstakademiet har en fremtid som uddannelse, siger han.

Færre kulturpenge fra staten

Lars Bent Pedersen tolker forvaltningens indstilling som en indirekte lukning, fordi det juridiske argument om ulovlige huslejetilskud betyder, at det heller ikke vil være muligt for Det Fynske Kunstakademi at redde skindet ved at flytte til en anden by som eksempelvis Svendborg.

- Argumentet gælder jo ikke alene i Odense, men i alle byer. Det vil også give problemer for Det Jyske Kunstakademi i Aarhus, som drives på samme vilkår som os, siger han.

At der i højere grad er tale om juridisk sabelraslen end en reel trussel, tvivler Lars Bent Pedersen ikke på, idet den omtalte nycirkus-skole ifølge ham allígevel har fået lov at opstå som et firårigt forsøg. Til gengæld betyder en eventuel lukning af Det Fynske Kunstakademi, at Odense Kommune vil miste 1,4 millioner kulturkroner om året fra staten.

- Og det ligger ikke i tråd med de ønsker, kulturrådmanden tidligere har haft om at trække flere kulturkroner fra staten ud i provinsen og til for eksempel Odense. Hvis kunstakademiet lukker, får Odense færre kulturpenge fra staten, siger han.

Her kan du finde punkt 10 på dagsordenen for By- og kulturudvalgsmødet på tirsdag 26. september

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kultur. Tak til kronprinsparret 2

Synspunkt: Da jeg læste Peter Hagmunds leder ”Tak til kronprinsparret” den 1. november, glædede jeg mig over de mange gode synspunkter, han bringer frem såsom: ”Alligevel kan man godt opfatte det en kende sært, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary står på en scene i netop Odense, når parret lørdag uddeler priser til en række kunstnere og kulturfolk. For Odense Kommune har netop besluttet omfattende nedskæringer i byens kulturudgifter.” Lige siden har jeg funderet over årsagen til, at der spares så heftigt på kulturen i Danmark i disse år. Vore nabolande Norge, Sverige og Tyskland – lande vi gerne sammenligner os med – gør det stik modsatte. De øger kulturbudgetterne, og de gør det markant. Efter min mening er der to væsentlige årsager til den stedmoderlige behandling, kulturen får i Danmark. For det første er de allerfleste af vore beslutningstagere unge eller yngre mennesker, som vort skolesystem ikke i tilstrækkelig grad har givet mulighed for at stifte bekendtskab med klassisk kultur og dannelse. De kender og respekterer simpelthen ikke den kultur, de koldblodigt skærer ned på. Det ironiske er, at kulturpengene jo er pebernødder i det store budgetspil, men da beslutningstagerne ikke kender nok til området, gør det ikke ondt på dem at svinge sparekniven, og som ofte sagt: ”Der er ikke stemmer i kultur” – desværre. For det andet mener jeg, at Peter Hagmund og hans kolleger burde gribe i egen barm og overveje, om medierne i almindelighed og - når vi taler kultur i Odense - Fyens Stiftstidende i særdeleshed kunne påtage sig et større ansvar i denne sag. For det er jo sådan, at i vore dage eksisterer man kun, hvis man er synlig i medierne. Jeg kender til hudløshed argumentet, at kulturstof ikke er populært, men det får mig til at tænke tilbage på en korrespondance, en af mine veninder for en del år siden havde med en dansk tv-station. Min veninde klagede over, at en stor operaforestilling blev sendt kl. 02.00 (det var inden, man i samme grad som nu havde mulighed for at optage, streame og se tv on-demand). Svaret fra TV-stationen lød, at de sendte udsendelsen på dette sene tidspunkt, fordi der ikke var ret mange, der så den slags. Man kunne også forestille sig, at problemstillingen i virkeligheden var den omvendte, nemlig at folk ikke så den slags, fordi det blev sendt på et tidspunkt, hvor de fleste lå i dyb søvn. Måske ville læserne faktisk værdsætte større mængder af velformidlet kulturstof, hvis det fandtes i medierne. I øvrigt tror jeg, at mange af de mennesker, der læser kultursiderne, læser den trykte avis og ikke avis på nettet. Populariteten af kulturstoffet er derfor ikke målbar på samme måde som ”klik" på avisens hjemmeside. Hagmund skriver at ”kronprinsparrets besøg i Odense kan være med til at flytte opmærksomheden tilbage til det, der også er kunstens og kulturens kerne: At den er dannelse. At den er identitetsskabende. At den har en særlig berettigelse.” Kære redaktører og journalister. Jeg mener absolut, I kan medvirke til at flytte opmærksomheden tilbage på kulturen og fjerne det ”spørgsmålstegn ved, om byen nu egentlig har det levende, aktive kulturliv, som man ofte påstår at ville anvende som salgsargument over for tilflyttere.” I skal blot opprioritere kulturområdet, så det bliver mere synligt i mediebilledet.

Annonce