I skrivende stund har knap 100 personer sendt en afskedshilsen afsted til Anne-Lise, Jette og Lene Weber, der sammen driver Købmanden i Ørsted. Torsdag aften fik købmandens trofaste kunder nemlig beskeden om, at butikken lukker ved udgangen af januar. Herunder kan du læse nogle af de reaktioner, der er kommet på købmandens opslag på Facebook.
1 Et stort savn
Borgmester Søren Steen Andersen (V) er en af dem, der har sendt en kærlig hilsen afsted til købmandsfamilien.
- Tak for indsatsen gennem alle årene til gavn og glæde for kunder og opland. Det bliver et stort savn. Men fuld respekt for Jeres familiære betragtninger og prioriteringer. Alt godt til Jer fremover, skriver han i en kommentar til opslaget.
2 Verdens bedste
En anden, der har sendt en hilsen afsted, er Anne-Louise Riis Mogensen, der beskriver købmandsforretningen som et symbol på sin barndom.
- Verdens bedste købmand! At blive genkendt af jer, selvom jeg er blevet voksen og ikke kommer så tit forbi jer mere, sker ikke mange steder. Tak for jeres hyggelige og rare måde at være på. I er barndom for mig, skriver hun.
3 Fantastisk service
Størstedelen af de mange hilsener indeholder udelukkende ros for den måde, som familien har drevet forretning på og været en aktiv del af lokalsamfundet.
- Ønsker jer det allerbedste og tillykke med en god og vigtig beslutning. Med jeres hjertevarme og på alle måder skønne måde at være på, er I en vigtig del af det særlige, det fantastiske ved at bo ved Bavnehøjen. I vil blive savnet og husket for fantastisk service og hjælpsomhed, men særligt for jeres hjertevarme. Tak for jer, håber vi ses, skriver Line Ferslev Bøgelund-Bock.
4 Skaber sammenhold
Hele familien bliver i kommentarerne beskrevet som meget vellidte og som en vigtig brik i det lille lokalsamfund i Ørsted.
Hanne Andersen skriver:
- Sikke et savn for os alle sammen. Købmanden har virkelig været med til at forme landsbyen og sammenholdet. Med jeres altid gode humør og friske bemærkninger. Når det er sagt, så er det helt forståeligt, at i gerne vil tilgodese familielivet. Blot står jeg tilbage med et suk... Hvordan skal vi nu få “ordnet verdenssituationen” og brainstorme alle de fantastiske idéer, vi plejer at få ved kassebåndet (som vi endnu ikke har taget patent på)? Og hvem skal grine af mine dårlige vittigheder (familien gider ikke)? Ej, hvor vil jeg savne jer.
