Annonce
Rejser

Kun et værelse: Central Hotel er Danmarks mindste hotel

Leif Thingtved er træt af minimalistiske, hvide vægge, så dem ser man ikke på Central Hotel. Foto: Jon Norstrøm/Central Hotel & Café
Danmarks - måske endda verdens - mindste hotel ligger i Tullinsgade i København. Hotellet har kun et enkelt værelse, til gengæld oplever gæsterne at blive en del af det lokale i et helt særligt område af hovedstaden.

I krydsfeltet mellem Vesterbro og Frederiksberg ligger Danmarks mindste hotel. Hotellet har kun et enkelt værelse, og i stueetagen ligger en lille café.

Alligevel er Central Hotel & Café, som det hedder, kendt og besøgt af gæster fra hele verden, og mange udenlandske magasiner har skrevet om det lille hotel.

- Jeg havde en uge, hvor jeg havde gæster fra Kasakhstan, Australien, USA og Japan, fortæller Leif Thingtved, der er manden bag hotellet samt caféen Granola, der ligger kun et stenkast derfra på Værnedamsvej.

Ideen til hotellet opstod, da han fik mulighed for at leje et hus i Tullingade, der havde stået tomt i en periode.

- Der er ikke rigtigt nogen forretning i det, det er det for småt til, men det tilfører lidt historie til Granola. Og jeg bor lige ved siden af det hele, så på den måde hænger det godt sammen. Granola og hotellet er min lille verden, fortæller Leif Thingtved.

Værelset måler 12 kvadratmeter, og der er tænkt over selv de mindste detaljer og farver i indretningen. Leif Thingtved er med egne ord træt af design og hvide vægge og ser sit hotel som et alternativ til hovedstadens andre hoteller.

- Jeg plejer at sige, at det bedste, man kan gøre, er, at booke værelset en hverdag. Tage fra arbejde og hen på hotellet. Hygge på værelset et par timer, gå ud og spise og så tilbage på værelset og læse en bog eller se lidt fjernsyn. Her handler det om at være på værelset. Hotelværelser er ellers typisk et sted, du kommer ind i, smider dine ting og skynder dig ud igen. Det er ikke hotellet, der er oplevelsen, det er ikke der, du opholder dig, når du ikke sover, siger han.

Annonce

Central Hotel & Café

Central Hotel & Café er Danmarks mindste hotel med kun et enkelt værelse. Værelset måler 12 kvadratmeter.

Med til hotellet hører en lille café.

Manden bag hotellet og caféen er Leif Thingtved, der også står bag caféen Granola på Værnedamsvej.

Central Hotel & Café ligger i Tullinsgade på Vesterbro.

En del af det lokale

Fordi der kun er et enkelt værelse, mener Leif Thingtved selv, at hotellet kan noget, de større hoteller ikke kan.

- Du bliver en del af det lokale, når du bor her, fordi du er den eneste gæst. Og det er det, man gerne vil, når man er ude at rejse. Man håber at blive en del af det lokale et eller andet sted. Det elsker vi alle sammen, siger hotelejeren.

Samtidig ligger hotellet i et helt særligt område af København, der adskiller sig fra storbyens andre bydele. Den ligner mere København som byer så ud engang.

- Værnedamsvej er den sidste gade af sin art. Og gaden er, som den er, fordi den både tilhører Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune, og de har aldrig kunnet blive enige om, hvad de skulle med den vej. Derfor fungerer den så godt. Der er små butikker, og der bor mennesker. Det er i virkeligheden ret enkelt, siger hotelejeren.

Ofte booker gæsterne kun en enkelt nat på hotellet, men Leif Thingtved oplever, at mange ærgrer sig over, at de ikke blev der lidt længere. Han tror, det skyldes, at folk er lidt skeptiske ved tanken om et hotel med kun et enkelt værelse.

- Jeg har stamgæster, blandt andet et amerikansk par, der har været her tre gange af fem nætter. Det er hyggeligt, for de bliver virkelig en del af det lokale. Anden gang, de var her, inviterede jeg dem hjem til en kop kaffe. Imens de var her, gik op for mig, hvor meget jeg var oppe at køre over at kunne give dem den oplevelse, siger Leif Thingtved, der har haft en alsidig karriere. Han har blandt andet drevet en gammel pølsevogn og været i filmbranchen i mange år.

Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce