Annonce
Indland

Kun 192 studerende går på udflyttede uddannelser

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Regeringens målsætning ved udflytning af uddannelser var, at 500-1000 unge skulle gøre brug af dem.

Kun 192 unge gik i marts på en af de udflyttede uddannelser kaldet uddannelsesstationer, som den nuværende regering indførte i begyndelsen af 2018.

Det skriver Magisterbladet på baggrund af en aktindsigt.

Dermed er man langt fra målet om, at mellem 500 og 1000 unge skal gøre brug af muligheden for at læse dele af en uddannelse i ti mindre byer rundt omkring i landet.

I Nordjylland gik der i marts ingen studerende på uddannelsesstationer.

Målsætningen om 500-1000 studerende skulle dog først være opfyldt, når ordningen var fuldt indfaset.

Alligevel er det lave antal studerende udtryk for problemer med regeringens plan, der inkluderede 160 millioner kroner til at få gang i projektet, lyder det fra Stefan Hermann, rektor på Københavns Professionshøjskole og talsmand for professionshøjskolernes rektorer.

- Det forslår som en skrædder et vist sted. I perioden fra 2016 til 2022 kommer vi til at spare 670 millioner kroner, så regeringens bidrag er i den beskedne ende, siger han.

Ud over utilstrækkelig finansiering, mener Stefan Hermann, at regeringen grundlæggende har grebet øvelsen forkert an.

- Lige nu støtter regeringen ikke udviklingen med sin politik. Når man ønsker at oprette uddannelsesstationer, skal man i god tid planlægge det sammen med os.

- Hvor er det, at behovet er størst, og hvor er der det bedst tænkelige potentiale? Ingen af delene har den gjort, siger han.

Tirsdag meldte Socialdemokratiet ud, at partiet ønsker at udflytte endnu flere uddannelsespladser til lærere, sygeplejersker, pædagoger og socialrådgivere.

Og her kommer det lave antal studerende på uddannelsesstationerne ikke som en overraskelse.

- Vi tænker, at regeringen har lavet to helt fundamentale fejl. For det første har den ikke planlagt det ordentligt med dem, der er ude i felten.

- Den anden fejl er, at man har sat et beløb af, men samtidig dræner man uddannelsessektoren for penge. Derfor har man reelt sparet flere penge, end man har tilført. Det svarer til at hælde vand i et glas med hul i, siger Pernille Rosenkrantz-Theil, der er fungerende politisk ordfører for Socialdemokatiet.

Det lave optag på uddannelsesstationerne skyldes blandt andet, at meget få har søgt ind.

At de unge generelt ønsker at komme ind til de større byer, når de skal læse videre, køber Pernille Rosenkrantz-Theil dog ikke.

- De unge skal også præsenteres for de muligheder, der er. Og mulighederne skal også være attraktive, siger hun.

For at fremme flere uddannelsespladser uden for de store byer ønsker Socialdemokratiet at fjerne det nuværende loft over, hvor mange afdelinger professionshøjskolerne kan få tilskud til at drive.

Partiet vil dog bibeholde ordningen som i dag, når det kommer til, at kun en del af uddannelsen kan tages på en uddannelsesstation.

Det er forsøgt at få en kommentar fra Venstre.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce