Annonce
Indland

Kun 192 studerende går på udflyttede uddannelser

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Regeringens målsætning ved udflytning af uddannelser var, at 500-1000 unge skulle gøre brug af dem.

Kun 192 unge gik i marts på en af de udflyttede uddannelser kaldet uddannelsesstationer, som den nuværende regering indførte i begyndelsen af 2018.

Det skriver Magisterbladet på baggrund af en aktindsigt.

Dermed er man langt fra målet om, at mellem 500 og 1000 unge skal gøre brug af muligheden for at læse dele af en uddannelse i ti mindre byer rundt omkring i landet.

I Nordjylland gik der i marts ingen studerende på uddannelsesstationer.

Målsætningen om 500-1000 studerende skulle dog først være opfyldt, når ordningen var fuldt indfaset.

Alligevel er det lave antal studerende udtryk for problemer med regeringens plan, der inkluderede 160 millioner kroner til at få gang i projektet, lyder det fra Stefan Hermann, rektor på Københavns Professionshøjskole og talsmand for professionshøjskolernes rektorer.

- Det forslår som en skrædder et vist sted. I perioden fra 2016 til 2022 kommer vi til at spare 670 millioner kroner, så regeringens bidrag er i den beskedne ende, siger han.

Ud over utilstrækkelig finansiering, mener Stefan Hermann, at regeringen grundlæggende har grebet øvelsen forkert an.

- Lige nu støtter regeringen ikke udviklingen med sin politik. Når man ønsker at oprette uddannelsesstationer, skal man i god tid planlægge det sammen med os.

- Hvor er det, at behovet er størst, og hvor er der det bedst tænkelige potentiale? Ingen af delene har den gjort, siger han.

Tirsdag meldte Socialdemokratiet ud, at partiet ønsker at udflytte endnu flere uddannelsespladser til lærere, sygeplejersker, pædagoger og socialrådgivere.

Og her kommer det lave antal studerende på uddannelsesstationerne ikke som en overraskelse.

- Vi tænker, at regeringen har lavet to helt fundamentale fejl. For det første har den ikke planlagt det ordentligt med dem, der er ude i felten.

- Den anden fejl er, at man har sat et beløb af, men samtidig dræner man uddannelsessektoren for penge. Derfor har man reelt sparet flere penge, end man har tilført. Det svarer til at hælde vand i et glas med hul i, siger Pernille Rosenkrantz-Theil, der er fungerende politisk ordfører for Socialdemokatiet.

Det lave optag på uddannelsesstationerne skyldes blandt andet, at meget få har søgt ind.

At de unge generelt ønsker at komme ind til de større byer, når de skal læse videre, køber Pernille Rosenkrantz-Theil dog ikke.

- De unge skal også præsenteres for de muligheder, der er. Og mulighederne skal også være attraktive, siger hun.

For at fremme flere uddannelsespladser uden for de store byer ønsker Socialdemokratiet at fjerne det nuværende loft over, hvor mange afdelinger professionshøjskolerne kan få tilskud til at drive.

Partiet vil dog bibeholde ordningen som i dag, når det kommer til, at kun en del af uddannelsen kan tages på en uddannelsesstation.

Det er forsøgt at få en kommentar fra Venstre.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dødsfald i Odense Arrest: Meget beklagelig mørkelægning fra myndighedernes side

Det er beklageligt, at Fyns Politi og Kriminalforsorgen har mørkelagt den tragiske sag om den 27-årige danske mand, der lørdag morgen blev fundet død i Odense Arrest. Beklageligt fordi offentligheden har en legitim interesse i at få årsag og omstændigheder at vide, når en ung mand dør i politiets varetægt. Og beklageligt fordi mørklægningen baner vej for allehånde gætterier, der næppe er politi og myndigheder venligt stemt. Politiet begrunder mørklægningen med at sagen efterforskes, og det er sædvanligvis en begrundelse, som pressen respekterer. Der kan være gode grunde til, at politiet i faser af en efterforskning holder kortene tæt til kroppen. I dette tilfælde forekommer “hensynet til efterforskningen” dog at være en standardafvisning, der er hentet til lejligheden. For det første er det svært at se, at et dødsfald, som tilsyneladende ingen andre mennesker er impliceret i, kan kræve en mørkelagt efterforskning over flere dage. Men selv med accept af mulige faktorer, som lægfolk ikke kender til, er der - for det andet - spørgsmål, som politiet må kunne svare på, efterforskning eller ej. For eksempel spørgsmålet, om den afdøde mand skal obduceres - en oplysning, som politiet i mange andre sager går ud med af egen drift. Senest da en ung mand blev fundet druknet i Munke Mose. Den afdøde 27-årige mand var dansker og mistænkt for at have begået et mord i Sverige. Han blev anholdt af dansk politi fredag aften på den fynske motorvej ved Ejby. Det rejser en række spørgsmål, bl.a. om han fik skader i forbindelse med biljagten, om han var psykisk uligevægtig ved anholdelsen, og om han i løbet af fredag aften eller nat blev tilset af en læge. Relevante spørgsmål, idet man skal huske, at med anholdelse af en person følger også en forpligtelse til at passe på den anholdte. Indtil videre vil politiet end ikke oplyse dødsårsagen, og pressen må derfor nøjes med at give den generelle information, at det ind imellem sker, at indsatte i arresthuse begår selvmord. Disse hændelser forsøger medarbejderne i Kriminalforsorgen at komme i forkøbet, men det lykkes ikke altid, og det har omverdenen forståelse for. Af flere grunde vil det være i Fyns Politis interesse at trække mørklægningsgardinet helt eller delvist fra.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce