Annonce
Danmark

Kulturminister: Public service skal være førende på nettet

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Forud for kommende medieforhandlinger præsenterer kulturministeren tre udfordringer, medierne står over for.

Dansk public service skal være førende på nettet.

Det mener kulturminister Joy Mogensen (S), som således åbner debatten om de kommende medieforhandlinger.

I en kronik i Jyllands-Posten lørdag fremhæver ministeren tre centrale udfordringer, hun mener, at medierne står med i dag - og som et nyt medieforlig skal forholde sig til.

For det første mener Joy Mogensen, at det er et problem, at danskerne forlader de traditionelle medier til fordel for nye platforme.

Her henviser hun blandt andet til, at mediestøtten er målrettet flow-tv, radio og trykte medier, mens brugerne i højere grad benytter sig af streaming, podcast og nyheder på nettet.

- Flow-tv er måske stadig det største og vigtigste mediefællesskab for danskerne.

- Men udviklingen går stærkt, og spørgsmålet er ikke om, men hvornår andre mediefællesskaber overtager pladsen fra flow-tv'et, siger kulturministeren og peger på, at særligt de unge har fravalgt traditionelle medieplatforme.

En anden udfordring, kulturministeren fremhæver, er, at børn i Danmark bliver eksponeret mere og mere for reklamebåret og kommercielt indhold.

Her mener Joy Mogensen blandt andet, at streamingtjenester såsom Netflix og HBO er en del af udfordringen.

- Hvis vi vil være det samfund, hvor børn har verdens bedste barndom, er det så en barndom, hvor skærmen viser det uregerlige og reklamebårne YouTube og Disneys candyfloss univers?, spørger ministeren.

Til sidst lægger Joy Mogensen vægt på endnu en - for regeringen - central udfordring.

Det er de økonomiske udfordringer, som lokale og regionale medier står med, som blandt andet kommer af, at Facebook og Google har overtaget nogle af de annoncer, som tidligere kunne findes i lokalmedier og ugeaviser, siger hun.

Hvordan løsningerne på de forskellige udfordringer ser ud, vil kulturministeren dog ikke gå nærmere ind på på nuværende tidspunkt, siger hun. Først vil hun drøfte det med de forskellige parter.

Penge har hun heller ikke lyst til at tale om.

I medieforliget fra 2018 blev DR pålagt at spare 20 procent over fem år. Den første sparerunde på 420 millioner kroner er allerede gennemført. I 2022 og 2023 skal anden sparerunde på 255 millioner kroner gennemføres.

I et interview med Altinget bekræfter generaldirektør Maria Rørby Rønn, at public service gigantens strategi tager udgangspunkt i, at DR ikke skal foretage den næste sparerunde.

Den socialdemokratiske regering har dog hverken fundet penge eller på nogen måde lovet at annullere sparerunden endnu.

/ritzau/

Annonce
https://www.facebook.com/JoyMogensenKulturKirkeMin/posts/1053030538396826?__xts__%5b0%5d=68.ARDR3cVru2tVFu1KsEMD-RjV5GlGRtqje1hgXTe0iN6rNl8pPYpJgGziLDohsEfj7_whgiqIVLNFkSDgn4Z5ntR7d8BEjeQh2W4DY86U60BrXz199NnEUtKJJcekrWQxFkKz9dvDIZA0ap6LsT0OxF2q_lAoeocpnU9AHA3Cm6Jn3dISrpEZXBIpk72Ll274L0w1DdWhK7PQGBWAyj6Lnlqpux9MTyyNtNtjVpP_ei1RoI0H-F6Y7vHeWpmCceAwTLDa8nXOR_aV5ouLGfLH5UDGu-Wb7KyM5EVcgoT_NG9OgO1vkXFGZgn7aOtO_KeIqbAgdPCjrVFD5g74wNYXrFItLQ&__tn__=-R
Link til interview på Jyllands-Postens hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce