Annonce
Kunst

Kulturarv Fyn tænker ind i boksen: container skal være lokalt museum

Den Sorte Boks fra Svendborg Museum har fået stor succes. Derfor genbruger Kulturarv Fyn ideen og sender deres egen kontainer rundt på Fyn. Den kommer dog til at være blå i stedet. Foto: Marianne Berthing.
En container bliver snart sendt ud for at fortælle lokale historier fra fortiden i de mindre byer og landsbyer på Fyn. Det er nemlig ikke kun de store fortællinger, som fortjener at blive fortalt.

Forestil dig, at du er på vej til den lokale brugs for at handle. Udenfor står en blå container, og vover du at tage et kig ind i den mystiske boks, kan du her læse om en unik historie fra dit lokalområde.

Det er Kulturarvboxen. Boksen skal være med til at bringe de lokale historier til live igen, lige der hvor historien er blevet skrevet. Projektet er vakt til live af Kulturarv Fyn, som i løbet af de næste to år vil lave 10 forskellige udstillinger på 10 forskellige steder på Fyn.

- Vores mål er at bringe historien ud til folk. Vi skal der ud, hvor museerne ikke kommer, og så er det også godt for folk at se, at der også findes historie der, hvor de bor, lyder det fra kulturarvboxens projektleder Ann Ammons.

I containeren er der begrænset plads, men det egner sig perfekt til de lokale historier fra fortiden, som boksen kan bringe til live igen.

- Det kunne handle om en virksomhed eller en person, som har haft en stor betydning for det lokale liv. Der er meget brede rammer for, hvad det kan være, siger Ann Ammons.

Annonce

Hvad er din lokalhistorie?

Den blå container er ved at blive gjort klar og sat i stand, så den kan huse de fremtidige udstillinger, og i mellemtiden begynder Ann Ammons at planlægge, hvilken udstilling der skal opsættes som den første.

- Vi opfordrer selvfølgelig folk til at komme og fortælle os, hvilke lokale historier der er, men langt hen ad vejen er det lokalarkiverne, som har de lokale historier at byde ind med. Det er dem, som kommer til at finde materialer og billeder, som vi kan bruge til udstillingerne, siger Ann Ammons.

Projektlederen håber på, at Kulturarvboxen kan komme ud på sin første placering i slutningen af april, men det vides endnu ikke, hvor du kan støde på boksen de næste år.

- Vi ved ikke endnu, hvor containeren kommer til at stå, for det er planen, at containeren skal stå lige der, hvor tingene er sket. Selvfølgelig skal den ikke stå ude på en mark, hvor der ikke kommer nogen mennesker, men den skal stå i nærheden, lyder det fra Ann Ammons.

Den Sorte Boks fra Svendborg

Ideen om en omvandrende museumscontainer er en genbrugt ide. Svendborg Museum har siden foråret 2018 haft deres egen boks rundt i den sydfynske kommune under navnet Den Sorte Boks, og den er en af de store grunde til at Kulturarv Fyn gerne vil prøve ideen af. Projektet med den Sorte Boks har nemlig været en stor succes.

- Vi har kunnet måle antallet af besøgende, og i 2018 har der været 10.000 besøgende. Sidste år var det tal helt oppe på 18.000, siger museumschefen på Svendborg Museum, Esben Hedegaard.

Museumschefen er stolt af, at museets projekt har inspireret andre, og glæder sig over at endnu flere vil kunne høre mere om deres lokalhistorie i de kommende to år, når Kulturarvboxen kommer rundt på Fyn.

- Tænk nu, hvis alle kendte til deres lokalområdes historie. Det ville være fantastisk, lyder det fra Esben Hedegaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Danmark

Endnu en dansker er coronasmittet efter tur til Norditalien

Annonce