Annonce
Kerteminde

Kulturarv er kompas i havnebyggeri: Store butiksvinduer er bandlyst

Havneområdet skal - ifølge Kulturarvsmasterplanen - videreføre den traditionelle Kerteminde-byggeskik med huse i rækker i op til to og en halv etages højde. Arkivfoto: John Fredy

Østfyns Museer har netop afleveret første kapitel i Kulturarvsmasterplanen - kapitlet om havnen i Kerteminde. Det skal nu indarbejdes i havneplanen, inden den bliver sendt i udbud til januar/februar.

Kerteminde: - Da vi for et år siden vedtog, at der skulle udarbejdes en kulturarvsmasterplan, havde jeg svært ved at se, hvad det kunne gøre for en havneplan, fortæller borgmester Kasper Olesen (S) ærligt.

- Men nu er den der, og jeg er blevet meget klogere. Det bliver jo netop den her kulturarvsmasterplan, der gør, at vi kommer til at få en havn, der er helt unik i forhold til alle de andre havnebyer. Den gør, at vi kan trække Kerteminde-miljøet og byens historie med ned til havnen. Og det er spændende læsning. Man bliver klogere på byen, selvom vi har gået rundt i den i årevis.

Der kommer til at gå flere år, før hele Kulturarvsmasterplanen ligger færdig. Men første kapitel, der handler om Kertemindes maritime DNA, er allerede nu tilgængeligt på internettet.

- Nu kan vi som politikere indarbejde Kulturarvsmasterplanen i havneplanen - eller rettere det skal vi, når vi nu betaler Østfyns Museer for at lave den. Og der er mange rigtig gode pointer i den. Bare sådan noget som, at vi nu har en klar retning for, hvordan byggeriet skal se ud - at der ikke skal være store butiksvinduer, fordi det ikke er sådan, man har bygget i Kerteminde - det havde jeg slet ikke tænkt på.

Annonce

Orienteringsmøde om Kulturarvsmasterplanen

Torsdag den 8. maj kan man på Fjord&Bælt høre meget mere om Kulturarvsmasterplanen. Kommunen og Østfyns Museer holder den aften et fyraftensmøde, hvor alle interesserede kan høre om "Kertemindes rige kulturarv og potentialer for havneudvikling".Man kan allerede nu læse kapitlet om havnen på kommunens hjemmeside. På forsiden finder man i højre side et link til invitationen til mødet, og herfra kan man klikke sig videre til Kulturarvsmasterplanen.

Nu, hvor kapitlet om det maritime Kerteminde ligger klar, skal politikerne på decembermødet vedtage den havneplan - justeret ind efter Kulturarvsmasterplanen - der skal sendes i udbud. Herefter kan udbuddet sættes i gang i januar/februar, og efter et halvt år forventes der at være indgået aftale med den/de, der skal bygge. I august skal der laves en lokalpan, og så forventes det egentlige arbejde at gå i gang i begyndelsen af 2020.

En by født af havet

Kulturarvsmasterplanen indledes med et kapitel om Kertemindes historie som en by født af havet. Geografisk bliver den beskrevet som en lav, rød klump mod det blå hav omgivet af grønne skove og marker. Det understreges, at det er afgørende vigtigt, at byens grundlæggende identitet som den lave røde platform mellem det blå og det grønne bevares og styrkes.

Dette argument mod at bygge for højt på havnen udbygges med en beskrivelse af Renæssancehavnen som byens ansigt: Det sted var igennem århundreder byens trafikale og økonomiske knudepunkt, og det er her, man har bygget i højden. Det er afgørende vigtigt, hedder det i Kulturarvsmasterplanen, at den gamle bykerne fortsat bevarer sin bygningsmæssige prioritet og værdighed i bybilledet.

Det fastslås i masterplanen, at "tålegrænsen" for byggeri på Nordre Havnekaj ligger omkring to og en halv etage, så det ikke overskygger bykernen og dermed oplevelsen af Kertemindes historiske centrum.

De unikke bagveje og slipper

Den gamle Kerteminde by beskrives i masterplanen som en fugl, hvor de lange parallelle gadeforløb Langegade, Strandgade, Sønderstræde/Kattestræde/Skolegade udgør fuglens lange slanke krop. Vestbyen - Præstegade, Fiskergade med videre udgør den ene vinge, og det kommende kvarter på Nordre Havnekaj bliver den anden vinge.

Følger man masterplanens anbefaling, skal bebyggelsen på den nye vinge følge gamle Kerteminde-traditioner med en række huse (ikke rækkehuse) med en "facadeopdeling i små enheder med fælles præg, i overensstemmelse med Kertemindes tradition for de lange rækker af småhuse som, trods deres individuelle farver og udformninger, i høj grad har et fælles præg."

Og så er der det helt særlige Kerteminde-kendetegn, som også ifølge masterplanen er vigtigt at videreføre: Bagveje og slipper.

- Den markante brug af grusbelagte "bagveje" ikke blot i Vestergade-kvartererne, men også i de nyere kvarterer på Feden, synes faktisk at være et særegent træk for Kerteminde - og dermed en vigtig del af byens dna.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1994: Bølge af tyverier på Odense Friskole

1994 Eleverne på Odense Friskole skal til at holde vagt i klasselokalerne under den fælles morgensang. På skift skal en enkelt elev fra hver klasse blive tilbage, når de andre er til morgensamling i gymnastiksalen. Årsagen er, at skolen i den sidste halvanden uge er blevet ramt af en bølge af tyverier – blandt andet fra elevernes tasker, der ubevogtet er ladt tilbage i klasselokalerne under morgensangen. - Nogle personer har tilsyneladende fået øje på, hvor let det er at komme ind på vores skole. Så nu har vi skærpet agtpågivenheden og aftalt en vagtordning. Eleverne har også fået besked på, at de skal undgå at efterlade penge eller andre værdier i skoletasken, siger skolebestyrer Torsten Johannesen. 1969 Den 21-årige Eva Haraldsted fra Aarhus har stævnet den engelske fodboldspiller George Best, Manchester United, for brudt ægteskabsløfte. Et forlydende i London vil vide, at den danske pige vil have sin tidligere forlovede til at betale hende 20.000 pund ( cirka 360.000 kroner). George Best bekræfter, at han har modtaget stævningen fra den danske pige men har ingen kommentarer ud over, at ”det vist er bedst, at hun rejser hjem til Danmark nu”. Eva Haraldsted traf Georg Best, da hun forsøgte at skaffe hans autograf til sin daværende, danske forlovede. Hun rejste senere til England og blev midtpunktet i mange romantiske forlydender, der opstod om hende og den engelske fodboldspiller. 1944 Prisudvalget i Odense Købstad offentliggør i dag en bekendtgørelse, hvorefter der straks træder maksimalpriser i kraft for juletræer, der sælges her i byen såvel i engros- som i detailhandel. Priserne er fastsat specielt gældende for Odense og godkendt af Prisdirektoratet. De må derfor ikke overskrides uanset tidligere indgåede aftaler om højere priser og avancer. Efter de nye prisbestemmelser må juletræer i almindelige sorter gran koste fra 1,25 kroner til syv kroner pr. stk., medens der for finere træsorter, ædelgran, nordmannsgran og lignende, må tages fra to kroner til 11,75 kroner. Priserne gælder for størrelser fra mellem 60 centimeter til højest 3 ½ meter. Handlen med juletræer er kun så småt begyndt i byen.

Fyn

Stor politiaktion i Munkebo: Har sandsynligvis forbindelse til terror

Danmark

Seks mænd og to kvinder kræves fængslet i terrorsag efter politiaktion

Annonce