Annonce
Livsstil

- Kultur sørger for, at jeg ikke stagnerer

Helle Brønnum Carlsen. Foto: John Bendtsen

Mig og kulturen: Helle Brønnum Carlsen

Hvad bidrager kulturoplevelser med i dit liv?

- Kulturoplevelser danner mig som menneske. De tvinger mig til at tage stilling til vanskelige spørgsmål af etisk og eksistentiel karakter. De er med til at ryste mig og sørger for, at jeg ikke stagnerer.

Hvilken bog eller hvilket blad har givet dig en god oplevelse?

- Den absolut største roman for mig er ”Mesteren og Margarita” af Mikhail Bulgakov. Jeg bliver ved at vende tilbage til den, fordi den spørger, om der findes en sandhed, og den sætter spørgsmål ved autoritære systemer med humor. Jeg har læst den tre gange og arbejdet med den i pluk, og så har jeg sat mine børn til at læse den. Desuden er jeg Tintin-fan. Hergé kunne noget med finurligheder og alvorligheder, og så formåede han at formidle viden om forskellige lande, selvom han bare havde læst om dem. Det har åbnet verden for mig og givet mig rejselysten. Rejser er også kultur, hvis man vover at kaste sig ud i det og ikke bare sidder på hotellet. I den forbindelse er maden min dåseåbner til alting og min adgangsbillet til verden. Jeg går i køkkenerne og spørger, og det åbner for helt anderledes relationer.

Hvilket album eller hvilken koncert vil du gerne høre igen?

- Jeg har en meget bred musiksmag. Jeg bruger god jazz til at grounde mig med. Det kan være mange typer, fra det moderne til det helt klassiske Frank Sinatra-style. Jeg kan sagtens nævne Beatles, og hvad jeg ellers har hørt, men vil hellere nævne de bands, mine børn har introduceret mig for som Coldplay og Mumford & Sons. Da jeg kørte tværs over USA med min søn, hørte vi Foo Fighters, og det ramte mig meget hårdt. Vi lavede også en fælles playliste på turen, og når jeg hører den, ryger jeg lige tilbage. Fra barndommen har jeg den klassiske musik, Mozart, Bach og Beethoven, med mig, og jeg hiver også mine børn - under protest - med til opera. Det gør mig til et ordentligt menneske at kende til kultur og tænke over, hvad vi er for nogle størrelser.

Hvilken film, tv-serie eller hvilket teaterstykke har gjort indtryk?

- Film er det, jeg får dyrket mest. ”Pulp Fiction” var skelsættende. ”Den enfoldige morder” er en fantastisk film. Jeg viste den for nylig for nogle skoleelever, og inden var jeg i tvivl, om den var for gammeldags, men den gik rent ind. Så ser jeg masser af Marvel-film. Det er mine børn, der har trukket mig ind i det - og jeg bliver sur, hvis de ser dem med vennerne i stedet for mig. Nogle af de seneste har været Avengers-serien og ”X-Men”. En af de film, jeg vender tilbage til, er ”Love Actually”, som vi ser hver jul, fordi den er julehygget, og så er den spækket med lækre mænd.

Hvilket kunstværk eller hvilken udstilling tænker du tilbage på?

- Da jeg var i London med min datter, gik vi på Tate New Modern, hvor Olafur Eliassons sol var udstillet i den store hal. Vi lagde os på gulvet som alle de andre og kiggede op - det føltes som at blive oplyst, det var lige, så hårene rejste sig. Jeg kan have den samme oplevelse med arkitektur og bygningsværker. Jeg har set Taj Mahal fire gange, og jeg græder hver gang, fordi det er så smukt. Det samme gælder marmorskulpturerne udstillet i Borghese-paladset.

Hvilket design eller kunsthåndværk sætter du mest pris på?

- Jeg er til enkelhed og rå materialer. Jeg har lige lavet badeværelse, og det er lavet af ordentlige, slidstærke materialer, der kan holde i 30 år. Jeg har et par læderstøvler, jeg fik af min mor, da min datter blev født - hun er 29 år nu - og jeg har fået dem forsålet flere gange, men jeg passer på dem, for de har betydning for mig.

Hvilken kulturoplevelse drømmer du om at få mere tid til?

- Jeg vil gerne nå at læse meget mere, for jeg når det kun i mine ferier. Jeg har også Louisiana-abonnement, og jeg burde se mere end den ene udstilling, jeg når om året.

Hvad er den værste kulturoplevelse, du har haft?

- Jeg hader mad, der ikke er lavet ordentligt, så vil jeg hellere sulte. Når jeg har været indlagt, har jeg fået mad, jeg ikke vil spise, og jeg har oplevet det samme i kantiner. Vi har en enormt dårlig madproduktion i det offentlige rum. En trampen på den mulighed, der er for at lave noget ordentligt. Jeg taler ikke om finere gastronomi, men bare et ordentligt rugbrød med en god osteklods.

---

Blå bog

Helle Brønnum Carlsen (født i 1958) er læreruddannet og har siden 1984 været ansat som lærer på N. Zahles Seminarieskole, hvor hun fortsat underviser på deltid. Hun arbejder også som lektor i Madkundskab på Københavns Professionshøjskole og er desuden magister i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet og ph.d. ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Madskribent og madanmelder gennem mange år på blandt andet Information, Jyllands-Posten og Politiken. Helle Brønnum Carlsen har udgivet adskillige kogebøger og bøger om madkultur og er aktuel med ”Grisen - En kulturhistorisk og gastronomisk fortælling”.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Annonce