Annonce
Debat

Kultur. Museum for Rasmus Rask en god idé

I en kronik 20. oktober 2016 spurgte Jytte Nielsen: Hvorfor har Odense ikke et museum for den verdenskendte sprogforsker Rasmus Rask? Og hvad mener læserne?

Der er flere gode grunde til, at Odense får et sådant museum. Rask have den grundholdning, at der skulle arbejdes til gavn for videnskaben og til ære for fædrelandet, og hans eget liv viste, at ordene ikke var tomme. Under mine egne rejser i Rusland og Indien har jeg erfaret, at navnet Rasmus Rask stadig er kendt, ikke kun i videnskabelige kredse.

Det er vist ikke mange, der ved, at en af frugterne af hans rejser bestod i en stor samling gamle håndskrifter, som andre danskere efterfølgende har bearbejdet, og at vi dermed har fået adgang til helt ny viden især om de gamle religioner i Iran og Indien, især buddhismen.

I gamle dage, hvor der stilledes helt anderledes strenge krav til de videnskabelige studier af de orientalske sprog og kulturer, var det en selvfølge, at Rasks navn blev holdt i ære. Men sådan er det ikke længere. Nye tider har bragt "innovation", og populære modefag har afløst de tidligere elitære fag, der normalt kun tiltrak ganske få og højt kvalificerede studerende. Selv på universiteterne er Rask næsten glemt, eller blot et navn.

Som et særligt kuriosum kan jeg tilføje, at den kendte Jørgen Laursen Vig, tidl. indehaver af Hesbjerg Slot, var en varm beundrer af Rasmus Rask. Laursen Vig have en dyb interesse i fremmede religioner, og han forstod, hvor vigtigt det var, at de studerende havde kendskab til de hellige skrifter på originalsprog. På et tidspunkt indbød Laursen Vig mig til at medvirke til opbygningen af et sådant program, en sprogskole, baseret på originalsprog, men denne brave mand blev revet bort af døden under et ophold i Indien, før planerne lod sig omsætte i praksis.

Både Rask og Laursen Vig var således mere fremsynede end mange af deres samtidige. Ingen vil nu benægte, at et grundigt kendskab til fremmede religioner og kulturer kan være af største praktiske betydning.

Navne på mange andre dygtige danske forskere på disse områder kunne nævnes. Alt i alt er der altså tale om et mindeværdigt og inspirerende kapitel i danmarkshistorien. Jeg for min del mener derfor, at Jytte Nielsens forslag til et lille museum for Rasmus Rask og hans betydning ville være en god ide, der fortjener støtte.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce