Annonce
Livsstil

- Kultur giver nye måder at se livet og verden på

Michael Wikke og Steen Rasmussen. Foto: Jan Pallesen/SF Studios

Mig og kulturen: Michael Wikke og Steen Rasmussen

Hvad bidrager kulturoplevelser med i jeres liv?

- Gode idéer, nye måder at se livet og verden på, humor, originalitet og overraskelser - altså når det er godt.

Hvilken bog eller hvilket blad har givet jer en god oplevelse?

Begge: - Vi hører rigtig mange lydbøger, og helt uafhængig af hinanden er vi synkront gået i gang med at lytte til ”David Copperfield” af Charles Dickens oplæst af Søren Elung Jensen. Inden da en hel del Dostojevskij oplæst af vores gamle kollega fra Danmarks Radio-dagene, Karsten Pharao, som gør det helt perfekt.

Michael Wikke: - Jeg har kastet mig ud i Marcel Prousts ”På sporet af den tabte tid”. Det er en seksbinds lydbogsudgave, og hvert bind varer næsten 23 timer. Jeg er nået til slutningen af bind tre, og det er diplomatisk udtrykt en ordentlig omgang.

Hvilket album eller hvilken koncert vil I gerne høre igen?

Begge: - Vi vil ikke høre og opleve den samme gode koncert igen, vi vil hellere have en ny oplevelse. Men vi har haft mange store koncertoplevelser i alle genrer. Til gengæld er der en musical, som én gang for alle gjorde så stort et indtryk på os, at vi har genset den både på film og i andre opførelser flere gange. Det hele startede i London i oktober 1986, hvor vi skulle færdiggøre vores tv-serie ”Sonny Soufflé Chok Show” (den med Brdr. Bisp i den Voldsomme Volvo) på et Filmlaboratorium derovre. En aften havde vi fået billetter til en forestilling, som havde haft premiere dagen før. Det var en musical af Andrew Lloyd Webber. Han dirigerede, så vidt vi husker, selv, og hans daværende kone, Sarah Brightman, spillede hovedrollen sammen med Michael Crawford. Vi havde ingen særlige forventninger til forestillingen, men blev blæst fuldstændig omkuld. Den hed i øvrigt ”The Phantom of the Opera”.

Steen Rasmussen: - Jeg har været så begejstret, at jeg nu har set den 11 gange i forskellige opførelser.

Hvilken film, tv-serie eller hvilket teaterstykke har gjort indtryk?

Begge: - Vi var inde på Østre Gasværk og se ”Erasmus Montanus”, og det var vi begge meget begejstrede for. Humor. Fremragende spillere og igen: Gode idéer og en opdatering, der ville noget.

Hvilket kunstværk eller hvilken udstilling tænker I tilbage på?

Begge: - Det var en stor oplevelse at besøge Kröller-Müller Museum, som ligger utrolig smukt i De Hoge Veluwe National Park i Holland. Det er en kæmpe skulpturpark med cykelstier, som snor sig gennem et smukt landskab, og selve samlingen har verdens næststørste van Gogh-samling og mange store klassikere som Picasso, Monet etc. Kunst og natur i en smuk helhed. Hvis man nogensinde kommer på de kanter, er det en stor oplevelse at cykle rundt i området og besøge museet. Ellers prøver vi at besøge så mange forskellige udstillinger som muligt. Og så ved alle, som har set nogle af de film eller tv-serier, vi har lavet, at vi elsker transportmidler i alle afskygninger, så en tur på Teknisk Museum, som indtil videre endnu ligger i Helsingør, er også altid en stor fornøjelse.

Hvilket design eller kunsthåndværk sætter I mest pris på?

Begge: - Design, som er enkelt, intuitivt, brugervenligt, original tænkt, holdbart, udført i høj kvalitet, og som er smukt i sig selv.

Michael Wikke: - Jeg er ret optaget af den tyske designer Dieter Rams og var sidste år af sted til Münchens tekniske universitet, hvor Rams er gæsteprofessor, fordi der var premiere på en ny portrætfilm om ham. Apples chefdesigner, Jonathan Ive, er blandt andet blevet meget inspireret af Dieter Rams. Rams er fra en tid, hvor virksomheder lagde vægt på holdbarhed i modsætning til i dag, hvor der desværre produceres alt for mange produkter med utrolig kort holdbarhed. Men design og visuelt udtryk burde have en meget større plads i hverdagen, hvor rigtig mange ting blot masseproduceres så billigt som muligt uden særlig skelen til funktionalitet eller holdbarhed. Og alle kender vel fornemmelsen af at komme forbi et nybyggeri til rigtig, rigtig mange penge og tænke: ”Hvorfor ikke gøre sig umage for at lave noget smukt eller interessant, når nu alle alligevel var i gang med at opføre en stor, dyr bygning - i stedet for endnu en uskøn firkantet blok af beton?” Prøv en dag at lade være med at gå og kigge ned i mobilen på vej gennem en stor by og se i stedet op på alle de gamle bygninger - og nogle nye - som man passerer. Der åbner sig en verden af detaljer og historier, hvis man går på opdagelse.

Hvilken kulturoplevelse drømmer I om at få mere tid til?

Begge: - Vi ser og hører mange forskellige ting og forsøger at prioritere det højt.

Hvad er den værste kulturoplevelse, I har haft?

Begge: - Det kan vi ikke huske, men der har da sikkert været nogle. Til gengæld oplever vi næsten altid, at vi for eksempel selv fra en ikke så vellykket forestilling næsten altid kan tage noget med hjem: en god skuespillerpræstation, en god scenografi idé eller noget tredje. Det er meget sjældent, at der slet ikke er noget, som man kan få med sig hjem.

Fakta: Blå bog

Michael Wikke (f. 1959) er oprindelig uddannet journalist. Steen Rasmussen (f. 1949) er egentlig uddannet skolelærer, men var i 1970'erne medlem af folkemusikgruppen Hvalsø-spillemændene. Senere kom han til DR, hvor han mødte Michael Wikke. Op igennem 80'erne skabte de en række tv-programmer med figurer som Robin Hat, Brødrene Bisp og deres Voldsomme Volvo, Tonny Toupé, Sonny Soufflé og Ronnie Rose. Siden skiftede de tv-mediet ud med filmmediet og skabte en lang række film som for eksempel ”Russian Pizza Blues”, ”Hannibal og Jerry” og ”Flyvende farmor”. De har desuden skrevet en række kendte sange som ”Ridder Lykke”, ”Voldsom Volvo” og ”Brug dit hjerte som telefon”. Michael Wikke og Steen Rasmussen er aktuelle med familiefilmen ”Gooseboy”.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ole Maare-sagen: Skandaløs optræden af advokat

Fonden Kirsten og Volmer Rask Nielsens Legat blev ikke stiftet for at yde bistand til advokatfirmaer, der er på randen af konkurs. Tværtimod: Fonden blev grundlagt for at støtte forskning, blinde, handicappede og kronisk syge. Derfor er det skandaløst, at fondens midler ikke er blevet anvendt til de nævnte formål, men i stedet i overvejende grad er blevet anvendt til at betale regninger til det nu krakkede advokatfirma Maare Advokatanpartsselskab, som den kendte advokat Ole Maare stod bag. Der er tillige stærkt kritisabelt, at der er foretaget et antal ulovlige dispositioner i fonden, sådan som fondens revisor har påpeget, og sådan som avisen har beskrevet det de seneste dage. Disse forhold er nu - helt berettiget - ved at blive undersøgt af Erhvervsstyrelsen. Det er i skrivende stund uklart, hvornår Erhvervsstyrelsens juridiske gennemgang af sagen er afsluttet, men man kan allerede nu med sindsro konstatere, at Maare Advokatanpartsselskab har optrådt amoralsk i sagen. For en fondsformand skal ikke bruge en fonds pengetank som malkeko, og en fondsformand bør ikke både bestyre en fond og samtidig modtage store millionbeløb for at administrere fonden, sådan som Ole Maare har gjort i den konkrete sag. Det er imidlertid en realitet, at Ole Maare i sin egenskab af advokat med den ene hånd har udskrevet dyre advokatregninger til fonden og i sin egenskab af fondsformand med den anden hånd godkendt de samme regninger i fondsbestyrelsen - i øvrigt sammen med en af sine egne ansatte, som var blevet indsat i fondens bestyrelse. Det er helt utilstedeligt. Og skandaløst. Og forbløffende skamløst. Ole Maare har igennem et langt advokatliv været i berøring med masser af mennesker i Odense og omegn. Nu har han med denne sag helt egenhændigt sværtet sit eget navn til. Derfor er sagen skidt for Ole Maare, for fonden Kirsten og Volmer Rask Nielsens Legat - og ikke mindst for alle de mennesker, som fondens millioner kunne være kommet til gavn.

Annonce