Annonce
Livsstil

Katrine Engberg: - Kultur er vores forsøg på at skabe noget, der er større end os selv

Katrine Engberg. Foto: Les Kaner/People'sPress

Mig og kulturen: Katrine Engberg

- Hvad bidrager kulturoplevelser med i dit liv?

- Kultur er ånd, indhold og identitet. Den glød, der tænder i brystet og gør lykkelig. Kultur er vores forsøg på at skabe noget, der er større end os selv, og derfor har det værdi, uanset hvilken form det tager. Det er en katastrofe, at kultur af visse politikere iscenesættes som noget elitært, for kultur er jo ikke kun moderne dans og tysk opera. Kultur er også dit lokale bibliotek, årets første asparges med hollandaise, en sang i radioen og dit barns rollespilsklub.

- Hvilken bog har givet dig en god oplevelse?

- Mens jeg selv skriver, læser jeg ikke krimi, men holder mig til anden skønlitteratur. Jeg har lige opdaget den engelske forfatter Clare Fuller, hvis bog ”Swimming Lessons” er noget af det bedste, jeg har læst i årevis. Nu glæder jeg mig til at læse resten af hendes forfatterskab. Kristen Roupenians “Kattemenneske” er også utroligt skarp og morsom, og så tror jeg snart, jeg skal genlæse en af mine absolutte yndlingsbøger, “Den hemmelige historie” af Donna Tartt.

- Hvilket album eller hvilken koncert vil du gerne høre igen?

- Jeg er blevet ret vild med den svenske søsterduo First Aid Kit. De er helt fænomenale live, så dem skal jeg genhøre, næste gang jeg får chancen.

- Hvilken film, tv-serie eller hvilket teaterstykke har gjort indtryk?

- Jeg har fulgt Rytteriet i 10 år efterhånden, og da jeg så deres ”Live i Tivoli” her i foråret, sad jeg i salen og blev så rørt, at jeg begyndte at græde. Martin Buchs og Rasmus Botofts karakterer er først og fremmest kendt for at være morsomme, men der er en enorm poesi i deres forestillinger - en melankoli og menneskelig skrøbelighed, som rammer dybere end latteren. Godt hjulpet af husorkesterets geniale musik skubbede det til noget eksistentielt i mig den dag. Det var smukt.

- Hvilket kunstværk eller hvilken udstilling tænker du tilbage på?

- Den bog, jeg er ved at færdiggøre lige nu, er blandt andet inspireret af en udstilling af Auguste Rodins ”sorte tegninger”, som jeg så på Statens Museum for Kunst for et par år siden. Jeg købte et postkort af en af tegningerne, som hænger på min opslagstavle, så jeg tænker dagligt på udstillingen. Uden at jeg helt kan sætte min finger på det, var der noget dystert og foruroligende i Rodins univers, som satte mig i gang med en ny historie.

- Hvilket design eller kunsthåndværk sætter du mest pris på?

- Gastronomi! Det er vel også en slags kunsthåndværk. Især når et sublimt måltid serveres i lige så sublime omgivelser. Et måltid på Mielcke i Haveselskabets Have på Frederiksberg er en gennemæstetisk totaloplevelse, og at sidde på Kadeau Bornholm en varm sommeraften med sand mellem tæerne og duften af hav i næsen, er noget, man aldrig glemmer.

- Hvilken kulturoplevelse drømmer du om at få mere tid til?

- Jeg ville så gerne have tid til at gå mere i teateret og til at læse mere.

- Hvad er den værste kulturoplevelse, du har haft?

- Jeg er ked af at måtte nævne en udskældt genre, men jeg har virkelig set - og medvirket i - nogle forfærdelige musicals. Den værste til dato var ”Matador the Musical” i Operaen. Det var én stor rodebutik af dårlige idéer og endnu dårligere løsninger. Til gengæld var den lang.

Blå bog

Katrine Engberg (født 1975) er uddannet danser og har arbejdet som danser, skuespiller, instruktør og koreograf. Hun udgav i 2012 ”Klap i, hest!”, der er en mailkorrespondance mellem to kvinder i 30'erne, Katrine Engberg og hendes veninde og forfatterkollega Anne Mette Hancock, men det var først med bogen ”Krokodillevogteren”, der udkom i 2016, at hun sprang ud som skønlitterær forfatter. Året efter fulgte andet bind i serien, ”Blodmåne”, og i 2018 treeren, ”Glasvinge”. Katrine Engberg var i 2018 nomineret til boghandlernes pris, Marthaprisen, og i både 2018 og 2019 var hun nomineret til publikumsprisen på Krimimessen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce