Annonce
forside

Kullinggade: Hele området løftes med nyt byggeri

Viceborgmester Henrik Nielsen (K): Vi vil fastholde en charme og samtidig sørge for udvikling. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær

Henrik Nielsen (K), formand for erhvervsudvalget, afviser, at man går på kompromis med kulturarven på Baagøe- og Ribergrunden.

Baagøe og Riber-området i Kullinggade er et af 32 områder i Svendborg, som frem mod 2025 er udpeget som særlige kulturmiljøområde, hvor kulturarven skal beskyttes. Hvordan hænger det sammen med det, man vil gøre nu?

- Vi synes, det hænger godt sammen med, at de to bygninger, der bliver revet ned, erstattes af en ny bygning, der understøtter det kulturarvsmiljø, der er i området. De to bygninger har en bevaringskategori fire, som betyder, at vi kan give en nedrivningstilladelse, og skulle man kategorisere dem i dag, vil jeg tro, at de vil havne endnu længere nede.

Rudi Rusfort Kragh, formand for foreningen By og Land, kan ikke forstå, hvordan man med den ene hånd kan gøre et område til kulturmiljøområde, og med den anden rive bevaringsværdige bygninger ned og tillade flade tage. Kan du forklare det?

- Det kan jeg nok ikke, for vi har forskellige tilgange til det. Men jeg synes, vi udvikler området i behørig respekt for hele området omkring dampmøllen.

Hvad er der af kulturarvsmiljø i flade tage med tagterrasser?

- Vi udvikler et område, og der er stadig de gamle eksisterende bygninger. Kigger du på forskerparken (nabo til Baagø- og Ribergrunden, red.), er der også tale om en udvikling af saddeltagene, som har en firkantet boks ovenpå med ovenlys. Det er en anden tagtype, og for mig er det en berigelse med noget mangfoldighed.

Rudi Rusfort Kragh mener, at man falder på halen for investorer med penge, og i den sammenhæng helt glemmer de overordnede planer og visioner, man har for byen. Går I for meget på kompromis?

- Det kan man altid diskutere. Jeg synes, at det her falder i fin tråd med det, som vi gerne vil med vores by: Fastholde en charme og samtidig sørge for udvikling. Jeg kan ikke se noget forkert i, at vi sikrer en mangfoldighed og sørger for, at der er forskellige typer af bygninger, som jeg synes supplerer hinanden. Men det har vi forskellige opfattelser af.

Da området blev udpeget til kulturarvsområde, var det med henblik på at lave en bevarende lokalplan. Hvis den havde været der i dag, ville I så have kunne gennemføre det, der er lagt op til nu?

- Det kommer an på, hvordan den var blevet formuleret. Hvis vi ser på den bevarende lokalplan for Troense, så ville det være vanskeligt at lave den type, men det er ikke en binding, der er der lige nu. Mit og flertallets skøn er, at vi løfter området med det her byggeri, og vores helhedsvurdering har været at imødekomme ønskerne fra investor, fordi vi ikke mener, det er ødelæggende for miljøet - tværtimod.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Erhverv For abonnenter

Erhvervshus Fyns gulddreng: Økonomisk hjælp til udvikling af supercomputer har fløjet dronevirksomhed i mål

Danmark

Genlæs livebloggen: Britta Nielsen idømt mere end seks års fængsel

Annonce