Annonce
forside

Kullinggade: Hele området løftes med nyt byggeri

Viceborgmester Henrik Nielsen (K): Vi vil fastholde en charme og samtidig sørge for udvikling. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær

Henrik Nielsen (K), formand for erhvervsudvalget, afviser, at man går på kompromis med kulturarven på Baagøe- og Ribergrunden.

Baagøe og Riber-området i Kullinggade er et af 32 områder i Svendborg, som frem mod 2025 er udpeget som særlige kulturmiljøområde, hvor kulturarven skal beskyttes. Hvordan hænger det sammen med det, man vil gøre nu?

- Vi synes, det hænger godt sammen med, at de to bygninger, der bliver revet ned, erstattes af en ny bygning, der understøtter det kulturarvsmiljø, der er i området. De to bygninger har en bevaringskategori fire, som betyder, at vi kan give en nedrivningstilladelse, og skulle man kategorisere dem i dag, vil jeg tro, at de vil havne endnu længere nede.

Rudi Rusfort Kragh, formand for foreningen By og Land, kan ikke forstå, hvordan man med den ene hånd kan gøre et område til kulturmiljøområde, og med den anden rive bevaringsværdige bygninger ned og tillade flade tage. Kan du forklare det?

- Det kan jeg nok ikke, for vi har forskellige tilgange til det. Men jeg synes, vi udvikler området i behørig respekt for hele området omkring dampmøllen.

Hvad er der af kulturarvsmiljø i flade tage med tagterrasser?

- Vi udvikler et område, og der er stadig de gamle eksisterende bygninger. Kigger du på forskerparken (nabo til Baagø- og Ribergrunden, red.), er der også tale om en udvikling af saddeltagene, som har en firkantet boks ovenpå med ovenlys. Det er en anden tagtype, og for mig er det en berigelse med noget mangfoldighed.

Rudi Rusfort Kragh mener, at man falder på halen for investorer med penge, og i den sammenhæng helt glemmer de overordnede planer og visioner, man har for byen. Går I for meget på kompromis?

- Det kan man altid diskutere. Jeg synes, at det her falder i fin tråd med det, som vi gerne vil med vores by: Fastholde en charme og samtidig sørge for udvikling. Jeg kan ikke se noget forkert i, at vi sikrer en mangfoldighed og sørger for, at der er forskellige typer af bygninger, som jeg synes supplerer hinanden. Men det har vi forskellige opfattelser af.

Da området blev udpeget til kulturarvsområde, var det med henblik på at lave en bevarende lokalplan. Hvis den havde været der i dag, ville I så have kunne gennemføre det, der er lagt op til nu?

- Det kommer an på, hvordan den var blevet formuleret. Hvis vi ser på den bevarende lokalplan for Troense, så ville det være vanskeligt at lave den type, men det er ikke en binding, der er der lige nu. Mit og flertallets skøn er, at vi løfter området med det her byggeri, og vores helhedsvurdering har været at imødekomme ønskerne fra investor, fordi vi ikke mener, det er ødelæggende for miljøet - tværtimod.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce