Annonce
Indland

KU vil lave etisk kodeks for kunstig intelligens

To forskere fra Københavns Universitet skal de næste to år arbejde med etik i forbindelse med kunstig intelligens. (Arkivfoto)

Kunstig intelligens kommer til at spille en større og større rolle. Derfor vil forskere undersøge etikken.

Da atombomben blev opfundet, kom den etiske diskussion først for alvor efter, at paddehatteskyerne over Nagasaki og Hiroshima havde ændret verdenshistorien og vist, at menneskeheden nu kunne udrydde sig selv.

Det satte verdens ledere og hele verdens befolkning i et voldsomt etisk dilemma om, hvornår - hvis nogensinde - atomvåben kunne bruges.

Kunstig intelligens buldrer frem. Det giver nye muligheder, men også nye etiske udfordringer. Derfor vil Københavns Universitet i to år arbejde med at undersøge de etiske dilemmaer, den nye teknologi fører med sig.

- Verden er allerede blevet rystet over, at kunstig intelligens er blevet brugt på meget problematiske måder, for eksempel til at manipulere politiske valg.

- Kunstig intelligens kan bruges til rigtig mange gode ting, men for at teknologien kan vinde accept i befolkningen, er man nødt til at tænke etikken ind fra starten, så folk føler sig trygge ved at lægge data til og acceptere de beslutninger, algoritmerne peger på, siger professor i bioetik ved Københavns Universitet Peter Sandøe, der er en af forskerne bag projektet.

Sammen med lektor Sune Holm skal han i to år følge arbejdet på blandt andet "SCIENCE AI Centre" på Datalogisk Institut under Københavns Universitet. Her skal de identificere etiske udfordringer.

Etiske udfordringer er der rigeligt af. Fra placering af ansvaret, hvis selvkørende biler kører galt, til stigmatisering af bestemte grupper, når teknologien bliver brugt til at udpege mulige kriminelle.

Sammen med eksperter skal de to etikere hjælpe med at udvikle et etisk kodeks inden for området. Det skal regulere forskningen og være en rettesnor for de studerende.

Det er vigtigt, hvis den nye teknologi skal bruges fuldt ud. Hvis der ikke er tillid til forskningen og teknologien, så kan den blive afvist, mener Peter Sandøe.

- Kunstig intelligens har store fordele. Eksempelvis systemer, der kan stille diagnoser hurtigt og præcist.

- Men det kan ende med, at både læger og patienter vender ryggen til mulighederne, hvis de ikke kan gennemskue systemerne.

- Vi skal være med til at sikre, at etikken fra starten bliver tænkt ind i forskningen og de produkter, den kaster af sig, siger Peter Sandøe.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mennesker med hjertestop skal reddes i fællesskab

Adskillige fynboer og syd- og sønderjyder er i dag i live, fordi de har fået hjælp efter et hjertestop af Region Syddanmarks førstehjælpsordning Danmark Redder Liv. Derfor har ordningen vist sit værd: Danmark Redder Liv redder vitterligt liv. Alligevel er der mindst tre gode argumenter for, at det præhospitale udvalg i Region Syddanmark mandag beslutter sig for at lukke den succesfulde ordning og i stedet lader regionen indgå i Trygfondens Hjerteløber-ordning, der har samme formål som Danmark Redder Liv. For det første er der mange flere syddanskere, der har valgt at deltage i Hjerteløber-ordningen end i Danmark Redder Liv. For det andet er ordningen landsdækkende, hvilket betyder, at også en nordjyde, en københavner eller en lollik på ferie på Fyn kan træde til ved et fynsk hjertestop. For det tredje er ordningen gratis for regionen, fordi Trygfonden betaler omkostningerne. Det sidste er i denne sammenhæng mindre vigtigt, for regionen skal såmænd nok kunne finde de få millioner kroner, som det i givet fald vil koste at køre ordningen videre. Det vigtige er, at hele Danmark bliver i stand til at redde liv ved hjertestop. Der er dog ingen tvivl om, at Hjerteløber-ordningen trænger til en forbedring. Det er f.eks. højst mærkværdigt, at man kan blive hjerteløber uden at have erfaring med eller uddannelse i førstehjælp. Derfor bør regionen i samarbejde med de øvrige regioner motivere Trygfonden til at tage et større ansvar for, at de frivillige, der rykker ud til hjertestop, også reelt kan redde liv. Ellers giver ordningen ingen mening. Indtil Trygfonden er klar med en styrket hjerteløber-indsats, bør regionen fortsat bruge et behersket millionbeløb til uddannelse af de fynboer og syd- og sønderjyder, der melder sig som frivillige - nu blot i Hjerteløber-programmet. Det vil skabe større sikkerhed og tryghed for alle parter. Og det vil sikre, at endnu flere mennesker overlever et hjertestop. For det bedste er at redde liv - i fællesskab. Så tag et førstehjælpskursus - og meld dig til.

Annonce