Annonce
Fyn

Krydstogtskib på Danmarkstour besøger Fredericia for anden gang

MV Braemar lægger til kaj i Fredericia tirsdag den 6. juni. Det er anden gang, krydstogtskibet besøger byen. Billedet her er fra besøget sidste år. Arkivfoto: ADP

MV Braemar lægger til kaj tirsdag og har plads til 929 gæster.

Fredericia: Tirsdag er der endnu en gang mulighed for at se et krydstogtskib, når MV Braemar fra det engelske rederi Fred Olsen lægger til kaj klokken otte.

Skibet er bygget i 1993, er 195 meter langt og har plads til 929 gæster og 371 besætningsmedlemmer om bord. Skibet bliver taget imod med kanonsalut og musik.

Krydstogtskibet besøger Fredericia for anden gang. Første besøg var 11. maj 2016. Denne gang er MV Braemar på et Danmarkscruise, og de hovedsageligt engelske krydstogtgæster forlod Southampton den 31. maj med kurs mod Esbjerg, Skagen, Aalborg, Aarhus og så Fredericia. Derefter besøger gæsterne København og Kiel, inden turen går tilbage til Southampton.

Annonce

Busture solgt på forhånd

På forhånd er der solgt guidede ture i Fredericia og en panorama bustur rundt i lokalområdet omkring Middelfart og Fredericia. Derudover skal gæsterne på tur til H.C. Andersens Hus og Den Fynske Landsby i Odense, Kongernes Jelling og Egeskov Slot, inden skibet lægger fra kaj klokken 16.30.

Fredericia får besøg af otte krydstogtskibe i 2017. Det første - MS Prinsendam - lagde til 24. maj, og det næste - Serenade of the Seas - ankommer 15. juni. Sidstnævnte er et af de store krydstogtskibe med op mod 2500 passagerer. Det ejes af rederiet Royal Caribbean Cruise.

ADP (Associated Danish Ports, red.) meldte for nyligt ud, at der indtil videre er booket syv anløb i 2018 og ni anløb i 2019. ADP's mål er 20 anløb i 2020.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce