Annonce
Danmark

Krovært smed Rasmus Paludan på porten: - Mine stamkunder var på vej væk, derfor måtte jeg gøre noget

Ejer af Central Halle i Tønder, Henning Klingenberg, så sig nødsaget til at smide Stram Kurs-leder Rasmus Paludan på porten. Værtshusets stamkunder ville ikke være i stue sammen med ham. Arkivfoto: Søren Gylling
Rasmus Paludan, partileder for Stram Kurs, var i weekenden i Tønder og oplevede her blandt andet at blive smidt på porten af restauratøren på Central Halle. Det var der en god grund til, mener værtshusholderen.

TØNDER: Rasmus Paludan, spidskandidat og partileder for Stram Kurs, lagde på sin valgturné vejen forbi Tønder i weekenden. Efterfølgende tog han tilløb til en værtshus-runde gennem byens gågade. Ledsaget af adskillige politibetjente i både uniform og civil gik turen blandt andet til Central Halle, men her blev opholdet kortere end beregnet.

Lørdag aften klokken 20.30 var krovært Henning Klingenberg klar til at køre hjem, men blev opmærksom på, at der var uro i værtshuset.

- Jeg havde været ude for at ringe efter en taxa. Da jeg vendte tilbage, så jeg, at det var ham Paludan. Han sad sammen med tre-fire andre. Der var ved at være opstandelse. Folk ville ikke være i lokale sammen med ham. Mine stamkunder var på vej væk, derfor måtte jeg gøre noget, fortæller Henning Klingenberg.

Annonce
Jeg sagde, at der ikke skulle snakkes politik her, uanset hvem det drejer sig om. Politik ødelægger stemningen.

Henning Klingenberg, krovært, ejer af Central Halle, Tønder

Kaldt landsforrædder

Ifølge ham bad han Rasmus Paludan og hans folk om at drikke ud.

- De havde jo fået serveret en øl, og den skulle de have lov til drikke ud. Derefter bad jeg dem om at forlade lokalet. Det her er et værtshus, hvor alle skal kunne være. Jeg sagde, at der ikke skulle snakkes politik her, uanset hvem det drejer sig om. Politik ødelægger stemningen, fortæller Henning Klingenberg.

Efter at Paludan-selskabet havde drukket ud, ledsagde han gruppen til døren. Her begyndte Stram Kurs-lederen at optage en video, og blandt andet kalde Central Halle for "et taber-værtshus". Videoen, som kan ses på YouTube, virker voldsom, og på Stram Kurs' You Tube-kanal har den fået titlen "Landsforræder-Værtshuset i Tønder".

- Jeg bad ham bare om at forlade min trappe, siger Henning Klingerberg om situationen.

På optagelsen bliver kroværten af en betjent i en gul vest bedt om at gå inden for.

Betjente skrider ind

Ifølge Rasmus Paludans optagelser fortsatte turen gennem Tønders natteliv til Time Out længere ned ad Vestergade. Det resulterede i en ny videooptagelse, denne gang med en af stedets ansatte i fokus. Det er ikke høfligheder, der blev udvekslet parterne imellem på videoen. JydskeVestkysten har talt med personale på stedet, der ikke havde yderligere at tilføje til avisen.

Både seancen i og foran Central Halle og foran Time Out blev overværet af politifolk, der tydeligvis bestræbte sig på at forhindre, at situationerne udviklede sig. Betjentene skrider på optagelserne ikke ind over for lederen af Stram Kurs, men trækker i stedet de mennesker, som Rasmus Paludan står over for, væk.

Ingen kommentar

JydskeVestkysten har mandag været i kontakt med Syd- og Sønderjyllands Politi og spurgt, hvorvidt Paludan-episoderne i Tønder har resulteret i sigtelser mod enten Stram Kurs-lederen eller andre personer, eller på anden måde har fundet vej til politiets døgnrapport.

Lederen af politiets lokale efterforskning, politikommissær Jens Peter Rudbeck, Sønderborg, henviser til politiets presseafdeling. Herfra lyder svaret, at politiet på nuværende tidspunkt ikke ønsker at kommentere situationen.

Rasmus Paludan havde for tre uger planer om at komme til Tønder på sin valgturné. Politiet aflyste dog demonstrationen med kort varsel med henvisning til en ikke nærmere defineret sikkerhedstrussel.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Prædiken. Skamløs i sin kærlighed

Prædiken: Skammen står i kø: der findes klimaskam og rygeskam, og man kan skamme sig over at mene noget andet, end det er moralsk tilladt i de kredse, man begår sig i; og sidste nye skud på stammen: virusskam; skammen over at være smittebærer af Covid 19 måske helt uden at vide det. For man kan såmænd føle skam helt uden at være skyldig. Skam og skyld hænger ikke nødvendigvis sammen. Offeret for en voldtægt er uden skyld og føler alligevel skam. Mens skyld er noget, vi kan placere, så er skam langt mere subtil i sin fremtræden. Den findes i alle mulige logiske og ulogiske sammenhænge. Det kan endda lade sig gøre at skamme sig på andres vegne; man kan skamme sig over at være dansker, skamme sig over alle de andre danskere forstås, alt imens man opfatter sig selv som helt igennem anstændig. I dagens evangelium hører vi om en flok mænd, som skammer sig på en andens vegne. Mændene ligger til bords i Simons hus, da en kvinde kommer ind i huset til dem. Hun nærmer sig Jesus, går helt hen til ham og hælder så den fineste og kostbareste nardusolie fra sin krukke ud over Jesu hoved, som når man salver en konge. Ødselt overøser kvinden med alabastkrukken Jesus med sin kærlighed og bekender sig på den måde til ham, som man bekender sig til sin Gud. Straks bliver hun overfuset af de tilstedeværende, for hvem Sandheden er skjult. Ikke alene opfører hun sig helt uanstændigt ved at komme ind i huset, ydermere skammer de sig nu over hendes hovedløse handling. For al den olie, svarende til en formue, kunne være blevet solgt og pengene givet til de fattige. Så nyttigt kunne kvindens formue været blevet brugt! Gæsterne i Simons hus ønsker nemlig at være generøse, og hvad er nemmere end at være generøs på andres bekostning? Kvinden opfører sig i deres øjne skamløst. Og det er præcis hvad hun er. I mødet med Kristus er hun skamløs. Ikke skamløs som psykopaten med det menneskelige brist slet ikke at kunne føle skam; ikke skamløs som en person, der rager til sig i en uhørt aftrædelsesordning; ikke skamløs som om skammen slet ikke findes i hendes liv, for det gør den. Hun er synderinde af profession, verdens ældste hverv, og sikkert ikke for fornøjelsens skyld, men af nød. Jo, hun kender til skammen, som de allerførste mennesker i Edens have kendte til den, fordi skammen er et menneskeligt vilkår. Men i mødet med Jesus bliver mennesket skamløst, løst fra sin skam. For sådan er kærlighedens væsen. Skam som samfundsgreb kan så absolut være godt, skammen er samfundsregulerende og opdragende. Men skam kan også være af det onde. Den kan holde os fanget i et net, som vi ikke selv kan vikle os ud af. Den lammer os. Ligesom frygten for en ukendt virus lammer os, og gør os desperate. Vi kastes ud af hamsterhjulet. og måske for første gang i lange tider tvinges vi til ikke at gøre, men blot at være. Og hvem er man så? Kvinden med Alabastkrukken ved, hvem hun er. Hun ved, at hun er Guds, og hun ved, at alt, hvad hun ejer og har, skylder hun Ham, for livet er hans. Hun salver ham som konge i livet og i døden. For salvingen forudsiger også Jesu død og begravelse. Kvindens handling den dag i Betania minder Jesus om, hvad han må gøre, hvor rædselsvækkende opgaven end er. Hun holder ham fast på hvem han er. Og hun viser os, at frygt ikke findes i kærligheden, men at den fuldendte kærlighed fordriver frygten, som den fordriver skammen. Det forstod kvinden med alabastkrukken. Kvinden som var skamløs i sin kærlighed.

Annonce