Annonce
Indland

Kronprinsparret stopper udlejning af skihytte

Kronprinsparret tjener ikke penge på udlejning af skihytte i Schweiz, oplyser kongehuset.

Kronprinsparret har besluttet at opgive at leje deres skihytte i Verbier i Schweiz ud på det offentlige marked. Det bekræfter kongehusets kommunikationschef, Lene Balleby, fredag.

- Nu er det jo ikke længere en anonym ejendom, så forudsætningerne for udlejning er ikke længere de samme. Og for netop et kronprinspar gør dette en forskel i forhold til muligheden for at kunne have noget privat og noget privatliv. Ud over det er der også et sikkerhedsmæssigt aspekt, siger Lene Balleby.

Hun bekræfter, at huset nu er taget af lejemarkedet.

De ændrede forudsætninger for udlejning er opstået, da kronprinsen i forbindelse med sine fire børns skoleophold i Schweiz oplyste, at han og kronprinsesse Mary igennem flere år har ejet skihytten.

Lene Balleby ønsker ikke at oplyse, hvorvidt og i så fald hvordan kronprinsparrets skihytte i Verbier i fremtid skal udlejes.
Kongehuset ønsker heller ikke at oplyse, hvad skihytten har kostet eller hvilke lejeindtægter, der har været.

- Alt hvad huset angår, betales ud af kronprinsparrets private midler, siger Lene Balleby.

- De penge, der er kommet ind ved at leje huset ud, er brugt til sikre driften, vedligehold og så selvfølgelig at afdrage på lånet. Med andre ord: lejeindtægterne overstiger ikke de løbende udgifter, siger Lene Balleby.

Hun oplyser, at skihytten blev købt i 2009 af kronprinsparrets private midler - det der hedder rammebeløbet i Kongehusets regnskab. I Kongehusets årsberetning defineres pengene således:

- Beløbet anvendes blandt andet til beklædning, inventar og andre omkostninger af privat karakter, herunder rådgivning og sekretærassistance, der ikke er en del af den officielle virksomhed.

Beløbet udgjorde i 2019 fire millioner kroner.

Derudover har kronprinsparret optaget lån i skihytten. Adspurgt vil Lene Balleby ikke afvise, at kronprinsparret også har benyttet sig af penge fra arv til at finansiere købet. Parret har siden købet i 2009 været ene-ejere af skihytten.

Ud over skihytten er der et anneks i forbindelse med Chateau de Cayx, som fra tid til anden udlejes til personale og bekendte af huset.

Det er også muligt for kongehusets ansatte at leje et mindre hus i tilknytning til jagtejendommen Trend i Himmerland. Derudover ejer prins Joachim og prinsesse Marie et sommerhus i Frankrig, som også har været lejet ud.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce