Annonce
Indland

Kronprinsparret på krigsmuseum

Mary og Frederik besøgte Canberras berømte krigsmuseum

Mary og Frederik besøgte Canberras berømte krigsmuseum og hørte historien om den tapre danske soldat, Jørgen Christian Jensen

På niendedagen af kronprinsparrets officielle besøg i Australien tog den liberale premierminister John Howard imod i hovedstaden Canberra. Her var flere hundreder mødt op tirsdag morgen for at hilse på parret, der først besøgte det anerkendte Australian National University. Universitetet har indledt et samarbejde med universiteterne i Århus og København.

Dernæst tog kronprins Frederik og kronprinsesse Mary til det australske krigsmuseum og mindesmærke, hvor de lagde en krans ved den ukendte soldats grav ved indgangen til museet.

På rundturen hørte parret om en af de mange danskere, der måtte lade livet i Australiens tjeneste under 1. verdenskrig. I alt bærer mindevæggen af granit i forhallen over 102.000 navne på australske soldater, der er døde under tjeneste. En af dem er Jørgen Christian Jensen, født i Løgstør den 15. januar 1891. Han emigrerede til Australien i marts 1909, og indrullerede i den australske hær, der sendte ham tilbage som fodtudse i Frankrig i 1. Verdenskrig. Jørgen Christian angreb egenhændigt en tysk maskingeværspost med to håndgranater. Han bluffede de 45 tyske soldater til at overgive sig, og han blev for den enestående bedrift belønnet med Victoria korset.

- Desværre døde J.C. Jensen i en alder af bare 31 år i maj 1922 af alkoholrelaterede årsager, forklarer kommunikationschef Dennis Grant fra krigsmuseet, der havde fornøjelsen af at hele to royale besøg på bare en uge.

Tirsdag aften deltog kronprinsparret i en statsmiddag med deltagelse af guvernør-generalen og fremtrædende politikere. Onsdag skal parret på en rundtur i parlamentsbygningen, se Nationalmuseet og deltage i en officiel reception med premierminister John Howard som vært om aftenen.

Annonce
Mary og Frederik besøgte Canberras berømte krigsmuseum
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dødsfald i Odense Arrest: Meget beklagelig mørkelægning fra myndighedernes side

Det er beklageligt, at Fyns Politi og Kriminalforsorgen har mørkelagt den tragiske sag om den 27-årige danske mand, der lørdag morgen blev fundet død i Odense Arrest. Beklageligt fordi offentligheden har en legitim interesse i at få årsag og omstændigheder at vide, når en ung mand dør i politiets varetægt. Og beklageligt fordi mørklægningen baner vej for allehånde gætterier, der næppe er politi og myndigheder venligt stemt. Politiet begrunder mørklægningen med at sagen efterforskes, og det er sædvanligvis en begrundelse, som pressen respekterer. Der kan være gode grunde til, at politiet i faser af en efterforskning holder kortene tæt til kroppen. I dette tilfælde forekommer “hensynet til efterforskningen” dog at være en standardafvisning, der er hentet til lejligheden. For det første er det svært at se, at et dødsfald, som tilsyneladende ingen andre mennesker er impliceret i, kan kræve en mørkelagt efterforskning over flere dage. Men selv med accept af mulige faktorer, som lægfolk ikke kender til, er der - for det andet - spørgsmål, som politiet må kunne svare på, efterforskning eller ej. For eksempel spørgsmålet, om den afdøde mand skal obduceres - en oplysning, som politiet i mange andre sager går ud med af egen drift. Senest da en ung mand blev fundet druknet i Munke Mose. Den afdøde 27-årige mand var dansker og mistænkt for at have begået et mord i Sverige. Han blev anholdt af dansk politi fredag aften på den fynske motorvej ved Ejby. Det rejser en række spørgsmål, bl.a. om han fik skader i forbindelse med biljagten, om han var psykisk uligevægtig ved anholdelsen, og om han i løbet af fredag aften eller nat blev tilset af en læge. Relevante spørgsmål, idet man skal huske, at med anholdelse af en person følger også en forpligtelse til at passe på den anholdte. Indtil videre vil politiet end ikke oplyse dødsårsagen, og pressen må derfor nøjes med at give den generelle information, at det ind imellem sker, at indsatte i arresthuse begår selvmord. Disse hændelser forsøger medarbejderne i Kriminalforsorgen at komme i forkøbet, men det lykkes ikke altid, og det har omverdenen forståelse for. Af flere grunde vil det være i Fyns Politis interesse at trække mørklægningsgardinet helt eller delvist fra.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce