Annonce
Indland

Kronprinsen kickstarter royalt motionsløb i Grønland

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Fire dage før den officielle start for Royal Run i Sønderborg ifører kronprins Frederik sig løbeskoene i Nuuk.

Kronprins Frederik kickstarter det royale motionsløb, Royal Run, når han 28. maj ifører sig løbeskoene i den grønlandske hovedstad, Nuuk.

Det oplyser kongehuset på dets hjemmeside.

Royal Run finder sted for tredje gang.

Sidste år startede kronprinsen på Færøerne, og i år er turen altså kommet til den grønlandske del af rigsfællesskabet.

Løbet skydes officielt i gang 2. pinsedag - 1. juni - i Sønderborg.

Det er første gang, løbet begynder i Sønderborg, og det sker i anledning af 100-året for Genforeningen.

Efter første etape i Sønderborg vil kronprinsen tage turen til Aalborg, inden han fortsætter i Odense.

På Bornholm vil løbet - ligesom sidste år - blive afholdt uden kronprinsens deltagelse.

Afslutningen bliver i lighed med de to foregående år kronprinsens ti kilometer løb i København og på Frederiksberg.

Kronprinsen fik ideen til Royal Run for to år siden, da han fyldte 50 år.

Det første år var der godt 70.000 deltagere, og sidste år var 82.000 personer tilmeldt Royal Run i København, Aarhus, Aalborg og på Bornholm.

Kronprinsens egen deltagelse var sidste år hæmmet af en diskusprolaps.

Han gik med på den korte rute på 1,6 kilometer i Aarhus, mens kronprinsesse Mary løb fem kilometer i Aalborg.

Royal Run arrangeres i et samarbejde mellem Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Atletik Forbund.

Sidste år var en tredjedel af deltagerne personer, der ikke tidligere har løbet.

- Vi kan se, at 28 procent af deltagerne er med i et motionsløb for første gang. Det er meget tilfredsstillende, sagde direktør Søren Brixen fra DGI dengang til Ritzau.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce