Annonce
Odense

Kronprinsen indviede veteranhjem i Odense

Kronprins Frederik klippede snoren til Veteranhjem Odense torsdag eftermiddag. Foto: Michael Bager
Tusindvis af veteraner har nu en mulighed for at få hjælp og et netværk med indvielsen af et nybygget veteranhjem i Odense.

Lidt mere end fire et halvt år skulle der gå fra den første tanke om et veteranhjem i Odense blev luftet og til Kronprins Frederik torsdag kunne klippe snoren og officielt indviede det nybyggede veteranhjem i Odense, der så små har været i drift siden december. Hjemmet er Danmarks første der er opført med det ene formål at huse et veteranhjem. De fire øvrige veteranhjem i landet har alle til huse i tidligere villaer og lignende, der ikke er optimale i forhold til de ting et moderne veteranhjem skal kunne klare.

På hjemmet bag Soldaterhjemmet Dannevirke på Søndre Boulevard, skal veteraner i dagtimerne kunne komme forbi og tale med andre veteraner - og måske skabe sig et netværk, der kan gøre hjemkomsten efter en udstationering lettere. Veteranhjemmet har også syv værelser, hvor veteraner i en periode kan få et ekstra pusterum, hvis de trænger til det.

- Der er på veteranhjemmene som udgangspunkt plads til alle. Her er plads til dem, der kommer styrkede hjem og gerne vil mødes og genopfriske minder, og der er plads til dem, der har behov for støtte og omsorg – både socialt, mentalt og fysisk– derfor hedder det et hjem, siger Christian Kurt Nielsen, formand for Fonden Danske Veteranhjem, der står bag hjemmene.

Ideen til byggeriet opstod, da den daværende Beskæftigelses- og Socialrådmand Steen Møller sammen med formanden for Soldaterhjemmet Dannevirke, Henrik Dyhr, luftede idéen i Fyens Stiftstidende i august 2014. Nogle måneder senere fik man de første penge til projektet via et forsvarsforlig i Folketinget og siden gav A.P. Møller Fonden et større millionbeløb til byggeriet. Derfor var formanden for A.P. Møller Fonden, Ane Uggla også med ved dagens indvielse, sammen med blandt andre forsvarschefen, formanden for Danske Veteranhjem, borgmester Peter Rahbæk Juel (S) og flere andre.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce